Spørgsmål nr. 459 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Udlændinge-

og Integrationspolitik:

”Er ministeren enig med professor Jens Vedsted-Hansen, nårhan i Informations artikel "Justitsministeriets hemmelige prak-sisændring", 4. april 2014 (http://www.information.dk/493373)siger: "Når hensynet til konventionen er inddraget, skal det be-grundes konkret hvordan, og hvorfor dette i en given sag ikkekan ændre udfaldet"? Og vil ministeren i forlængelse heraf op-lyse, om ministeriet i sager, hvor der er givet afslag på humani-tær opholdstilladelse forud for 20. november 2013, efter hen-des opfattelse i alle tilfælde har levet op til det krav, professo-ren opstiller?”

Svar:

1.

De almindelige regler om forvaltningens begrundelsespligt i afgørelses-sager findes i forvaltningslovens §§ 22 og 24.Disse regler indebærer, at en afgørelse skal være ledsaget af en begrundel-se, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. Enbegrundelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold tilhvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler be-ror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hoved-hensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Begrundelsenskal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplys-ninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsent-lig betydning for afgørelsen.Det er i den forbindelse Justitsministeriets opfattelse, at der ikke er nogengenerel pligt til i begrundelsen for en afgørelse, der ikke giver den pågæl-dende part fuldt ud medhold, at henvise til Danmarks internationale for-pligtelser, når begrundelsen i øvrigt lever op til de krav, som er gengivetovenfor.

2.

Danmark har ratificeret FN’s konvention af 20. november 1989 om bar-nets rettigheder (børnekonventionen), der for Danmarks vedkommendetrådte i kraft den 18. august 1991.Det følger af konventionens artikel 3, stk. 1, at deltagerstaterne er forplig-tede til at lade barnets tarv komme i første række i alle foranstaltningervedrørende børn, hvad enten disse udøves af offentlige eller private institu-

tioner for socialt velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgi-vende organer.Der er i tilknytning til konventionen etableret en Børnekomité, som harudarbejdet flere såkaldte generelle bemærkninger (”general comments”)vedrørende fortolkning og anvendelse af konventionens artikler, herundernr. 14 af 29. maj 2013 om hensynet til barnets tarv efter konventionens ar-tikel 3, stk. 1.Det fremgår af de nævnte bemærkninger, at konventionens artikel 3, stk. 1,efter komitéens opfattelse bl.a. indebærer, at det af en afgørelse mv. ud-trykkeligt skal fremgå, at hensynet til barnets tarv har været inddraget, li-gesom det bl.a. skal fremgå, hvorledes hensynet til barnets tarv er blevetvægtet over for modsatrettede hensyn, jf. nærmere herom bemærkninger-nes punkt 6 og 97.De generelle bemærkninger fra Børnekomitéen afspejler komitéens opfat-telse af retstilstanden på området og er ikke bindende for deltagerstaterne.

3.

Som anført i besvarelsen af spørgsmål nr. 424 (Alm. del) fra Udvalgetfor Udlændinge- og Integrationspolitik indgår hensynet til barnets tarv ef-ter bl.a. børnekonventionens artikel 3, stk. 1, i Justitsministeriets sagsbe-handling i sager om humanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens §9 b, stk. 1.Når der i den forbindelse træffes afgørelse om humanitær opholdstilladel-se, vil hensyn af betydning for barnets tarv, herunder f.eks. helbredsmæs-sige forhold, indgå i begrundelsen for afgørelsen i overensstemmelse medde almindelige begrundelsesregler i forvaltningslovens §§ 22 og 24, jf.herom ovenfor punkt 1.Det er efter Justitsministeriets opfattelse i overensstemmelse med bådeDanmarks internationale forpligtelser og forvaltningslovens §§ 22 og 24,hvis der i begrundelsen for et afslag på humanitær opholdstilladelse henvi-ses til det relevante regelgrundlag i udlændingeloven og de hovedhensyn,herunder vedrørende barnets tarv, der har været bestemmende for skøns-udøvelsen, uden at der nødvendigvis sker en udtrykkelig henvisning tilbørnekonventionens artikel 3, stk. 1.