I besvarelsen af spørgsmålet anses personer for at være selvforsørgende, hvis deikke har en offentlig ydelse som deres primære indkomst. Udover beskæftigedekan selvforsørgede fx omfatte personer, der forsørges af familiemedlemmer ellerved formueindkomst.I 2011 udgjorde offentligeoverførsler, herunder folkepension, den primæreindkomstkildefor 48 pct. af den samlede voksne befolkning, mens dette vartilfældet for 41 pct. af indvandrere og efterkommere,jf. figur 1.Opgjortpå dennevis er selvforsørgelsesgraden for indvandrere og efterkommere set under ét højereend for befolkningen som helhed. Der er endvidere betydelige forskelle blandt deforskellige herkomstgrupper.Figur1

Andel af den voksne befolkning med offentlige overførsler som primær indkomstkilde

Pct.6055504540353025Personer meddanskoprindelseVestligeindvandrereVestligeefterkommereIkke-vestligeindvandrereIkke-vestligeefterkommereHelebefolkningenIndvandrere ogefterkommerePct.6055504540353025

Den relativt lave andel af indvandrere og efterkommere med offentlig forsørgelsesom primær indkomst kan i høj grad tilskrives, at en større andel af indvandrereog efterkommere er i de mesterhvervsaktive aldre og en mindre andel overfolkepensionsalderensammenlignet med befolkningen som helhed. Desuden erder en større andel af indvandrere og efterkommere, der hverken modtageroffentligeoverførsler eller er i beskæftigelse, dvs. som fx forsørges inden forfamilien.Hvis tallenekorrigeres for forskelle i den aldersmæssige sammensætning – såledesat alle herkomstgrupper antages at have den samme demografiske sammensætningsom befolkningen som helhed – ville andelen af indvandrere og efterkommere,som har offentlige overførslersom primær indkomstkilde, være ca. 2 pct.-pointstørre end for befolkningen som helhed,jf. figur 2.Opgjortpå denne måde erselvforsørgelsesgraden for indvandrere og efterkommere set under ét såledesmindre end for befolkningen som helhed. Denne opgørelse tager dog ikke højdefor, at en del indvandrere vil udvandre igen, inden de når pensionsalderen.Hermed kan den aldersmæssige sammensætning blandt indvandrere ogsåfremadrettet trække i retning af færre folkepensionister, dvs. en mindre andel påoffentlig forsørgelse.Figur2

Andel af den voksne befolkning med offentlige overførsler som primær indkomstkilde, korrigeret for

aldersforskelle mv.

Pct.6055504540353025Personer meddansk oprindelseVestligeindvandrereVestligeefterkommereIkke-vestligeindvandrereIkke-vestligeefterkommereHelebefolkningenIndvandrere ogefterkommerePct.6055504540353025

kan fx være påvirket af psykiske mén som følge af traumatiske oplevelser i dereshjemland1.Hvis man hypotetisk antog, at indvandrere og efterkommere – i hver aldersgruppeog for henholdsvis mænd og kvinder –modtog offentlige overførsler i samme gradsom befolkningen som helhed, ville det beregningsteknisk kunne svare til enforbedring af den strukturelle offentlige saldo på 7 mia. kr.(2014-niveau)2.I denne hypotetiske beregning er antallet af overførselsmodtagere reduceret med ialt knap7.000 personer.Dette dækker over forskydninger indenfor de forskelligeoverførselsgrupper,jf. figur 3.Fx modtager indvandrere og efterkommere i højeregrad førtidspension end befolkningen som helhed,men i mindre grad efterløn ellerSU. I beregningen falder antallet af førtidspensionister fx med ca. 16.000personer, mens antallet af SU-modtagere stiger med ca. 17.000 personer.Figur 3

Andel af befolkningen i alderen 18-64, der modtager offentlige overførsler

Pct.1086420EfterlønFørtidspensionBefolkningen som helhedSUKontanthjælpStøttet beskæftigelsePct.1086420

I den hypotetiske beregning modsvares reduktionen i antallet afoverførselsmodtagere blandt andet af en stigning i den ordinære beskæftigelse pågodt 5.000 personer3.Derudover stiger antallet afbeskæftigede, der samtidigmodtager en offentlig overførsel (fx beskæftigede SU-modtagere), dadette er mereudbredt for befolkningensom helhed end for indvandrere og efterkommere. Inkl.arbejdstidsvirkninger stiger beskæftigelsen svarende til arbejdsomfanget fra 21.000personer med en gennemsnitlig arbejdstid i 2014.

Ifølge rapporten ”Asylansøgere i Danmark” fra Amnesty Internationals Danske Lægegruppe 2008 lider omtrent entredjedel af alle nytilkomne asylansøgere af posttraumatisk stress.Ifølge rapporten ”Indvandrere i Danmark 2011” fraDanmarks Statistik er 41 pct. af alle ikke-vestlige indvandrere kommet hertil som flygtninge.2Beregningen er foretaget ved – for hver enkelt overførselsindkomst – at sætte andelen af indvandrere og efterkommere,der modtager overførselsindkomsten lig andelen for befolkningen som helhed, fordelt på køn og alder.3Det færre antal overførselsmodtagere er i beregningen fordelt på ordinært beskæftigede og øvrige selvforsørgede ud frabeskæftigelsesgraden for indvandrere og efterkommere, der ikke modtager offentlige overførsler.1

Effekten på de offentlige finanser kan yderligere dekomponeres på bidrag frahenholdsvis vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere.Vestlige indvandrere og efterkommere har generelt en højere selvforsørgelsesgradsammenlignet med befolkningen som helhed,jf. figur 2.Hermed, hvis manantog,at vestlige indvandrere og efterkommere – i hver aldersgruppe og for henholdsvismænd og kvinder – modtog offentlige overførsler i samme grad som befolkningensom helhed, ville deres selvforsørgelsesgrad falde, og det kunne svare til enforværring af den strukturelle primære saldo på ca. 6. mia. kr. (2014-niveau).Tilsvarende kan beregningen laves alene for ikke-vestlige indvandrere ogefterkommere, som generelt har en lavere selvforsørgelsesgrad sammenlignet medbefolkningen som helhed,jf. figur 2.Hermed, hvis man antog, at ikke-vestligeindvandrere og efterkommere – i hver aldersgruppe og for henholdsvis mænd ogkvinder – modtog offentlige overførsler i samme grad som befolkningen somhelhed, vil deres selvforsørgelsesgrad stige, og det kunne svare til en forbedring afden strukturelle primære saldo på ca. 13. mia. kr. (2014-niveau).De beregnede, hypotetiske effekter på de offentlige finanser skyldes delsforudsatte ændringer i beskæftigelsesgraderne, dels forskydninger mellem deforskellige typer af overførsler. Fx er nettoudgiften for en førtidspensionist størreend for en SU-modtager.Derimod er derfx ikke er taget højde for eventuelle ændringer iarbejdsproduktiviteten eller i det offentlige forbrug som følge af enændretsocioøkonomiske sammensætning af befolkningen. Personer under 15 år er ikkeinkluderet i beregningen.I UUI spørgsmål nr. 293 spørges der til, hvad det vil betyde for de offentligefinanser, hvis befolkningen som helhed havde samme selvforsørgelsesgrad somindvandrere og efterkommere.Da denbefolkningsgruppe, der dermed antages at have en anden (i dette tilfældelavere) selvforsørgelsesgrad end i dag, er ca. 10-12 gange større endbefolkningsgruppen i den første beregning,kan det skønsmæssigt anslås at dennumeriske effekt på de offentlige finanser vil være tilsvarende større og havemodsat fortegn.I praksis er det dog vanskeligt at forestille sig et scenarie, hvor dansk arbejdskraftskulle have danskkundskaber, uddannelser, kvalifikationer og øvrige karakteristika,der svarer til herboende personer med udenlandsk baggrund. Hermed er der taleom et meget hypotetisk scenarie.