Spørgsmål nr. 332 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Ud-

lændinge og Integrationspolitik:

”Vil ministeren kommentere artiklen ”Hul mellem to lo-ve sender Songül ud”, Politiken 12. februar 2014, herun-der særligt redegøre for, hvordan en person, der opholdersig ulovligt i landet, kan blive registreret på folkeregiste-ret, modtage sygesikringskort, skattekort m.v. samt blivetilmeldt en uddannelsesinstitution? Og vil ministeren re-degøre for, hvordan det kan forekomme, at hovedperso-nen i artiklen reelt har opholdt sig ulovligt i landet, udenat myndighederne har grebet ind?

Svar:

1.

Det fremgår af artiklen, at den nu 18-årige gymnasieelev SongülYüksel i 2009 fik afslag på familiesammenføring med den begrun-delse, at der ikke var grundlag for en vellykket integration her i lan-det. Det fremgår endvidere, at Songül Yüksel uanset afslaget fortsathar opholdt sig i Danmark, hvor hun har klaret sig godt i folkeskolenog nu går i gymnasiet. Endelig fremgår det af artiklen, at der i 2012blev indført nye regler om familiesammenføring med børn, men atSongül Yüksel ikke har haft mulighed for at søge efter disse regler.

2.

Der kan om myndighedernes ageren i den konkrete sag indled-ningsvis henvises til den redegørelse fra Rigspolitiet, der er vedlagtsom fortroligt bilag.Justitsministeriet har i øvrigt til brug for besvarelsen af, om personer,der opholder sig ulovligt i landet, kan optages i folkeregisteret, mod-tage sygesikringskort, skattekort samt blive tilmeldt en uddannelses-institution indhentet bidrag fra Økonomi- og Indenrigsministeriet,Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Skatteministeriet, Under-visningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet.Økonomi- og Indenrigsministeriet har bl.a. oplyst:”Reglerne for registrering af indrejse i CPR (bopælsregi-strering) er fastlagt i lov om Det Centrale Personregister(CPR-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 9. januar 2013.Det følger af CPR-lovens § 16, stk. 5, jf. § 17, stk. 1, atregistrering i CPR af tilflytning fra udlandet for ikke-nordiske statsborgere forudsætter, at disse enten har op-holdstilladelse eller -bevis efter udlændingeloven eller for-2

skrifter udstedt i medfør heraf eller har en bekræftelse fraudlændingemyndigheden på, at de efter udlændingelov-givningen er fritaget for opholdstilladelse eller -bevis.”Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har oplyst,”Personer, der har bopæl her i landet, har ret til ydelser imedfør af sundhedsloven, jf. sundhedslovens § 7, stk. 1.Ved bopæl forstås tilmelding til Folkeregistret, jf. sund-hedslovens § 7, stk. 2. Kommunen udsteder et sundheds-kort til personer, der har ret til ydelser efter sundhedslo-ven, jf. § 12 i denne lov.”Skatteministeriet har oplyst:”Er en person registreret med bopæl i Danmark og harpersonen fået udstedt et sundhedskort, herunder fået tildeltet CPR-nr., vil personen få udstedt et skattekort ved hen-vendelse til SKAT.Retter en person, der ikke har CPR-nr. henvendelse tilSKAT for at få udstedt et skattekort, anmoder SKAT omforevisning af en opholdstilladelse. I udgangspunktet ud-stedes et skattekort ikke, før opholdstilladelsen er frem-vist, men SKAT kan ikke stille krav herom, så hvis perso-nen insisterer på at få et skattekort, udsteder SKAT dette.I de tilfælde, hvor en gyldig opholdstilladelse ikke forevi-ses, informerer SKAT den pågældende arbejdsgiver om, atder er modtaget ansættelsesoplysninger i eIndkomst vedrø-rende en person, der som udgangspunkt skal have tilladel-se til at arbejde i Danmark. Samtidig informeres arbejds-giveren om, at det er arbejdsgiveres ansvar at sikre sig, aten sådan tilladelse foreligger, ligesom arbejdsgiveren ogsåinformeres om, at modtagelse af eSkattekort vedrørendepersonen ikke er ensbetydende med, at personen har en ar-bejdstilladelse.Tilsvarende orienterer SKAT Styrelsen for Arbejdsmarkedog Rekruttering, som kontrollerer oplysningerne fra SKATi forhold til de oplysninger, styrelsen selv har registreretmed henblik på styrelsens evt. opfølgning.”Undervisningsministeriet har bl.a. oplyst:”Deter i lovgivningen for de enkelte uddannelser ellerundervisningsforløb nærmere reguleret, hvilke optagelses-krav og/eller -kriterier eller målgruppe de enkelte tilbudhar.3

Der er som udgangspunkt ikke i uddannelseslovgivningenfastsat udtrykkelige regler om krav til statsborgerskab elleropholdstilladelse for, at der kan ske optagelse.Uddannelseslovgivningen bygger på den implicitte forud-sætning, at de elever og kursister, der søger om optagelsepå en uddannelse eller et undervisningsforløb, har lovligtophold i landet. Der er således i bestemmelserne ikke ensærlig regulering med henblik på personer, der har illegaltophold i landet.FolkeskolenFolkeskolen er et kommunalt anliggende. Det er såledeskommunalbestyrelsen, der i overensstemmelse med folke-skoleloven tager stilling til optagelse i folkeskolen.Ifølge folkeskoleloven er alle børn, der bor fast her i lan-det, omfattet af lovens bestemmelser om undervisnings-pligt. Det samme gælder børn, der skal opholde sig her ilandet i mindst 6 måneder. Bestemmelserne gælder, uansetom barnet er dansk statsborger eller har statsborgerskab iet andet land. Det afgørende er, at barnet har bopæl iDanmark, eller at barnets ophold er bestemt til at varemindst 6 måneder. Er opholdet oprindelig ikke bestemt tilat vare i mindst 6 måneder, indtræder undervisningspligtenførst fra det tidspunkt, hvor det senere alligevel viser sig atskulle vare mindst 6 måneder.Seks måneders-kravet skal generelt fortolkes til gavn forbarnet, da det er folkeskolens opgave at sikre grunduddan-nelse til alle børn med bopæl her i landet.Folkeskolelovens bestemmelser gælder ikke, hvis børneneer omfattet af undervisningspligt i medfør af anden lov-givning som f.eks. udlændingelovens § 42 g om børn afasylansøgere. Børn, for hvem der er indgivet ansøgningom opholdstilladelse på andet grundlag end asyl, er ikkeomfattet af udlændingelovgivningens regler om undervis-ningspligt. Disse børn anses normalt for omfattet af denalmindelige undervisningspligt i henhold til folkeskolelo-ven.Bestemmelserne om undervisningspligt, indskrivning ogoptagelse i folkeskolen fremgår af kapitel 5 i lov om fol-keskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013med senere ændringer.De gymnasiale uddannelserAlle ansøgere, der er anset for uddannelsesparate i forholdtil gymnasiale uddannelser, og som opfylder kvalifikati-onskravene til forudgående undervisning og prøver, har et4

retskrav på optagelse. Der ses som udgangspunkt ikke påen ansøgers opholdsgrundlag, når optagelsesspørgsmåletvurderes.Hvis en ansøger ikke opfylder kravene til uddannelsespa-rathed og kvalifikationskravene og således ikke har etretskrav på optagelse på gymnasiale uddannelser, sker op-tagelse på baggrund af en konkret, individuel vurdering afden enkelte ansøgers kvalifikationer. For at kunne optagesskal man bl.a. have tilstrækkelige danskkundskaber, ogman skal have til hensigt at gennemføre hele uddannelses-/undervisningsforløbet.Det antages derfor, at en institutionsleder ikke kan optageen ansøger på en gymnasial uddannelse, hvis lederen ved,at vedkommende i kraft af udlændingereglerne ikke harudsigt til at kunne fuldføre hele forløbet – hvis den pågæl-dende f.eks. har fået afslag på opholdstilladelse og ophol-der sig illegalt i Danmark og derfor skal rejse ud af landet.I den forbindelse vil det naturligvis have betydning, omder søges optagelse på enkeltfagsundervisning eller på etfuldt gymnasialt uddannelsesforløb på 2-4 år.Optagelsesreglerne til de gymnasiale uddannelser er fast-sat i bekendtgørelse nr. 174 af 28. februar 2012 om opta-gelse på de gymnasiale uddannelser med senere ændrin-ger.ErhvervsuddannelserAdgang til erhvervsuddannelserne har alle, der har opfyldtundervisningspligten efter folkeskoleloven. Adgang iumiddelbar forlængelse af 9. eller 10. klasse forudsætter,at eleven har de faglige, personlige og sociale forudsæt-ninger, der er nødvendige for at gennemføre en erhvervs-uddannelse. Der kan i øvrigt for de enkelte erhvervsud-dannelser være fastsat særlige kvalifikationskrav. Det be-mærkes endvidere, at for at kunne gennemføre de flesteerhvervsuddannelser skal eleven indgå en uddannelsesaf-tale med en arbejdsgiver eller kunne indgå en sådan.Særligt for udenlandske elever på en erhvervsuddannelsegælder dog, at de kun indgår i grundlaget for statstilskudtil uddannelsesinstitutionen, hvis eleven:Er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse ellertidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed forvarigt ophold i Danmark.Er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelo-vens § 9 m som medfølgende barn af en udlæn-ding, som dels er statsborger i et land, der ikke ertilsluttet Den Europæiske Union eller omfattet af5

EØS-aftalen, dels er meddelt opholdstilladelse ef-ter udlændingelovens § 9 a. En udenlandsk elev,hvis forældres opholdstilladelse efter udlændinge-lovens § 9 a ophører efter tidspunktet for påbegyn-delsen af uddannelsen, indgår fortsat i grundlagetfor statstilskud.Er udvekslet med danske elever efter aftale melleminstitutionen og en institution i udlandet.Efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller inter-nationale aftaler, som Danmark har indgået, harkrav på ligestilling med danske statsborgere.

Udbud af erhvervsuddannelse til andre udenlandske eleversker efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed, hvor-efter eleven skal betale for undervisningen.Uddannelsesinstitutionerne er således forpligtiget til at un-dersøge, hvorvidt en elev kan udløse statstilskud fra staten,eller om eleven skal betale for sin uddannelse selv.Optagelsesreglerne til erhvervsuddannelserne er fastsat ikapitel 2 i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgø-relse nr. 439 af 29. april 2013, og i bekendtgørelse nr. 834af 27. juni 2013 om erhvervsuddannelser. De nævnte til-skudsregler er fastsat i samme lovs § 19 og § 15 i lov ominstitutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendt-gørelse nr. 878 af 8. august 2011.Erhvervsgrunduddannelse (egu)For at blive optaget til en egu skal eleven være omfattet afen målgruppe. Denne målgruppe består af personer, somer under 30 år,bor i kommunen,ikke er under uddannelse, herunder i produktions-skoleforløb, eller i beskæftigelse ogikke har forudsætninger for umiddelbart at gen-nemføre en anden kompetencegivende ungdoms-uddannelse.

Det er den pågældende persons bopælskommune, som fo-retager visitationen af eleverne, hvorfor skolerne ikke kanforetage en selvstændig vurdering af elevernes ret til opta-gelse på en produktionsskole.Optagelsesreglerne til produktionsskoler er fastsat i lovom produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 456 af 23.maj 2012.Ungdomsuddannelse for unge med særlige behovKommunalbestyrelsen skal tilbyde unge udviklingshæm-mede og andre unge med særlige behov, der er tilmeldtkommunens folkeregister, en 3-årig ungdomsuddannelseefter lov om ungdomsuddannelse for unge med særligebehov. Målgruppen for uddannelsen er unge i aldersgrup-pen fra undervisningspligtens ophør og op til 25 år.Det er den pågældende persons bopælskommune, som fo-retager visitationen af eleverne, hvorfor skolerne ikke kanforetage en selvstændig vurdering af elevernes ret til opta-gelse.Optagelsesreglerne til ungdomsuddannelse for unge medsærlige behov fremgår af lov om ungdomsuddannelse forunge med særlige behov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af23. august 2013 med senere ændringer.UngdomsskolenKommunalbestyrelsen skal sikre kommunens unge et alsi-digt tilbud om ungdomsskolevirksomhed, som skal stååbent for unge mellem 14 og 18 år, der er tilmeldt kom-munens folkeregister.Det er den pågældende unges bopælskommune, som stillertilbuddet til rådighed, hvorfor skolerne ikke kan foretageen selvstændig vurdering af de unges ret til optagelse.Optagelsesreglerne til ungdomsskolen fremgår af lov omungdomsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 997 af 8. oktober2004 med senere ændringer.”Uddannelses- og Forskningsministeriet har bl.a. oplyst:7

”Adgang til en videregående uddannelse i Danmark forud-sætter en adgangsgivende gymnasial eksamen. Der kanendvidere være krav om opfyldelse af specifikke adgangs-krav og/eller adgangsprøver samt karakterkrav.Afgørelse om optagelse på videregående uddannelser iDanmark træffes af den enkelte uddannelsesinstitution ihenhold til det regelsæt, der gælder for denne videregåen-de uddannelsesinstitution og den omhandlede videregåen-de uddannelse, herunder erhvervsakademi-, professionsba-chelor-, diplom-, bachelor-, kandidat-, master- og ph.d.-uddannelser m.v.Ansøgerens opholdsgrundlag i Danmark indgår ikke i af-gørelsen af, om ansøgeren kan tildeles en studieplads.Ved ansøgning om optagelse på en videregående uddan-nelse, hvor optaget koordineres af Den Koordinerede Til-melding, skal ansøgeren i ansøgningsskemaet oplyse, omvedkommende er dansk statsborger eller udenlandsk stats-borger (udenlandske statsborgere skal i så fald angive enlandekode). Oplysning om statsborgerskab anvendes til atafgøre, om ansøgeren skal opkræves deltagerbetaling,hvilket er tilfældet, hvis ansøgeren har statsborgerskabuden for EU/EØS-området. Endvidere anvendes oplysningom statsborgerskab til statistiske formål.Det bemærkes hertil, at en videregående uddannelsesinsti-tution kan oprette en særlig kvote for optagelse af ansøge-re, der har en udenlandsk adgangsgivende eksamen, oghvor ansøgeren har behov for opholdstilladelse med hen-blik på at deltage i en uddannelse (betegnes "kvote 3").Ved behandlingen af en ansøgning om SU fra en uden-landsk statsborger undersøges det i Udlændingestyrelsensregister, om ansøger har et lovligt opholdsgrundlag iDanmark. Hvis ansøger ikke har et lovligt opholdsgrund-lag i Danmark, gives der afslag på ansøgningen om SU.”