Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14
UUI Alm.del
Offentligt
1384586_0001.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 386 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Udlændinge-
og Integrationspolitik:
”Vil ministeren oplyse, hvor mange asylansøgere, som blev
frihedsberøvet grundet kriminalitet under den resterende del af
deres asylbehandling i 2013?”
Svar:
Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der ønskes en opgø-
relse over antallet af asylansøgere, der har været anholdt og varetægts-
fængslet i forbindelse med en straffesag, imens deres asylsag har verseret
hos udlændingemyndighederne i 2013.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bi-
drag fra Rigspolitiet.
Rigspolitiet har oplyst, at der opgjort pr. 1. marts 2014 er registreret 1.077
anholdelser af sigtede asylansøgere fordelt på 896 personer i 2013. Rigs-
politiet har endvidere oplyst, at der opgjort pr. 1. marts 2014 er registreret
338 varetægtsfængslinger af sigtede asylansøgere fordelt på 324 personer i
2013.
Opgørelserne omfatter såvel asylansøgere med en verserende asylsag og
asylansøgere med en afsluttet asylsag, hvor der ikke er meddelt opholdstil-
ladelse.
Det bemærkes, at de statistiske oplysninger er behæftet med usikkerhed, da
Rigspolitiets sagsstyringssystem er et journaliserings- og sagssystem og
ikke et egentligt statistiksystem.
2