Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14
UUI Alm.del
Offentligt
Tak for spørgsmålet.
Jeg ser frem til, at vi her i dag kan få en god drøftelseaf, hvordan vi sikrer nogle gode rammer for integrati-onsindsatsen og dermed er med til at værne om densammenhængskraft, som der henvises til i spørgsmå-let.
Om udviklingen i indvandringstallene og årsagernehertil kan jeg henvise til det, som justitsministeren al-lerede har sagt.
Jeg mener ikke, at det indvandringsmønster, vi ser,udgør en trussel mod integrationen og samfundetssammenhængskraft. Men det understreger behovetfor en virkningsfuld integrationsindsats.
Regeringens integrationspolitik bygger på, at integra-tion er en fælles opgave: Det kræver, at nye borgerebliver vist en vej ind i vores fællesskaber, at vi somsamfund tydeligt kommunikerer vores værdier og for-ventninger til nye borgere. Og så kræver det, at nyeborgere – uanset etnisk og religiøs baggrund – tager
2
ansvar for egen integration og efter bedste evne bi-drager til og aktivt går ind i fællesskabet på de præ-misser, som gælder her.Det er derfor vigtigt, at vi – også i integrationspolitik-ken – er klare omkring og holder fast ved de værdier,som vores samfund hviler på. At alle skal have ligemuligheder. At der med rettigheder også følger pligterog ansvar over for fællesskabet.
Vi skal også have blik for folks forskellighed. Nye bor-gere kommer med vidt forskellige baggrunde. Det erderfor også forskellige indsatser, der skal til for at fåintegrationen til at lykkes.
En meget stor del af dem, der kommer til Danmark idisse år, kommer for at arbejde eller studere. Det ervelkvalificerede mennesker, som er en ressource ogen nødvendighed for mange danske arbejdspladser.Disse borgere har først og fremmest brug for at læredansk og få en indføring i, hvordan det danske sam-fund fungerer. Hvilke rettigheder, pligter og mulighe-der har man i Danmark? Hvordan fungerer hverdags-livet? Hvordan kommer man til læge? Hvordan funge-rer børnenes skole? Og hvad forventes der af foræl-
3
drene? Hvilke muligheder er der for sociale aktiviteterfor børn og voksne?
Men der kommer også borgere med helt andre forud-sætninger. Borgere, som er kommet hertil som flygt-ninge, og som vi internationalt har forpligtet os til attage imod. En del af disse borgere har langt svagereforudsætninger, bl.a. begrænset skolebaggrund. Her-til kommer, at en del har oplevelser fra flugt og krigmed i bagagen. Det kræver en mere omfattende ind-sats, hvis integrationen skal lykkes. Den opgave kanvi fortsat blive bedre at løfte.
Al erfaring viser, at den væsentligste nøgle til vellyk-ket integration går gennem arbejdsmarkedsdeltagel-se. De danske arbejdspladser er et af de væsentligstesociale fællesskaber, vi har. At blive en del af endansk arbejdsplads er derfor en af hovedvejene til atblive godt integreret. Hvis man spørger arbejdsmar-kedets parter, er den største udfordring med at få ny-danskere ind på en arbejdsplads, at mange ikke hartilstrækkelig uddannelse og mangelfulde danskkund-skaber.
Derfor er det at lære dansk også helt afgørende for atblive godt integreret. Gode danskkundskaber er en
4
forudsætning for at klare sig på arbejdsmarkedet,men også for at kunne klare sig i hverdagen uden forarbejdspladsen og i forhold til som forælder at kunnestøtte op om sine børns skole og fritidsliv.
Denne regering har besluttet gennemgribende refor-mer af arbejdsmarkedet, som også vil gavne integra-tionen af nydanskere, og vi har indgået en aftale medEnhedslisten om målretning af danskuddannelserne,der målretter undervisningen og sikrer et kvalitetsløft iforhold til de grupper, hvor behovet er størst.
Men arbejde og dansk gør det ikke alene. Vi skal og-så styrke det aktive medborgerskab. Vi skal bl.a. blivemeget bedre til at udnytte det potentiale, der liggerhos de frivillige kræfter i civilsamfundet, til at skabenetværk for de nyankomne. Det er et element, som viskal have skærpet kommunernes opmærksomhedom. Og vi skal fra statslig side sætte rammerne, såder kan skabes ordentlig sammenhæng mellem dekommunale indsatser og det frivillige arbejde. På denmåde kan de frivillige indsatser være med til at un-derstøtte den øvrige indsats med at få et arbejde, læ-re dansk og få børnene godt integreret i skole og fri-tidstilbud. Også her har regeringen taget nye initiati-ver.
5
Men også den enkelte borger kan spille en rolle ogskal turde gøre det. Vi skal slippe berøringsangstenog være med til at skubbe på integrationen. Fx ved atforklare vigtigheden af, at man som forælder møderop til forældremøderne, og at man som barn får mu-lighed for at deltage i fødselsdagsfesterne. Ikke for atfratage nydanskerne deres eget ansvar for integratio-nen, men for at give en hjælpende hånd.At lære dansk, at komme i arbejde og blive en del afsamfundets sociale fællesskaber, er helt afgørendefor integrationen. Det har været fokus for integrations-indsatsen i mange år. Men alligevel ser vi, at en storgruppe med indvandrerbaggrund stadig er uden forarbejdsmarkedet og ikke har lært nok dansk til at få etarbejde og til at kunne indgå i nye sociale sammen-hænge. Det er sådanne forhold, der kan dannegrundlag for parallelsamfund og isolation.
Hvad er udfordringen så? Det er bl.a., at der ikke harværet tilstrækkelig sammenhæng i de indsatser, somvi hidtil har mødt nye borgere med. Særligt i forhold tilborgere med sammensatte behov. Har vi fx at gøremed en borger med børn, som har behov for særligstøtte, eller en traumatiseret flygtning med behov for
6
sundhedsmæssig behandling, er det helt afgørende,at der ses på borgerens og familiens samlede behov,hvis indsatsen skal virke. Den sammenhæng harmange kommuner haft svært ved at sikre.
Regeringen har derfor i forhold til nyankomne flygt-ninge og familiesammenførte indført en pligt forkommunerne til at give en integrationsplan, som skalbidrage til et mere helhedsorienteret syn på borgerenog skabe sammenhæng mellem beskæftigelsesind-sats, danskundervisning, sundhedstilbud og aktivtmedborgerskab. Integrationsplanen vil også medvirketil at tydeliggøre de krav og forventninger, vi har til denye borgeres egen indsats.
På den måde kan vi mere effektivt tage hånd om denye borgere og forebygge senere integrationsproble-mer. Og vi kan sikre, at nye borgere bliver bidragendeog aktive medborgere i vores samfund. På den mådekan vi værne om den sammenhængskraft, som vi allesammen er optaget af.
Tak for ordet.
