Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14
UUI Alm.del
Offentligt
1291895_0001.png
1291895_0002.png
1291895_0003.png
1291895_0004.png
1291895_0005.png
1291895_0006.png
Dato:Dok.:
26. september 2013914071
UDKAST TIL TALEtil brug for besvarelse tirsdag den 1. oktober 2013 af samråds-spørgsmål AY og AZ fra Folketingets Udvalgfor Udlændinge- og IntegrationspolitikSamrådsspørgsmål AY:”Mener ministeren, at Vestre Landsrets dom fra juni 2013 på 6 års fæng-sel og betinget udvisning af den somaliske statsborger Ahmed Omar Mo-hamed, der bl.a. er fundet skyldig i at have voldtaget en 10-årig pige iGullestrup, principielt giver anledning til overvejelser om stramninger afudvisningsreglerne?”Samrådsspørgsmål AZ:”Hvordan forholder ministeren sig til, at chefjurist Jacob Mchangama fraCEPOS vurderer, at det ville have været muligt at udvise den somaliskestatsborger Ahmed Omar Mohamed ubetinget uden at krænke artikel 8 omretten til respekt for privat- og familieliv i Den Europæiske Menneskeret-tighedskonvention, og giver denne vurdering anledning til overvejelser omstramninger af udvisningsreglerne? Spørgsmålet stilles bl.a. med henvis-ning til artiklen på DR P4’s hjemmeside den 18. juni 2013 ”Cepos: Høje-steret bør se på somalier i udvisningssag”.http://www.dr.dk/P4/Vest/Herning/2013/06/18/114038.htm.”Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen (V).1
Tak for ordet.
1.De to samrådsspørgsmål er stillet på baggrund af den såkaldte Gulle-strup-sag, som vedrører en ung mand med somalisk statsborgerskab, derved byret og landsret er idømt 6 års fængsel for alvorlig sædeligheds-kriminalitet.
Ved byrettens dom blev han udvist. Denne udvisning blev imidlertidændret af Vestre Landsret til betinget udvisning. Det skyldes, at lands-retten fandt, at udvisning ville være i strid med artikel 8 i Den Europæi-ske Menneskerettighedskonvention.
Det er som bekendt domstolene, der i straffesager vurderer, om udvis-ning i det konkrete tilfælde kan ske inden for de internationale forplig-telser, som Danmark har påtaget sig.
I den konkrete sag har Vestre Landsret fundet, at det ikke er tilfældet,og med Procesbevillingsnævnets afslag på tredjeinstansbevilling erlandsrettens dom endelig.
Det må vi naturligvis respektere.
Men jeg vil samtidig gerne understrege, at det er regeringens helt klarelinje, at udvisningsreglerne skal være meget stramme. Det klare ud-gangspunkt i sager om grov kriminalitet er derfor, at der i sådanne sagerskal ske udvisning.
Og Udlændingestyrelsens udvisningsredegørelse fra juni 2013 viser daogså, at antallet af udlændinge, der udvises, ikke er faldet de senere år.Snarere tværtimod.
Selvom vi har skiftet regering i Danmark, er den meget stramme linjefortsat. Dem der kunne udvises før kan også udvises i dag.2
2.Med spørgsmål AY ønskes der svar på, om landsrettens afgørelse frajuni 2013 giver mig anledning til at overveje stramninger af udvisnings-reglerne.
Af principielle grunde vil jeg ikke kommentere konkrete straffesager,der verserer eller har verseret ved domstolene. Det betyder, at jeg ikkevil udtale mig om sagens konkrete omstændigheder eller i øvrigt kom-me med en vurdering af eller en holdning til landsrettens afgørelse i denkonkrete sag.
Til gengæld deltager jeg gerne i en generel drøftelse af spørgsmålet omstramning af udvisningsreglerne. Det skal jeg vende tilbage til om lidt.
3.Før jeg gør det, vil jeg dog forholde mig til samrådsspørgsmål AZ.
Med dette spørgsmål ønskes det oplyst, hvordan jeg forholder mig til, atchefjurist Jacob Mchangama i en artikel fra den 18. juni 2013 på DRP4’s hjemmeside vurderer, at der i Gullestrup-sagen sandsynligvis kun-ne være sket udvisning, uden at det ville have udgjort en krænkelse afartikel 8 i den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Det ønskes endvidere oplyst, om Jacob Mchangamas vurdering givermig anledning til at overveje stramninger af udvisningsreglerne.
I den artikel, der er henvist til i spørgsmålet, fremgår det ikke, hvorpåJacob Mchangama mere præcist begrunder sin vurdering af, at dersandsynligvis kunne være sket udvisning. Herunder fremgår det ikke,hvad det er for domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdom-stol, han bygger sin vurdering på.
Allerede af den grund har jeg ikke grundlag for at forholde mig konkrettil Jacob Mchangamas synspunkt.3
Men grundlæggende er det i øvrigt ikke en videre interessant diskussi-on. Det skyldes, at vurderingen af, om udvisning kan ske inden forrammerne af Danmarks internationale forpligtelser, altid er en konkretog individuel vurdering. Denne vurdering har landsretten foretaget og iden forbindelse fundet, at udvisning vil være i strid med artikel 8 i DenEuropæiske Menneskerettighedskonvention.
4.Lad mig herefter vende tilbage til spørgsmålet om, hvorvidt jeg meregenerelt finder behov for en stramning af reglerne om udvisning.
I den konkrete sag fandt landsretten som nævnt, at udvisning ville værei strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Jeg går på den baggrund ud fra, at der med spørgsmålet ønskes en gene-rel drøftelse af, om der bør gøres indskrænkninger i den vurdering, somdomstolene ved spørgsmål om udvisning skal foretage i forhold til, omudvisning vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Til det spørgsmål kan jeg – ikke overraskende – svare klart nej! Blevder gjort en sådan indskrænkning, ville Danmark ikke længere leve optil de internationale forpligtelser, som påhviler os.
Det kan efter min opfattelse ikke komme på tale.
5.Jeg er så godt klar over, at vandene – rent politisk – skiller alleredeher.
Således udtalte Martin Henriksen under førstebehandlingen den 19. fe-bruar 2013 af beslutningsforslag nr. B 36, der var fremsat af medlem-mer af Dansk Folkeparti, blandt andet følgende – og jeg citerer:
4
”Mener ministeren ikke også, at der har været situationer,hvor udlændinge har begået kriminalitet i Danmark – grovkriminalitet i Danmark – men alligevel ikke er blevet udvist,f.eks. på grund af hensynet til, at de har etableret et familieliv iDanmark? Er det rimeligt, at reglerne er indrettet på den må-de? Burde den kriminalitet, som vedkommende har begået, ik-ke vægte tungere?”[citat slut]
Eller med andre ord: Når kriminaliteten er tilstrækkelig grov, så bør deinternationale forpligtelser, som påhviler os, efter Dansk Folkepartisopfattelse ikke kunne medføre, at udvisning undlades.
6.Jeg vil være meget forundret, hvis Karsten Lauritzen deler denne op-fattelse.
Det er således mit indtryk, at Venstre – på samme måde som regerings-partierne – er af den opfattelse, at Danmark skal overholde de internati-onale forpligtelser, vi har påtaget os.
I hvert fald udtalte Inger Støjberg under førstebehandlingen af det om-handlede beslutningsforslag blandt andet følgende – og jeg citerer:
”For det andet lader det til, at Dansk Folkeparti opfatter deinternationale konventioner lidt som en slags buffet, hvor mankan vælge til og fra, i det omfang det nu passer en. I beslut-ningsforslaget skriver man, og det er et citat: ”Den overord-nede hensigt med kommissionens arbejde er således at sikre,at Folketinget suverænt kan lovgive om bl.a. reglerne for ud-visning, asyl, familiesammenføring, indfødsret osv. uden atblive tvunget af det internationale samfund til at ændre kurs.”Her tror jeg, at man må sige, at Venstres opfattelse af Dan-marks internationale forpligtelser adskiller sig lidt fra Dansk
5
Folkepartis. Venstres holdning er, at vi retter os efter de kon-ventioner og aftaler, som vi selv har tiltrådt. …”[citat slut]
Citatet er et uddrag af ordførerens begrundelse for, hvorfor Venstre ikkekunne støtte Dansk Folkepartis beslutningsforslag.
7.Lad mig her til slut opsummere de væsentligste pointer:
Der er ikke grundlag for en stramning af de danske udvisningsregler.Det skyldes, at en udlænding, der idømmes frihedsstraf for kriminalitet,allerede efter gældende ret skal udvises, medmindre udvisning vil værei strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Til Danmarks internationale forpligtelser hører Den Europæiske Men-neskerettighedskonvention, som denne konvention til enhver tid fortol-kes af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. En ændret fortolk-ning fra denne domstols side vil derfor automatisk være retningsgiven-de for de afgørelser, der træffes af domstolene her i landet.
Og regeringens linje i forhold til udvisningsreglerne er klar: De skalvære meget stramme. Og eftersom udvisning kun kan undlades, hvisudvisning vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, erdet også tilfældet.
Og Udlændingestyrelsens udvisningsredegørelse fra juni 2013 viser daogså, at antallet af udlændinge, der udvises, ikke er faldet de senere år.Snarere tværtimod.
Selvom vi har skiftet regering i Danmark, er den meget stramme linjefortsat. Dem der kunne udvises før kan også udvises i dag.
Tak!
6