UDKAST TIL TALE

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål T fra Folketingets

Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 27. februar

2014

Samrådsspørgsmål T:

”På baggrund af artiklen i Den Korte Avis den 7. januar 2014 "Nyechoktal: Antallet af asylansøgere og familiesammenføringer eksplode-rer" bedes ministeren redegøre for regeringens nuværende indsats forat begrænse antallet af asylansøgere og familiesammenførte, der kom-mer til Danmark, og hvad regeringen fremadrettet vil gøre for at be-grænse tilstrømningen.”

1.

Selv om jeg har været justitsminister i relativt kort tid, føler jeg alle-rede, at jeg på nogle områder bliver ved med at gentage mig selv. Fordet er kun en uge siden, at jeg i Folketingssalen mundtligt besvarede toS-spørgsmål om stort set samme emne fra samme spørger. Men jeg gørdet naturligvis gerne igen.1

Lad mig starte med at slå fast, at det billede – som nogle forsøger attegne – om at antallet af asylansøgere og familiesammenførte er eks-ploderet, og at det skyldes regeringens politik, simpelthen ikke er rig-tigt.

Asylreglerne i Danmark står fast. Når det gælder de betingelser, derskal opfyldes for at få asyl i Danmark, har regeringen ikke flyttet etkomma – og det kommer vi heller ikke til at gøre. Har man et beskyttel-sesbehov, kan man få asyl i Danmark – har man det ikke, skal man rejsehjem igen.

Så er det rigtigt, at vi sidste år modtog flere asylansøgere end året før.Men det er der – desværre – ikke noget nyt i. Antallet af asylansøgere,som kommer til Danmark, har over længere tid været stigende. Det varen udvikling, der startede allerede, mens Venstre og Konservative sadved magten.Det skyldes krig og ufred ude i verden. Millionvis af mennesker er iøjeblikket på flugt fra et borgerkrigshærget Syrien. Det er klart, at viogså kan mærke sådanne konflikter på flygtningetilstrømningen tilDanmark.

Det øgede indrejsetal af asylansøgere er ikke en udfordring, Danmarkstår alene med. Vores nabolande oplever alle i øjeblikket tilsvarende –eller endda større – stigninger i antallet af asylansøgere som følge afbl.a. Syrien-konflikten og situation i bl.a. Somalia og Afghanistan.

Danmark oplevede en stigning i antallet af asylansøgere fra 2012 til2013 på 22 pct. Det er altså væsentligt mindre end nogle af de stignin-2

ger, som vi oplevede fra 2008 til 2010 under den daværende VK-regering, hvor der skete mere end en fordobling i antallet af asylansøg-ninger.

Ser vi på situationen i vores nabolande, oplevede Holland sidste år enstigning på mere end 35 pct. og Norge en stigning på 22 pct. – altså detsamme som i Danmark. Sverige oplevede en stigning på 24 pct. ogTyskland en stigning hele 70 pct. i forhold til året før.Samlet set var stigningen for disse 5 lande på 41 pct. – altså væsentligthøjere end Danmarks 22 pct. Så i den sammenhæng kan man faktisk si-ge, at Danmark – sammenlignet med vores nabolande – er blevet enmindre populær destination for asylansøgere.

Tallene understreger med al tydelighed, at der ikke er grundlag for atsammenkoble stigningen i antallet af asylansøgere med regeringens po-litik. Det er ikke en udvikling, som regeringen kan tage æren for – ligeså lidt som spørgeren sikkert vil tage sin del af æren for, at der sketemere end en fordobling i asylansøgertallet fra 2008 til 2010, hvor VKOsom bekendt havde ansvaret for asylpolitikken i Danmark.

[5.

Kigger vi på antallet af opholdstilladelser, der gives til asylansøgere,er de også steget i 2013 i forhold til 2012. Men det siger jo næsten sigselv, at når der er flere ansøgere, er der også flere tilladelser. Dennesammenhæng mellem ansøgnings- og tilladelsestallene kunne også kon-stateres under den forrige regering.

Når man ser på de nationaliteter, der er repræsenteret i statistikken overopholdstilladelser til flygtninge, er det heller ikke overraskende verdensbrændpunkter, der springer i øjnene. For det første er det naturligvis sy-rere og statsløse – som i vidt omgang også er fra Syrien. Herefter følgerIran, Afghanistan, Somalia og tjetjenere fra Rusland.

Hvis man følger en lille smule med i, hvad der foregår ude i den storeverden, kan det næppe være den store overraskelse, at det netop er disselande, der topper listen.]

6.

Jeg vil nu vende mig mod udviklingen på familiesammenføringsom-rådet.Regeringens udgangspunkt for udlændingepolitikken – herunder regler-ne om ægtefællesammenføring – er som bekendt, at der skal være taleom et robust og retfærdigt regelsæt.

Udlændingepolitikken skal bygge på klare rettigheder og pligter for ud-lændinge, der ønsker at være en del af det danske samfund.

Udlændingepolitikken skal også fremme integrationen. Derfor skal ud-lændinge, der ønsker at være en del af det danske samfund, mødes medrimelige og gennemskuelige krav, som er retfærdige og ikke unødven-dige og ekskluderende.

På familiesammenføringsområdet er det vigtigt for regeringen, at reg-lerne understøtter, at de udlændinge, der kommer her til landet som ledi ægtefællesammenføring, bliver godt integreret, og at der stilles klarekrav om en aktiv indsats for egen integration i det danske samfund.

7.

Netop derfor blev det såkaldte pointsystem fjernet i 2012. Pointsy-stemet gik som bekendt ud på, at en udlænding, der ønskede at blivefamiliesammenført, skulle dokumentere erhvervserfaring, uddannelseeller sprogkundskaber forud for en eventuel ægtefællesammenføring.

Pointsystemet skabte efter regeringens opfattelse en unødig barriere forherboendes adgang til at få en udenlandsk ægtefælle til Danmark. Sam-tidig var der tale om en særdeles kompliceret regulering af adgangen tilægtefællesammenføring. Og endelig var pointsystemet efter regeringens4

24 års-reglen blev derfor genindført, og tilknytningskravet blev tilbage-ført til den definition, der var gældende, før pointsystemet blev indført.Endvidere blev gebyrerne og indvandringsprøven afskaffet, og denøkonomiske sikkerhed blev nedsat fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

8.

Med de nuværende regler for familiesammenføring har vi efter rege-ringens opfattelse fået et klart, gennemskueligt og retfærdigt regelsæt.Jeg mener – modsat spørgeren – ikke, at det i sig selv er et problem, atder er mange mennesker, der gerne vil bo i Danmark med deres herbo-ende ægtefælle. Det kan jeg sådan set godt forstå.

Og der findes jo ikke en kvote for antallet af familiesammenføringer.Det betyder, at tallene kommer til at variere fra år til år. Så når spørgs-målet går på, hvordan man kan begrænse tilstrømningen på baggrund af2013-tallene, så anerkender jeg simpelthen ikke præmissen for spørgs-målet.

Siden samrådsspørgsmålene blev stillet, er der kommet tal for hele2013, så det er de tal, jeg vil bruge. For en ordens skyld skal jeg dogbemærke, at der stadig er tale om foreløbige tal.

Helt overordnet adskiller tallene for 2013 sig ikke markant fra tallenefor 2010, som var det sidste hele år, før pointsystemet blev indført. Oglad mig nævne, at VKO på det tidspunkt havde været ved magten i me-re end 8 år.

I 2010 blev der indgivet 6.730 ansøgninger om familiesammenføring,og i 2013 blev der indgivet 7.133 ansøgninger om familiesammenfø-ring. Antallet af ansøgninger er altså i forhold til 2010 steget med ca.400, hvilket svarer til en stigning på ca. 6 pct.

Den lille stigning, der er, kan forklares med stigningen i antallet af an-søgninger fra syriske statsborgere. I 2010 var der 137 ansøgninger frasyriske statsborgere, mens der i 2013 var 627. Det svarer til en stigningpå 490 ansøgninger.

Ser man bort fra ansøgningerne fra syriske statsborgere, var der faktiskfærre, der søgte om familiesammenføring i 2013 end i 2010.

I 2010 blev der givet 4.768 tilladelser til familiesammenføring, og i2013 var det 5.105 tilladelser. Der blev således givet 337 flere tilladel-ser i 2013 sammenlignet med 2010. Det svarer til en stigning på ca. 7pct.

Også den stigning kan forklares med, at der gives flere familiesammen-føringstilladelser til flygtninge, bl.a. fra Syrien, Somalia og Afghanistan(altså de typiske asyllande).

[10. I den forbindelse er det værd at huske, at der for så vidt angår fami-liesammenføring, hvor den herboende udlænding er flygtning, gældersærlige regler. Hvis der eksempelvis er givet asyl til en syrisk statsbor-ger, som er gift med en syrisk statsborger, vil parret ofte ikke have mu-lighed for at tage ophold i Syrien. Derfor vil Danmark være forpligtet tilat meddele opholdstilladelse også til ægtefællen.

Så når der gives asyl, vil der altså efter omstændighederne skulle givesopholdstilladelse til flygtningens ægtefælle og børn, og det følger afDanmarks internationale forpligtelser. Sådan var det før pointsystemetblev indført, mens pointsystemet var gældende, og sådan er det i dag.Jeg antager, at i hvert fald hovedparten af oppositionen – ligesom vedindførelsen af pointsystemet – er indstillet på at overholde Danmarksinternationale forpligtelser i den henseende.]

11.

Opsummerer vi tallene på familiesammenføringsområdet – både iforhold til ansøgertal og antal af tilladelser – er billedet altså klart:

Tallene svarer stort set til 2010-tallene og den begrænsede stigning i an-tal ansøgninger og tilladelser for 2013 i forhold til 2010 kan forklares afkonflikten i Syrien og tilstandene i Somalia. Så når DF og andre råberulven kommer i forhold til de her tal, så har jeg personlig svært ved atse belægget for det.

En anden ting er så, at antallet af ansøgninger og tilladelser faldt til etmeget lavt niveau, efter pointsystemet blev indført i 2011. Så det erklart, at hvis man sammenligner 2013-tallene med 2011 og 2012 talle-ne, så er 2013-tallene høje.

12.

Lad mig afslutningsvist pointere, at vi i regeringen naturligvis føl-ger udviklingen på udlændingeområdet nøje. Men som jeg allerede harforklaret, at der ikke noget i tallene for 2013, som giver os anledning tilat overveje ændringer i vores nuværende udlændingepolitik.

UDKAST TIL TALE

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål T fra Folketingets

Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 27. februar

2014

Samrådsspørgsmål T:

1.

2.

3.

[5.

6.

7.

8.

9.

11.

12.