Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14
UUI Alm.del
Offentligt
Udlændingeafdelingen
FolketingetUdvalget for Udlændinge- og IntegrationspolitikChristiansborg1240 København K
Dato:Kontor:
15. maj 2014Kontoret for Humanitærtophold og udsendelserSagsbeh: Hanne Vig BergSagsnr.: 2014-0032-1226Dok.:1125233
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 427 (Alm. del), som Udvalgetfor Udlændinge- og Integrationspolitik har stillet til justitsministeren den27. marts 2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra medlem af Folketin-get Johanne Schmidt-Nielsen (EL).
Karen Hækkerup/Thomas Tordal-Mortensen
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]
Spørgsmål nr. 427 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Udlændinge-
og Integrationspolitik:
”Er Justitsministeriet i sager om forlængelse af humanitær op-holdstilladelse forpligtet til at inddrage et barns tarv – herunderet ikke-sygdomsramt barns tilknytning til Danmark – i lyset afDanmarks forpligtelser i henhold til FN’s børnekonvention og ikraft af lovbemærkningerne til L 188 (2009-10) (der henvisestil lovforslagets side 52, 1. spalte, hvor der står: ”Praksis børjusteres inden for rammerne af den gældende lovgivning ogDanmarks internationale forpligtelser.”)”Svar:
Justitsministeriet inddrager – bl.a. af hensyn til forpligtelserne efter FN’sbørnekonvention – hensynet til barnets tarv i behandlingen af sager omhumanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, stk. 1, hvorbarnet lider af en behandlingskrævende sygdom, men også i sager, hvorbarnet er rask.Der henvises i den forbindelse til den samtidige besvarelse af spørgsmålnr. 424 fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.For så vidt angår den nævnte henvisning til lovbemærkningerne til L 188(2009-10) bemærkes det, at den justering af praksis, der er omtalt det på-gældende sted, vedrører en ændring af praksis for behandlingen af sagerom humanitær opholdstilladelse i forhold til spørgsmålet om ansøgerensmulighed for at afholde nødvendige behandlingsudgifter i hjemlandet.
2