Spørgsmål nr. 453 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Udlændinge-

og Integrationspolitik:

”Vil ministeren oplyse, om domstolene må tage stilling til ube-tinget udvisning af en kriminel udenlandsk statsborger, selvomanklagemyndigheden ikke har rejst spørgsmålet?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet enudtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:”Det fremgår af udlændingelovens § 49, stk. 1, at når en ud-lænding dømmes for strafbart forhold, afgøres det efter ankla-gemyndighedens påstand ved dommen, om den pågældendeskal udvises. Det følger således af bestemmelsens ordlyd, atdomstolene kun tager stilling til spørgsmålet om udvisning, nåranklagemyndigheden nedlægger påstand om det.Jeg kan tilføje, at det samme må antages at følge af almindeli-ge straffeprocessuelle principper. Det er således i den juridiskelitteratur anført, at selv om retten ikke er bundet af anklage-myndighedens strafpåstand (og således i princippet kan idøm-me en strengere straf end påstået af anklagemyndigheden), såforudsætter idømmelse af andre retsfølger af den strafbarehandling (f.eks. rettighedsfrakendelse) som udgangspunkt enpåstand herom. Der kan i den forbindelse henvises til EvaSmith m.fl.: Straffeprocessen, 2. udg. (2008), side 748, ogBernhard Gomard: Studier i den danske straffeproces (1976),side 65ff.Jeg skal i øvrigt understrege, at anklagemyndigheden er særligopmærksom på sager mod udlændinge, hvor der kan nedlæg-ges påstand om udvisning.Rigsadvokatens meddelelse nr. 5/2006 indeholder retningslin-jer for behandlingen af sager mod udlændinge, hvor der erspørgsmål om udvisning på grund af strafbart forhold.Rigsadvokaten har desuden den 20. september 2013 i et brevtil samtlige statsadvokater og politidirektører understreget vig-tigheden af, at der i straffesager mod udlændinge nedlæggespåstand om udvisning i alle tilfælde, hvor betingelserne er op-fyldt.”Justitsministeriet kan henholde sig til det af Rigsadvokaten anførte.