Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14
UUI Alm.del
Offentligt
1374196_0001.png
Udlændingeafdelingen
Folketinget
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
26. maj 2014
Udlændingekontoret
Mia Staal Klintrup
2014-0032-1185
1098046
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 371 (Alm. del), som
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik har stillet til
justitsministeren den 5. marts 2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Martin Henriksen (DF).
Karen Hækkerup
/
Rasmus Kieffer-Kristensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 371 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Udlændinge
og Integrationspolitik:
”Ministeren bedes kommentere artiklen i Ekstra Bladet den 5.
marts 2014 ”Udviste rumænere retur til Danmark med ny iden-
titet” samt forholde sig til, om regeringen vil rette henvendelse
til Rumænien og/eller give politiet bedre muligheder for at til-
bageholde udlændinge, indtil de relevante persondata er tilve-
jebragt fra hjemlandet?
http://ekstrabladet.dk/112/article2230797.ece”
Svar:
I den omtalte artikel anføres bl.a., at rumænske statsborgere frit kan skifte
navn og ID-kort op til seks gange om året, og at dette medfører problemer
for dansk politi i forhold til at identificere personer med indrejseforbud.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra
Rigspolitiet, Udenrigsministeriet og Rigsadvokaten.
Rigspolitiet har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen af Justitsministeriets
anmodning indhentet en udtalelse fra Københavns Politi og
Nordsjællands Politi.
Københavns Politi har oplyst, at politikredsen i en årrække har
været bekendt med, at eksempelvis tilrejsende kriminelle ru-
mænske statsborgere optræder med flere generalia under brug
af falske identitetskort, idet det dog ikke hidtil har været
fremme, at rumænske statsborgere angiveligt op til seks gange
årligt lovligt kan foretage navneskift og udskifte ægte ID-kort.
Københavns Politi har endvidere oplyst, at ved søgning i poli-
tiets registre i forbindelse med en almindelig politikontrol vil
en udvist person med indrejseforbud, der har foretaget navne-
skift, og herefter igen er indrejst i Danmark med nyt ægte ID-
kort, dermed fremstå som ukendt på de generalia, som er op-
lyst i det nye ID-kort. Det er således kun i tilfælde af, at perso-
nen bliver anholdt i forbindelse med ny kriminalitet, at politiet
via optagelse af fingeraftryk og DNA eventuelt vil have mu-
lighed for at klarlægge, om personen er kendt af politiet.
Københavns Politi har videre oplyst, at politikredsen løbende
arbejder med andre efterforskningsredskaber, herunder i form
af fotogenkendelse, med henblik på at identificere personer,
der på trods af et meddelt indrejseforbud på ny forsøger at rej-
se ind i Danmark med en ny identitet.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Nordsjællands Politi, hvor Task Force Indbrud er placeret, har
tilsluttet sig Københavns Politis beskrivelse af problemet med
identitetsfastlæggelse.
Rigspolitiet kan supplerende oplyse, at politiet løbende er op-
mærksom på nationale og internationale trends på området,
herunder nye muligheder for at optimere efterforskningen, og
at Rigspolitiet således også er opmærksom på problemstillin-
gen vedrørende muligheden for identitetsskift.
Det kan i den forbindelse oplyses, at Rigspolitiet aktuelt er ved
at undersøge muligheden for, at oplysninger om udenlandske
unikke personnumre, svarende til et unikt dansk personnum-
mer, som følger borgeren fra fødslen, mere systematisk kan re-
gistreres og benyttes som efterforskningsredskab.
Rigspolitiet kan afslutningsvis oplyse, at Rigspolitiet har et tæt
bilateralt samarbejde med Rumænien, herunder i forhold til ar-
bejdet med omrejsende kriminelle. Det tætte samarbejde bety-
der bl.a., at der udsendes en rumænsk forbindelsesofficer til
Danmark medio 2014. Rigspolitiet vil i sit videre samarbejde
med Rumænien drøfte den i spørgsmålet rejste problemstil-
ling.”
Udenrigsministeriet har oplyst bl.a. følgende:
”Der er ifølge Udenrigsministeriets oplysninger ikke i ru-
mænsk lovgivning nogen indikation af, at det skulle være mu-
ligt at skifte navn og dermed opnå nyt ID-kort seks gange om
året. Der skal foreligge gode grunde til ønske om navneskifte,
og en række procedurer skal overholdes, hvilket medfører at et
reelt navneskifte vil tage omkring tre måneder. Efter godken-
delse af navneskifte – og deraf følgende nyt ID-kort - vil det
efterfølgende være væsentligt sværere at opnå endnu et navne-
skifte. Et navneskifte medfører ikke i Rumænien en ændring af
det personlige identitetsnummer CNP (Codul Numeric Perso-
nal). Et nyt ID-kort vil således efter navneskifte indeholde et
nyt navn, men det samme CNP som tidligere.”
Rigsadvokaten har oplyst bl.a. følgende:
”Politiet kan tilbageholde en person, der med rimelig grund
mistænkes for et strafbart forhold, der er undergivet offentlig
påtale, såfremt anholdelsen må anses for påkrævet for at hindre
yderligere strafbart forhold, for at sikre den pågældendes fore-
løbige tilstedeværelse eller for at hindre den pågældendes sam-
kvem med andre, jf. retsplejelovens § 755, stk. 1.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Varetægtsfængsling af en sigtet person kan efter retsplejelo-
vens § 762, stk. 1, ske, når der foreligger begrundet mistanke
om, at den sigtede har begået en lovovertrædelse, der er under-
givet offentlig påtale, og som efter loven kan medføre fængsel
i 1 år og 6 måneder eller derover. Derudover kræves det, at der
er bestemte grunde til at antage, at personen vil unddrage sig
straf ved at flygte, begå ny kriminalitet eller besværliggøre ef-
terforskningen, f.eks. ved at fjerne beviser, advare medskyldi-
ge eller påvirke vidner.
En sigtet person kan endvidere varetægtsfængsles, hvis der er
særligt bestyrket mistanke om, at den pågældende har begået
en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, og som
efter loven kan medføre mere end 6 års fængsel, og lovover-
trædelsen har en sådan grovhed, at hensynet til retshåndhævel-
sen skønnes at kræve, at den sigtede ikke er på fri fod. En lig-
nende regel gælder, hvis der er særligt bestyrket mistanke om,
at den pågældende har begået en overtrædelse af flere nærmere
angivne bestemmelser i straffeloven (bl.a. voldsbestemmelser-
ne), og det efter oplysningerne om forholdets grovhed kan ven-
tes, at overtrædelsen vil medføre en ubetinget fængselsstraf af
mindst 60 dages varighed. Disse regler findes i retsplejelovens
§ 762, stk. 2.
Der kan ikke ske varetægtsfængsling, såfremt lovovertrædel-
sen konkret ventes at medføre bødestraf eller fængsel i højst 30
dage, eller såfremt frihedsberøvelsen vil stå i misforhold til den
herved forvoldte forstyrrelse af sigtedes forhold, sagens betyd-
ning og den retsfølge, som kan ventes, hvis sigtede findes
skyldig, jf. retsplejelovens § 762, stk. 3.
Efter udlændingelovens § 35, stk. 1, er der endvidere hjemmel
til at foretage varetægtsfængsling af udlændinge i forbindelse
med en straffesag, når der er bestemte grunde til at anse vare-
tægtsfængslingen for nødvendig for at sikre udlændingens til-
stedeværelse under straffesagen og under eventuel appel, indtil
en eventuel bestemmelse om udvisning kan fuldbyrdes.
Det er en forudsætning, at udlændingen ikke har fast bopæl her
i landet, og at der foreligger begrundet mistanke om, at den
pågældende har begået en lovovertrædelse, der kan medføre
udvisning ved dom, jf. udlændingelovens §§ 22-24 (der inde-
holder de nærmere betingelser for udvisning på grund af straf-
bart forhold ved dom), eller at udlændingen er indrejst i Dan-
mark i strid med et indrejseforbud.
Bestemmelsen i udlændingelovens § 35, stk. 1, supplerer rets-
plejelovens regler om varetægtsfængsling (kapitel 70) og har
ved varetægtsfængsling før dom betydning i tilfælde, hvor der
er spørgsmål om udvisning på grund af en overtrædelse af
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
straffebestemmelser, som ikke opfylder strafferammekravet i
retsplejelovens § 762, stk. 1.”
Justitsministeriet kan henholde sig til udtalelserne og finder på det forelig-
gende ikke anledning til at foreslå ændringer af reglerne om frihedsberø-
velse af udlændinge.
5