Svar:

Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der spørges til, i hvil-ke tilfælde modtagelse af kontanthjælp kan medføre, at en EU/EØS-borgers opholdsret her i landet ophører.Opholdsdirektivet (direktiv 2004/38) regulerer EU-statsborgeres og deresfamiliemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstater-nes område. Opholdsdirektivet er implementeret i dansk ret med bekendt-gørelse nr. 474 af 12. maj 2011 om ophold i Danmark for udlændinge, derer omfattet af Den Europæiske Unions regler (EU-opholds-bekendtgørelsen). En EØS-statsborger og en schweizisk statsborger side-stilles i bekendtgørelsen med en EU-statsborger, jf. § 1, stk. 2.Det følger af opholdsdirektivet, at EU-statsborgere har ret til at opholde sigi et andet EU-land i indtil tre måneder uden andre betingelser end kravetom at være i besiddelse af et gyldigt identitetskort eller pas. Endvidere harEU-statsborgere, der indrejser i et andet EU-land for at søge beskæftigelse,ret til ophold som arbejdssøgende i indtil seks måneder (og herefter sålænge de kan dokumentere, at de søger arbejde og har reelle mulighederfor ansættelse). Efter opholdsdirektivet har den nævnte gruppe ikke ret tilsociale ydelser under opholdet i værtsmedlemsstaten. I overensstemmelsehermed er det fastsat i § 12 a i lov om aktiv socialpolitik, at personer meden sådan opholdsret alene kan få hjælp i forbindelse med hjemrejse.EU-statsborgere, der er arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende iet andet EU-land, har efter opholdsdirektivet ret til ophold i mere end tremåneder.Opholdsdirektivet indeholder endvidere bestemmelser om, i hvilke tilfældeen EU-statsborger, der ikke længere er arbejdstager eller selvstændig er-hvervsdrivende, bevarer sin status som arbejdstager eller selvstændig er-hvervsdrivende i EU-retlig forstand. Det gælder bl.a., hvis EU-statsborgeren er uforskyldt arbejdsløs efter at have haft lønnet beskæftigel-2

se i mere end et år, og dette er behørigt konstateret, og vedkommende til-melder sig arbejdsformidlingen som arbejdssøgende. Hvis en EU-statsborger bevarer sin status som arbejdstager eller selvstændig erhvervs-drivende, påvirkes opholdsretten ikke af, om der modtages sociale ydelser.Efter opholdsdirektivets artikel 7 har også EU-statsborgere, der ikke erøkonomisk aktive, men som råder over tilstrækkelige midler til at forsørgesig selv og eventuelle familiemedlemmer, således at opholdet ikke bliveren byrde for værtsmedlemsstatens sociale system, ret til ophold i mere endtre måneder. Det gælder f.eks. studerende og pensionister.Det følger af EU-Domstolens praksis, at artikel 7 skal fortolkes i lyset afdirektivets præambel således, at retten til ophold på mere end tre månederer betinget af, at EU-borgeren ikke udgør en urimelig byrde for det socialesystem (se f.eks. sag C-140/12, Brey, præmis 72).Det følger endvidere af EU-Domstolens praksis, at en førstegangshenven-delse med henblik på at modtage en social ydelse ikke automatisk indebæ-rer, at en EU-statsborger efter EU-retten kan anses for at udgøre en urime-lig byrde for værtslandets sociale system med den følge, at den pågælden-de herved fortaber sin opholdsret (se sag C-184/99, Grzelczyk, præmis43). Det beror således på en konkret vurdering, om en sådan EU-statsborger, der modtager et beløb i kontanthjælp, udgør en urimelig byrdefor det sociale system. Der kan ved vurderingen heraf bl.a. lægges vægt på,om der er tale om midlertidige vanskeligheder, opholdets varighed, EU-borgerens personlige forhold og størrelsen af den ydede støtte. Hvis det målægges til grund, at EU-borgeren udgør en urimelig byrde, skal der træffesafgørelse om, hvorvidt opholdsgrundlaget bibeholdes. Ved vurderingenheraf indgår bl.a. tilknytningen til hjemlandet og til Danmark. Hvis ikkeopholdsgrundlaget bibeholdes, skal den pågældende udrejse.Det følger af udlændingelovens § 30, stk. 1, at en udlænding, der ikke harret til at opholde sig her i landet, skal udrejse. Det fremgår endvidere afudlændingelovens § 30, stk. 2, at hvis udlændingen ikke udrejser frivilligt,drager politiet omsorg for udrejsen.

Spørgsmål nr. 279 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Udlændinge

og Integrationspolitik:

Svar: