”Finder ministeren, at integrationsindsatsen er tilstrækkelig effektiv, når tal fraDanmarks Statistik viser, at langt flere indvandrere og efterkommere af folk frake-vestlige lande end danskere er blevet arbejdsløse under den økonomiske krise?Og hvad vil regeringen gøre for at få en meget større procentdel af de herboendeikke-vestlige indvandrere og efterkommere i arbejde?”

Endeligt svar:

De danske arbejdspladser udgør rammen om et af de væsentligste sociale fælles-skaber i det danske samfund. At blive del af en dansk arbejdsplads er derfor en afhovedvejene til at blive godt integreret i samfundet.Alt for mange indvandrere står uden for arbejdsmarkedet, ogindvandrere er gene-relt overrepræsenterede blandt modtagere af offentlige forsørgelsesydelser. Det eret stort integrationsproblem.Jeg tror desværre, at det er udtryk for, at man i alt for mange år har givet op og ikkeværet insisterende nok på, at så mange som muligt skal bidrage. I alt for mange år-tier har vi overladt nogle ledige til passiv offentlig forsørgelse.Tag eksempelsvis matchgruppe 3 i det tidligere kontanthjælpssystem, hvor mansom udgangspunkt var midlertidig passiv – dvs. uden for indsats. Alt for mangeindvandrerkvinder blev fx placeret i denne kategori.Med kontanthjælpsreformenafskaffer vi matchsystemet. Ingen skal længere overlades til sig selv, og alle skalhave en ordentlig indsats.For indvandrere som for alle andre er detmit udgangspunkt, at dem, som kan, skal iarbejde eller i uddannelse, og at dem, som ikke kan endnu, skal have den rettehjælp til at komme videre. Når vi tager beskæftigelsesområdet, er hovedlandevejentil bedre integration derfor reformer, som understøtter lige præcis den linje.Derfor har regeringen i samarbejde med et bredt flertal i Folketinget gennemført enreform af førtidspension ogfleksjobordningen samt en reform af kontanthjælpssy-stemet, som vil bidrage til at styrke integrationen. Det skal ses i lyset af, at ikke-vestlige indvandrere i dag er markant overrepræsenteret i førtidspension- og kon-tanthjælpssystemet.

Et centralt omdrejningspunkt for indsatsen i begge reformer er en forbedret indsatsfor mennesker på kanten af arbejdsmarkedet med udgangspunkt i den enkeltes be-hov og udfordringer. Den nye indsats bygger blandt andet på, at alle skal have enindividuel og helhedsorienteret indsats, og at ingen skal overlades til sig selv og enpassiv hverdag, uanset hvilke problemer de slås med.Derfor skal unge have en målrettet indsats, der kan hjælpe dem i gang med en ud-dannelse. Borgere, der kan arbejde, skal mødes med klare krav og forventningerom, at de skal i arbejde eller arbejde for deres ydelse i f.eks. et nyttejob. Og udsatteborgere skal have en tværfaglig og helhedsorienteret indsats, der tager hånd om de-res udfordringer og hjælper dem videre i livet, så de på sigt kan komme i gang meden uddannelse eller komme i arbejde.Den grundlæggende intention bag reformen af førtidspension og fleksjobordningener at komme væk fra et system, hvor borgere får tilkendt førtidspension i stedet forhjælp til et liv med arbejde. I det nye system får personer, der er i risiko for at fåtilkendt førtidspension en helhedsorienteret og koordineret indsats i form af et in-dividuelt tilrettelagt ressourceforløb. Ressourceforløbvil som ofte bestå af en kom-bination af beskæftigelsestilbud, sociale tilbud og sundhedsmæssige tilbud.Afslutningsvist vil jeg nævne, at regeringen har nedsat et ekspertudvalg, som skalgennemføre en udredning af den aktive beskæftigelsesindsats. Ekspertudvalget harfor nylig afsluttet første fase, der omhandler indsatsen for de forsikrede ledige. Ianden fase af ekspertudvalgets arbejdevil udvalget have fokus på at skabe en bedrebeskæftigelsesindsats for de ikke-arbejdsmarkedsparate ledige, der kan understøtte,at flest muligt kommer i job og uddannelse. Da indvandrere og efterkommere ud-gør en betydelig del af de ikke-arbejdsmarkedsparate ledige, er de naturligvis endel af målgruppen for dette arbejde.

Spørgsmål nr.337:

Endeligt svar: