PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14
UUI Alm.del
Offentligt

Udlændingeafdelingen

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik

Folketinget

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

19. december 2014

Asyl- og Visumkontoret

Karin Baunsgaard

2014-0032-1242

1131627

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 445 (Alm. del), som Folketin-

gets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik har stillet til justitsmi-

nisteren den 2. april 2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten

Lauritzen (V).

Mette Frederiksen

Rasmus Kieffer-Kristensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmål nr. 445 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Udlændinge-

og Integrationspolitik:

”Vil ministeren redegøre for rækkevidden af udlændingelovens

§ 42 j, herunder redegøre for begrundelsen for at bestemmelsen

ikke bringes i anvendelse i forbindelse med den planlagte an-

vendelse af Sjælsmark Kaserne til udsendelsescenter?”

Svar:

Det følger af udlændingelovens § 42 j, stk. 1, at justitsministeren efter

forhandling med vedkommende kommune kan beslutte, at planlovens be-

stemmelser om region-, kommune- og lokalplaner samt landzonetilladelse

ikke finder anvendelse på ejendomme, som Udlændingestyrelsen råder

over, og som anvendes til de formål, der er oplistet i bestemmelsens stk. 1,

nr. 1-5, herunder asylcentre og faciliteter til brug for varetægtsfængsling

og frihedsberøvelse af visse udlændinge.

Efter § 42 j, stk. 2 og 3, kan justitsministeren i forbindelse med beslutnin-

ger efter § 42 j, stk. 1, bestemme, at eventuelle region-, kommune- eller

lokalplaner suspenderes helt eller delvis for så vidt angår de i § 42 j, stk. 1,

nævnte ejendomme, og at Bygningsreglementet af 1995 ikke finder anven-

delse ved genanvendelse af eksisterende bygninger til de i § 42 j, stk. 1,

angivne formål.

Bestemmelsen i udlændingelovens § 42 j blev indsat ved lov nr. 458 af

7. juni 2001 (dengang som udlændingelovens § 42 e). Den foreslåede be-

stemmelse havde oprindelig alene til formål at sikre en meget hurtig byg-

ningsmæssig udvidelse af Center Sandholms og Institutionen Ellebæks fa-

ciliteter, idet der med samme lovforslag blev indført en udvidet adgang til

at frihedsberøve udlændinge, hvorfor der var behov for flere pladser mv.

På grund af den særdeles korte periode fra lovforslagets vedtagelse til

ikrafttrædelsen blev det således vurderet, at de nødvendige bygningsmæs-

sige ændringer i Center Sandholm ikke kunne tilvejebringes inden for ri-

melig tid, hvis planlovens almindelige procedurer for vedtagelse af lokal-

planer og landzonetilladelse skulle følges.

Under udvalgsbehandlingen af lovforslaget blev bestemmelsen ved et æn-

dringsforslag fremsat af regeringen efter ønske fra Venstre og Konserva-

tivt Folkeparti ændret fra kun at vedrøre Center Sandholm til sin nuværen-

de generelle formulering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår bl.a., jf. tillægsbetænkning

nr. 191 af 30. maj 2001:

”Der foreslås en ændret affattelse af den foreslåede be-

stemmelse i § 42 e, idet det er fundet bedst stemmende

med hensynet til det kommunale selvstyre, at bestemmel-

sen affattes således, at det ikke fastlægges i udlændingelo-

ven, at Center Sandholm kan anvendes til modtagecenter

for nyankomne asylansøgere, indkvarteringssted for de i

udlændingelovens § 42 a, stk. 1 og 2, nævnte udlændinge,

faciliteter til brug for frihedsberøvelse i medfør af udlæn-

dingelovens § 36, og administrationsformål, og at be-

stemmelserne i lov om planlægning om region-, kommu-

ne- og lokalplaner samt om tilladelse efter lovens § 35,

stk. 1, ikke finder anvendelse på Center Sandholm.

Efter den nu foreslåede affattelse af § 42 e, stk. 1, foreslås

det derfor, at indenrigsministeren efter forhandling med

vedkommende kommune kan beslutte, at bestemmelserne

i lov om planlægning (planloven) om region-, kommune-

og lokalplaner samt om tilladelse efter planlovens § 35,

stk. 1, (landzonetilladelse) ikke finder anvendelse på ejen-

domme, som Udlændingestyrelsen råder over, og som an-

vendes til modtagecenter for nyankomne asylansøgere,

indkvarteringssted for de i udlændingelovens § 42 a, stk. 1

og 2, nævnte udlændinge, faciliteter til brug for frihedsbe-

røvelse i medfør af udlændingelovens § 36, og administra-

tionsformål.

Suspensionen af planlovens bestemmelser om region-,

kommune- og lokalplaner samt om landzonetilladelse vil

kun skulle gælde, så længe en ejendom anvendes til de

nævnte formål. Hvis ejendommen på et tidspunkt skal an-

vendes til andre formål, vil planlovens bestemmelser såle-

des finde anvendelse på ny.

Det forudsættes, at indenrigsministerens adgang til at træf-

fe beslutning efter forslaget kun anvendes, hvor det ikke

anses for muligt, at anvendelsen af ejendommen til de

nævnte formål inden for rimelig tid kan ske inden for plan-

lovens almindelige rammer.

I sådanne tilfælde skal indenrigsministeren forhandle med

vedkommende kommune om den nærmere anvendelse af

den pågældende ejendom til de nævnte formål.

Er det ikke muligt gennem forhandlingerne at opnå enig-

hed med kommunen, vil indenrigsministeren herefter i helt

særlige tilfælde kunne træffe beslutning om, at bestem-

melserne i planloven om region-, kommune- og lokalpla-

ner samt om tilladelse efter planlovens § 35, stk. 1, ikke

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

finder anvendelse på den pågældende ejendom. Det kan

f.eks. være tilfældet, hvis det viser sig nødvendigt meget

hurtigt at tilvejebringe frihedsberøvelsespladser, jf. ud-

lændingelovens § 36.

Det forudsættes endvidere, at indenrigsministerens adgang

til at træffe beslutning efter forslaget kun anvendes i de –

formentlig få – tilfælde, hvor formålet ikke kan nås ved

hjælp af de generelle bestemmelser i planloven. Det forud-

sættes i den forbindelse, at indenrigsministerens beslut-

ninger efter forslaget træffes efter forhandling med miljø-

og energiministeren.

Den beskrevne procedure sikrer, at kommunen – og miljø-

og energiministeren – medinddrages ved beslutninger om

anvendelse af ejendomme til de nævnte formål.

Den foreslåede bestemmelse i § 42 e, stk. 2, indebærer, at

indenrigsministeren i forbindelse med beslutninger efter §

42 e, stk. 1, kan bestemme, at eventuelle region-, kommu-

ne- eller lokalplaner suspenderes helt eller delvis for så

vidt angår de i § 42 e, stk. 1, nævnte ejendomme.

Suspensionen af region-, kommune- og lokalplaner gælder

kun, så længe en ejendom rent faktisk anvendes til de

nævnte formål.”

I forbindelse med behandlingen af lovforslaget besvarede det daværende

indenrigsministerium en række spørgsmål fra Folketingets Retsudvalg om

rækkevidden af bestemmelsen. Der kan i den forbindelse bl.a. henvises til

besvarelse af spørgsmålene nr. 47, 49 og 53 af 30. maj 2001 (L 191 - bilag

31 og 33), samt besvarelse af spørgsmål nr. 55 af 1. juni 2001 (L 191 – bi-

lag 36).

Af svaret på spørgsmål nr. 47 fremgår bl.a.:

”Det er forudsat i bemærkningerne til ændringsforslaget,

at indenrigsministerens adgang til at træffe beslutning ef-

ter forslaget kun anvendes, hvor det ikke anses for muligt,

at anvendelsen af ejendommen til de nævnte formål inden

for rimelig tid kan ske inden for planlovens almindelige

rammer.

I sådanne tilfælde skal indenrigsministeren forhandle med

vedkommende kommune om den nærmere anvendelse af

den pågældende ejendom til de nævnte formål.

Er det ikke muligt gennem forhandlingerne at opnå enig-

hed med kommunen, vil indenrigsministeren herefter i helt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

særlige tilfælde kunne træffe beslutning om, at bestem-

melserne i planloven om region-, kommune- og lokalpla-

ner samt om landzonetilladelse ikke finder anvendelse på

den pågældende ejendom.

Det er endvidere forudsat i bemærkningerne til ændrings-

forslaget, at indenrigsministerens adgang til at træffe be-

slutning efter forslaget kun anvendes i de – formentlig få –

tilfælde, hvor formålet ikke kan nås ved hjælp af de gene-

relle bestemmelser i planloven.

Bestemmelsen i udlændingelovens § 42 e giver således i

princippet i helt særlige tilfælde mulighed for at placere et

ekstra antal nytilkomne asylsøgere på et asylcenter, som

styrelsen i forvejen råder over, hvis de beskrevne forud-

sætninger er til stede.”

Af svaret på spørgsmål nr. 49 fremgår bl.a.:

”Formålet med den foreslåede bestemmelse i udlændinge-

lovens § 42 e er at sikre en meget hurtig gennemførelse af

de bygningsmæssige foranstaltninger, som vil være nød-

vendige til gennemførelsen af de øvrige foreslåede be-

stemmelser i lovforslag nr. L 191.

Det bemærkes, at det er forudsat i bemærkningerne til æn-

dringsforslaget, at indenrigsministerens adgang til at træf-

fe beslutning efter forslaget kun anvendes i de – forment-

lig få – tilfælde, hvor formålet ikke kan nås ved hjælp af

de generelle bestemmelser i planloven. Herunder hører

planlovens § 3”.

Af svaret på spørgsmål nr. 55 fremgår bl.a.:

”Efter ordlyden i § 42 e, stk. 1, omfatter bestemmelsen

ejendomme, som Udlændingestyrelsen råder over, og som

anvendes til modtagecenter for nyankomne asylansøgere,

indkvarteringssted for asylansøgere m.v., jf. udlændinge-

lovens § 42 a, stk. 1 og 2, faciliteter til brug for frihedsbe-

røvelse i medfør af udlændingelovens § 36, og administra-

tionsformål. Både ejendomme, som Udlændingestyrelsen

aktuelt råder over, og ejendomme, som Udlændingestyrel-

sen fremover får rådighed over, er omfattet af bestemmel-

sen.”

I forbindelse med den planlagte etablering af udrejsecenteret for afviste

asylansøgere overvejede Justitsministeriet, om udlændingelovens § 42 j

ville kunne anvendes som grundlag for at omdanne Sjælsmark Kasernes

ejendomme til udrejsecenter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter en samlet vurdering fandt Justitsministeriet det rigtigst ikke at tage

bestemmelsen i udlændingelovens § 42 j i brug i den konkrete sag. Dette

skyldes, at der var opstået tvivl om rækkevidden af den nævnte bestem-

melse i udlændingeloven. Det blev i den forbindelse vurderet, at det må

antages at være en forudsætning for at bringe bestemmelsen i udlændinge-

lovens § 42 j i anvendelse, at Udlændingestyrelsen råder over den pågæl-

dende ejendom, og at denne på det relevante tidspunkt anvendes til et af de

formål, der fremgår af udlændingelovens § 42 j, stk. 1, nr. 1-5. Det kan

hertil oplyses, at indkvartering af asylansøgere på Sjælsmark Kaserne var

ophørt den 31. december 2012, og Udlændingestyrelsen havde endnu ikke

generhvervet rådigheden over ejendommen, idet der ikke var indgået leje-

kontrakt med Forsvarsministeriet.

Samtidig vurderede Justitsministeriet, at der var tale om et tilfælde, hvor

en rimelig løsning ville kunne nås inden for rammerne af de generelle be-

stemmelser i planloven, herunder særligt planlovens § 3. På den baggrund

blev det besluttet at tage denne bestemmelse i anvendelse. Miljøministeriet

har derfor sammen med Justitsministeriet igangsat en proces vedrørende

udstedelsen af et landsplandirektiv for Sjælsmark Kaserne med henblik på,

at denne kan tages i brug til asylindkvartering efter høringsproces af de be-

rørte kommuner og andre høringsparter.

Det kan tilføjes, at daværende justitsminister Morten Bødskov i forbin-

delse med et samråd den 30. oktober 2013 i Udvalget for Udlændinge- og

Integrationspolitik orienterede Folketinget om Justitsministeriets beslut-

ning om ikke at tage bestemmelsen i udlændingelovens § 42 j i anvendelse

i forhold til Sjælsmark Kaserne.