Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14
UUI Alm.del
Offentligt
Udlændingeafdelingen
Dato:Kontor:Sagsbeh:Sagsnr.:Dok.:
10. januar 2014Asyl- og VisumkontoretAne Røddik Christensen2013-0035-02001029709
til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L
fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den
14. januar 2014
Samrådsspørgsmål K:
”Ministeren bedes redegøre for sin holdning til, at Flygtningenævnetden 18. september 2013 ændrede praksis i forhold til syriske asylansø-gere, således at der nu kan gives opholdstilladelse til personer, derkommer fra bestemte områder i Syrien, hvor der er kamphandlinger, el-ler hvor der sker overgreb mod civile. Herunder bedes ministeren rede-gøre for sin holdning til, at Flygtningenævnet tilsyneladende har så vi-de rammer for sit arbejde, at nævnet selvstændigt kan omdefinere flygt-ningebegrebet og dermed få stor indflydelse på dansk asylpolitik.”Samrådsspørgsmål L:
”Hvilke konsekvenser mener ministeren, det vil få for tilstrømningen afsyriske asylansøgere til Danmark, herunder også tilstrømningen tilDanmark fra personer, som ikke kommer fra de af Flygtningenævnetudpegede særligt konfliktramte områder, at Flygtningenævnet har be-Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]
sluttet, at alle ansøgere fra bestemte områder i Syrien generelt vil fåopholdstilladelse i Danmark?”
Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Martin Henriksen (DF).
1.
Tak for spørgsmålene, som giver mig anledning til at redegøre forFlygtningenævnets praksisjustering for så vidt angår syriske asylansø-gere og konsekvenserne heraf.Allerførst synes jeg, at der er behov for at sige lidt om, hvad Flygtnin-genævnet egentlig er for en størrelse.
Det helt centrale budskab i den forbindelse er, at Flygtningenævnet er etuafhængigt, domstolslignende organ, hvis beslutninger jeg hverken kaneller skal blande mig i.
Det fremgår klart og tydeligt af udlændingeloven, at Flygtningenævnetsmedlemmer er uafhængige. Nævnet består som bekendt af en dommer,der er formand, én advokat, og én repræsentant fra henholdsvis DanskFlygtningehjælp, Udenrigsministeriets departement og Justitsministeri-ets departement. Medlemmerne kan ikke modtage eller søge instruktionfra den udpegende eller indstillende myndighed.
Nævnet er sammensat sådan på grund af medlemmernes faglige indsigt,men i øvrigt er der – og det skal der være – helt vandtætte skotter mel-lem nævnet og de myndigheder, hvor nævnsmedlemmerne er ansat.
Flygtningenævnets opgaver er fastlagt i udlændingeloven og bestårprimært i at træffe afgørelse i sager, hvor Udlændingestyrelsen i førsteinstans har givet afslag på asyl.
Dette indebærer, at Flygtningenævnet skal vurdere troværdigheden afansøgerens forklaring og dernæst vurdere, om asylmotivet sammen-2
holdt med de foreliggende baggrundsoplysninger om forholdene i detpågældende land giver grundlag for at meddele asyl.
Flygtningenævnets afgørelser er endelige og kan som udgangspunkt ik-ke indbringes for de almindelige domstole.
2.
Det fremgår udtrykkeligt af loven, at de almindelige retningslinjer forFlygtningenævnets arbejde fastlægges i nævnets koordinationsudvalg.Koordinationsudvalget består af nævnets formand og en repræsentantfor hver af de udpegende eller indstillende myndigheder. Bl.a. spørgs-mål om nævnets praksis i forhold til bestemte lande drøftes i dette fo-rum.
Nævnets justering af praksis på grundlag af vurderingen af udviklingenaf situationen i Syrien er altså ikke et udtryk for, at nævnet har udvidetsine beføjelser, men er en naturlig følge af den selvstændighed og uaf-hængighed, som nævnet er tillagt efter loven.
3.
Naturligvis må nævnets praksisfastlæggelse ske inden for lovensrammer. Betingelserne for at få asyl er fastlagt ved lov, og dem kanFlygtningenævnet under ingen omstændigheder ændre på.Det bygger således på en misforståelse, når der i spørgsmål K anføres,at Flygtningenævnet selvstændigt kan omdefinere flygtningebegrebet.
Betingelserne for at få asyl fremgår af udlændingelovens § 7. Den be-stemmelse har regeringen ikke ændret så meget som et komma i.Det følger heraf, af man enten kan få asyl, hvis man er omfattet af FN’sFlygtningekonvention, eller hvis man ved en tilbagevenden til sit hjem-land risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneske-lig eller nedværdigende behandling eller straf.3
Udgangspunktet er, at asyl i Danmark er betinget af, at en person er in-dividuelt forfulgt i sit hjemland. Det er den centrale vurdering i alleasylsager.
Der kan dog også være situationer, hvor forholdene i et bestemt områdekan være så farlige for personer, der opholder sig i området, at det i sigselv kan begrunde asyl. Der vil typisk være tale om en midlertidigteskaleret konflikt.
Det er et princip, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol harfastslået.
I sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien fra 2011 udtalte Menneskeret-tighedsdomstolen således, at personer, som kom fra bestemte områderaf Somalia, og som – alene som følge af deres blotte tilstedeværelse –ville være i reel risiko for at blive udsat for overgreb, var omfattet afDen Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3.
Med andre ord kan de generelle forhold i et land kan være så dårlige, atdet allerede af den grund vil være en menneskerettighedskrænkelse atsende personer tilbage dertil.
Det er et princip, som vi må og skal respektere.
4.
Princippet indebærer, at asylmyndighederne er forpligtede til at vur-dere de generelle forhold i et land eller område med henblik på at fast-slå, om det i sig selv kan være asylbegrundende, at man kommer fra detpågældende land eller område. Det var netop det, som nævnet gjordeden 18. september 2013, hvor nævnets praksis blev justeret som følge afden forværrede situation i Syrien.4
Flygtningenævnet har derfor som en naturlig del af sit virke løbendefulgt udviklingen i Syrien, og konflikten i Syrien og dens betydning forFlygtningenævnets praksis har været drøftet på samtlige møder i Flygt-ningenævnets koordinationsudvalg siden april 2011. Og i september2013 vurderede nævnet altså, at udviklingen i Syrien tilsagde en tilpas-ning af praksis.
Flygtningenævnets vurdering af situationen i Syrien er foretaget påbaggrund af de baggrundsoplysninger, som nævnet havde modtaget fraUdenrigsministeriet, FN og andre om bl.a. kemiske angreb på civile.I lyset af, at der er tale om en dynamisk situation – som forhåbentligsnart bliver bedre – blev det samtidig aftalt, at Udenrigsministeriet lø-bende skal følge konfliktens udvikling og hver 14. dag afgive en rap-port til Flygtningenævnet om situationen i de forskellige områder i Sy-rien.
5.
Men hvad vil praksisjusteringen så betyde for behandlingen af asyl-ansøgere fra Syrien?Justeringen indebærer, at personer, der kommer fra områder i Syrien,hvor der er eller for nylig har været væbnede kampe eller sker angrebmod civile, efter nævnets opfattelse aktuelt må anses for at befinde sig ien situation, hvor de risikerer at blive udsat for umenneskelig eller ned-værdigende behandling eller straf, hvis de vender tilbage til hjemlandet.
Flygtningenævnet finder altså, at forholdene i de pågældende områderaf Syrien aktuelt er af en sådan karakter, at personer, der kommer fra depågældende områder, vil være i reel risiko for at blive udsat for over-greb, som er omfattet af menneskerettighederne, hvis de vender tilbage.
5
Eller sagt på en anden måde: Flygtningenævnet har vurderet, at princip-pet, som Menneskerettighedsdomstolen fastslog i Sufi og Elmi-sagen,nu finder anvendelse for så vidt angår visse områder af Syrien.
På den baggrund vil Flygtningenævnet efter en individuel vurderingkunne meddele sådanne personer opholdstilladelse efter udlændingelo-vens § 7, stk. 2.
6.
Jeg vil dog gerne understrege, at der ikke er tale om, at alle syrere nuautomatisk får asyl.Det er ikke alle områder i Syrien, der er lige hårdt ramt af konflikten.Som sagt følger Flygtningenævnet – ved hjælp af Udenrigsministeriet –løbende udviklingen, så der hele tiden er et aktuelt billede af, hvordansituationen er i Syrien.
Der foretages desuden fortsat en konkret og individuel vurdering afhver enkelt sag.
I forbindelse med den konkrete vurdering skal det bl.a. fastlægges, omansøgeren kommer fra et af de områder i Syrien, der er omfattet afpraksisændringen.
Det kan jo ikke udelukkes, at nogle føler sig fristet til at påstå, at dekommer fra et af de steder, hvor det står værst til, for at opnå asyl. Sådet må naturligvis granskes.
7.
Og ligesom betingelserne for at få asyl er de samme som for alle an-dre, er de grunde, der kan udelukke en person fra at få asyl, også desamme.6
Det skal f.eks. altid vurderes, om ansøgeren udgør en sikkerhedsrisikofor Danmark. Og hvis det er tilfældet, får man selvfølgelig ikke asyl –heller ikke selv om man er syrer.
Jeg må derfor understrege, at praksisjusteringenikkeindebærer nogensikkerhedsrisiko for Danmark.
Desuden skal det konkret vurderes, om ansøgeren er udelukket fra at fåasyl, fordi vedkommende har begået kriminalitet – enten her i landet el-ler i udlandet. Det gælder for syriske asylansøgere, ligesom det gælderfor alle andre nationaliteter.
Flygtningenævnet lukker altså hverken terrorister eller kriminelle ind.Det håber jeg, står klart for alle.
8.
Der er også rejst spørgsmål om, hvilken betydning justeringen må an-tages at få for tilstrømningen af asylansøgere til Danmark.Det kan jeg naturligvis ikke give et præcist svar på – det er der i øvrigtnæppe nogen, der kan.Det er generelt vanskeligt at sige noget håndfast om, hvorfor der kom-mer asylansøgere til netop Danmark. Men når der er krig og ufred iverden, finder de personer, der flygter fra disse tilstande, selvfølgeligogså vej til Europa og til Danmark.
Det er ingen hemmelighed, at antallet af syrere, der søger asyl i Dan-mark, er stigende lige for tiden. Men det gælder altså også vores nabo-lande. Og jeg vil vove den påstand, at forklaringen primært skal findes iforværringen af situationen i Syrien i sig selv og ikke den omtalte prak-sisjustering.
7
Der er ikke grundlag for at tro, at justeringen af Flygtningenævnetspraksis vil have den store betydning for antallet syrere, der rejser tilDanmark med henblik på at søge asyl.
Allerede før justeringen var forholdene i Syrien så alvorlige, at op mod95 % af alle ansøgere fra Syrien fik asyl i Danmark. Det er derfor ogsåbegrænset, hvor mange flere, der vil få asyl som konsekvens af den ju-sterede praksis.
Og som jeg allerede har været inde på, er der fortsatikketale om, atasylansøgere fra Syrien får automatisk asyl. Der foretages fortsat enkonkret og individuel vurdering af hver enkelt sag, og det er jo ikke al-le, der kommer fra de værst ramte områder, ligesom nogle ansøger somnævnt kan være udelukket fra at få asyl.
På den baggrund tror jeg heller ikke, at justeringen har nogen væsentligindflydelse på antallet af asylansøgere fra Syrien, der rejser til Dan-mark.TAK
8
