Spørgsmål nr. 393 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Udlændinge-

og Integrationspolitik:

”Vil ministeren kommentere artiklen "Danmark hjemsenderasylsøgere trods advarsler" (Politiken, 13. marts 2014), herun-der specielt Dansk Flygtningehjælps- og IndvandrermedicinskKliniks kritik af, at Justitsministeriet med afsæt i ikke offent-ligt tilgængelige MedCOI-oplysninger tilsidesætter råd og vur-deringer fra sundhedsfagligt personale i Danmark?

Svar:

1.

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik har anmodet om Ju-stitsministeriets bemærkninger til en artikel i Politiken den 13. marts 2014vedrørende ministeriets brug af oplysninger om behandlingsmuligheder iasylansøgeres hjemlande fra databasen MedCOI i behandlingen af sagerom humanitær opholdstilladelse.I den anledning kan Justitsministeriet generelt oplyse følgende:

1.1.

Der kan efter ansøgning meddeles humanitær opholdstilladelse efterudlændingelovens § 9 b, stk. 1, til en udlænding, der uden for de i udlæn-dingelovens § 7, stk. 1 og 2 (asyl), nævnte tilfælde befinder sig i en sådansituation, at væsentlige hensyn af humanitær karakter afgørende taler for atmeddele opholdstilladelse.En helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse forudsætter, at udlændin-gen lider af en meget alvorlig behandlingskrævende sygdom (sygdomskri-teriet). Derudover stilles der som altovervejende udgangspunkt krav om, atbehandling ikke er tilgængelig i ansøgerens hjemland (kriteriet om fraværaf behandlingsmuligheder i hjemlandet), før der meddeles en helbredsbe-tinget humanitær opholdstilladelse.Er sygdomskriteriet opfyldt, og er sygdommen aktuelt behandlingskræ-vende, undersøger Justitsministeriet gennem MedCOI eller en dansk re-præsentation i det pågældende land, om den nødvendige behandling er til-gængelig.Justitsministeriet kan endvidere inddrage oplysninger fra både det pågæl-dende lands myndigheder og fra internationale organisationer som WHOog UNCHR. Herudover kan Udlændingestyrelsen på fact-finding missio-

ner ligeledes indhente oplysninger om behandlingsmuligheder i hjemlan-dene.Justitsministeriet har anvendt oplysninger fra MedCOI i behandlingen afsager om humanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, stk. 1,siden august 2013.Før dette tidspunkt indhentede Justitsministeriet oplysninger om tilgænge-lig behandling i hjemlandene via de danske repræsentationer. Dette har ien række sager imidlertid vist sig vanskeligt, bl.a. fordi Danmark ikke errepræsenteret i alle lande. Justitsministeriet har med MedCOI nu adgang tilog mulighed for at indhente oplysninger om tilgængelige behandlingsmu-ligheder i bl.a. tredjeverdenslande og andre lande, hvor Danmark såledesikke har en fast repræsentation, eller hvor den stedlige repræsentation harbegrænsede muligheder for at bistå ministeriet, og hvor det af den grundkan være vanskeligt at indhente nødvendige og tilstrækkelige oplysningerom tilgængelige behandlingsmuligheder.Såfremt det i en konkret sag eller i forhold til et bestemt hjemland skønnesmere hensigtsmæssigt, vil Justitsministeriet fortsat søge at indhente denødvendige oplysninger gennem de danske repræsentationer.

1.2.

Justitsministeriet kan oplyse, at MedCOI (Medical Country of OriginInformation) er et projekt finansieret af Den Europæiske Flygtningefond,der har til formål at sikre, at myndigheder i EU’s medlemslande har ad-gang til relevant og pålidelig information om behandlingsmuligheder i ud-lændinges hjemlande.Projektet drives af de nederlandske og belgiske myndigheder og er organi-satorisk placeret i den nederlandske Immigration and Naturalisation Ser-vice og det belgiske Federal Public Service Home Affairs, Generel Direc-torate Aliens Service. Begge MedCOI-teams er således organisatorisk pla-ceret i offentlige udlændingemyndigheder i henholdsvis Nederlandene ogBelgien. De nævnte myndigheder administrerer også MedCOI’s database.MedCOI har oplyst, at forespørgsler, der modtages af det nederlandskeMedCOI-team, altid bliver gennemgået af en læge, både når forespørgslenmodtages fra et partnerskabsland, og når forespørgslen modtages retur medsvar fra udlandet. Forespørgsler, der modtages af det belgiske MedCOI-team, bliver altid gennemgået af en medarbejder med forskningserfaringeller en master-uddannelse.3

Det kan i forlængelse heraf oplyses, at The International Centre for Migra-tion Policy Development er partner i projekt MedCOI, og organisationenforetager løbende stikprøvekontrol af de oplysninger, som MedCOI harindhentet.Det er Justitsministeriets opfattelse, at anvendelsen af oplysninger fraMedCOI – der som anført har den grundlæggende funktion at sikre, atmyndigheder i EU’s medlemslande har adgang til relevant og pålidelig in-formation om behandlingsmuligheder i udlændinges hjemlande – i sagerom humanitær opholdstilladelse generelt har styrket oplysningsgrundlagetog nedbragt sagsbehandlingstiden i de sager, hvor de danske repræsentati-oner efter erfaring anvender lang tid til undersøgelse af behandlingsmulig-heder i hjemlandet.

2.

Det anføres bl.a. i den nævnte artikel i Politiken, at Justitsministeriettræffer afgørelse i sager om humanitær opholdstilladelse alene på bag-grund af oplysninger fra MedCOI.Som det fremgår ovenfor punkt 1.1, vil Justitsministeriet kunne indhenteoplysninger om behandlingsmulighederne i udlændinges hjemlande via enrække forskellige kanaler.Når Justitsministeriet anvender sådanne oplysninger i behandlingen af sa-ger om humanitær opholdstilladelse, vil ministeriet i den forbindelse fore-tage en vurdering af, om de pågældende oplysninger har en sådan valid ogpålidelig karakter, at de kan danne grundlag for afgørelsen af den konkretesag. Dette gælder også, når ministeriet anvender oplysninger, der er ind-hentet af MedCOI.Når Justitsministeriet i en konkret sag anvender oplysninger fra eksempel-vis MedCOI vedrørende behandlingsmuligheder i hjemlandet, bliver sa-gens part, herunder dennes advokat eller øvrige partsrepræsentant, gjortbekendt med de nævnte oplysninger som led i partshøring efter reglen her-om i forvaltningslovens § 19, stk. 1.Parten har endvidere mulighed for at anmode om aktindsigt i de besvarel-ser fra MedCOI, som indgår i afgørelsesgrundlaget, efter forvaltningslo-vens regler om partsaktindsigt.

Såfremt der i den forbindelse fremkommer indsigelser fra parten (ellerdennes repræsentant) mod eksempelvis de oplysninger, som fremgår afmaterialet fra MedCOI, tager Justitsministeriet stilling til de pågældendeindsigelser som led i den almindelige sagsbehandling. Såfremt Justitsmini-steriet i det konkrete tilfælde vurderer, at der måtte være behov for at ind-hente yderligere oplysninger, vil et sådant sagsskridt blive iværksat.Der er på den baggrund efter Justitsministeriets opfattelse således ikke taleom, at ministeriet træffer afgørelse i sager om humanitær opholdstilladelsealene på baggrund af oplysninger fra MedCOI.

3.

Det anføres ligeledes i den nævnte artikel i Politiken, at Justitsministeri-et med afsæt i ikke offentligt tilgængelige MedCOI-oplysninger tilsidesæt-ter råd og vurderinger fra sundhedsfagligt personale i Danmark.Justitsministeriet kan i den forbindelse oplyse, at det følger af udlændinge-lovens § 9 b, stk. 3, at helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse er be-tinget af, at udlændingen fremlægger nødvendig dokumentation for sinehelbredsforhold.På den baggrund indhenter ansøgeren typisk en lægelig udtalelse vedrø-rende den pågældendes aktuelle helbredsmæssige tilstand og behandlings-behov og indsender udtalelsen til Justitsministeriet til brug for sagens be-handling. En sådan udtalelse vil ministeriet – for så vidt angår de nævnteoplysninger om helbred og behandlingsbehov – som udgangspunkt læggeuprøvet til grund ved vurderingen af, om sygdomskriteriet må anses foropfyldt, jf. nærmere herom ovenfor punkt 1.1.Såfremt sygdomskriteriet må anses for opfyldt, og sygdommen aktuelt erbehandlingskrævende, vil Justitsministeriet indhente oplysninger om be-handlingsmulighederne i hjemlandet til brug for vurderingen af, om krite-riet om fravær af behandlingsmuligheder i hjemlandet ligeledes må ansesfor opfyldt. I denne fase af sagens oplysning indhenter Justitsministerietderimod oplysninger gennem de kanaler, som er omtalt ovenfor pkt. 1.1.Såfremt der i forbindelse med sagens behandling, f.eks. fra den behand-lende læge, også fremkommer oplysninger eller udtalelser om behand-lingsmulighederne i den pågældendes hjemland, vil Justitsministeriet imid-lertid inddrage disse i sagens videre behandling, jf. nærmere herom oven-for pkt. 2.

Det skal dog hertil bemærkes, at det efter fast praksis ikke er en betingelse,at sundhedsbehandlingen i hjemlandet er af samme karakter som den be-handling, der tilbydes i det danske sundhedssystem, så længe der forelig-ger oplysninger fra hjemlandets sundhedsmyndigheder eller andre relevan-te aktører, herunder MedCOI, om, at den pågældende sygdom rent faktiskkan behandles i hjemlandet. Eventuelle udtalelser af den ovennævnte ka-rakter fra vedkommende læge mv. vil derfor bl.a. skulle vurderes i lysetheraf.Der er på den baggrund efter Justitsministeriets opfattelse således ikke taleom, at ministeriet tilsidesætter den (danske) lægelige fagkundskab i be-handlingen af sager om humanitær opholdstilladelse.

4.

I den nævnte artikel i Politiken er der henvist til to konkrete sager ompsykisk syge ansøgere, hvor begge ansøgere har fået afslag på humanitæropholdstilladelse med henvisning til, at den nødvendige behandling er til-gængelig i ansøgernes hjemlande.Justitsministeriet har identificeret de to sager og kan i den forbindelse op-lyse, at der er tale om henholdsvis en førstegangsansøgning fra en psykisksyg kvinde fra Irak og en ansøgning om forlængelse af en humanitær op-holdstilladelse fra en afghansk mand, der lider af skizofreni.Der er i begge tilfælde anmodet om genoptagelse af Justitsministeriets be-handling af sagen, og de to konkrete sager, som der henvises til i artiklen,verserer således fortsat i ministeriet.