”Ministeren bedes kommentere Kristeligt Dagblads forsidear-tikel "Langsom asylbehandling rammer konvertitter" (9. okto-ber 2013) og redegøre for, om og hvordan ministeren vil sikre,at ingen af de i artiklen omtalte konvertitter frihedsberøves el-ler udsendes tvangsmæssigt, inden Flygtningenævnet på ny hartaget stilling til asylsagen i lyset af nævnets praksisændring fraoktober 2012. Samtidig bedes ministeren indhente en udtalelsefra Flygtningenævnet, hvor der redegøres for, hvorfor nævnetikke af egen drift har genoptaget de nævnte sager, og hvordannævnet forholder sig til den i artiklen fremførte kritik af, atnævnet "sidder på hænderne".”

Svar:

I den omtalte artikel retter to advokater kritik mod Flygtningenævnetssagsbehandlingstid i forbindelse med nævnets vurdering af, om alleredeafgjorte sager, der vedrører asylansøgere, der er konverteret til kristen-dommen, skal genoptages i lyset af en praksisændring. Det kritiseres end-videre, at Flygtningenævnet i nogle tilfælde først har taget stilling tilspørgsmålet om genoptagelse, efter at en afvist asylansøger er blevet fri-hedsberøvet med henblik på tvangsmæssig udsendelse.Justitsministeriet kan oplyse, at der i sager om tvangsmæssig udsendelsefølges en særlig procedure, hvorefter Rigspolitiet underretter Flygtninge-nævnet, Udlændingestyrelsen og Justitsministeriet om den planlagte ud-sendelse og anmoder om at få oplyst, om der måtte være udsendelseshin-dringer i hver konkret sag. Som udgangspunkt foretages underretningenmindst 14 dage før planlagt udsendelse.Proceduren for underretning af udlændingemyndighederne om foreståendetvangsmæssige udsendelser skal bl.a. sikre, at udlændingemyndighedernehar mulighed for i de konkrete sager at tage stilling til, om der aktuelt måt-te være noget til hinder for at gennemføre en planlagt udsendelse, f.eks.fordi udsendelse vil være i strid med forbuddet mod refoulement, jf. ud-lændingelovens § 31.Efter udlændingelovens § 36 kan politiet træffe bestemmelse om friheds-berøvelse af en udlænding, herunder en afvist asylansøger, såfremt de i §34 nævnte foranstaltninger ikke er tilstrækkelige til at sikre muligheden for2

udsendelse af den pågældende. Formålet med at frihedsberøve en person iudsendelsesposition er at sikre udlændingens tilstedeværelse i forbindelsemed effektuering af udsendelsen efter endeligt afslag på asyl. Frihedsberø-velse kan således ske, når der er risiko for, at den pågældende vil forsvin-de, eller når den pågældende undviger eller lægger hindringer i vejen forforberedelsen af udsendelsen, og andre mindre indgribende foranstaltnin-ger ikke er tilstrækkelige i det konkrete tilfælde.Efter udlændingelovens § 37, stk. 1, skal en udlænding, der er frihedsberø-vet efter § 36, medmindre den pågældende forinden løslades, inden 3 døgnefter frihedsberøvelsens iværksættelse, fremstilles for retten, der tager stil-ling til spørgsmålet om frihedsberøvelsens lovlighed og fortsatte oprethol-delse.Hvis Rigspolitiet modtager besked fra eksempelvis Flygtningenævnet om,at nævnet har genoptaget en sag og i den forbindelse meddelt opsættendevirkning med hensyn til udrejsefristen, vil politiet ikke foretage frihedsbe-røvelse af den pågældende asylansøger. Såfremt den pågældende asylan-søger allerede er frihedsberøvet med henblik på udsendelse, vil politietsørge for, at vedkommende løslades.Flygtningenævnet har til brug for besvarelsen oplyst følgende:”Flygtningenævnet behandler klager over Udlændingestyrel-sens afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7(asyl).En udlænding, der af Flygtningenævnet har fået stadfæstet etafslag på asyl, kan anmode nævnet om at genoptage behand-lingen af sin asylsag.Flygtningenævnet behandler som udgangspunkt anmodningerom genoptagelse i den rækkefølge, som nævnet modtager demi. Nævnet behandler imidlertid visse sager forlods. Det gælderblandt andet sager om uledsagede mindreårige, sager om fri-hedsberøvede samt sager, hvor det efter en indledende scree-ning skønnes åbenbart, at der skal meddeles tilladelse eller gi-ves afslag på genoptagelse.Hertil kommer, at Flygtningenævnet søger at fremskynde be-handlingen af sager, hvor nævnet af Rigspolitiet bliver gjortbekendt med, at en tvangsmæssig udsendelse er nært forestå-ende. Nævnet vil således så vidt muligt træffe afgørelse omgenoptagelsesspørgsmålet, inden udsendelsen effektueres.Flygtningenævnet vil i sådanne sager under alle omstændighe-3

der tage stilling til, om der asylretlig er noget til hinder for atgennemføre udsendelsen.I forbindelse med Flygtningenævnets præcisering af praksis ioktober 2012 vedrørende asylansøgere, der er konverteret fraislam til kristendommen, har nævnet ikke fundet anledning tilaf egen drift at genoptage behandlingen af tidligere afgjortesager.Det skyldes blandt andet, at præciseringen af praksis ikke i sigselv indebærer, at tidligere afslag på asyl i sager om konversi-on skal omgøres. Endvidere er de pågældende afgørelser iFlygtningenævnets databaser registreret under stikordet ”reli-giøse forhold”, der tillige omfatter et større antal sager, hvorreligiøse forhold er indgået i asylmotivet, uden der har forelig-get en konversion.Endelig kan det oplyses, at en del af de konversionssager, somFlygtningenævnet efter oktober 2012 har valgt at genoptage tilfornyet behandling, er sager, hvor konversionen først er sketefter nævnets oprindelige afslag på asyl og typisk først erkommet til nævnets kendskab i forbindelse med en anmodningom genoptagelse.”

Spørgsmål nr. 31 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Udlændinge-

og Integrationspolitik:

Svar: