Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14
UUI Alm.del
Offentligt
1293862_0001.png
1293862_0002.png
Udlændingekontoret
FolketingetUdvalget for Udlændinge- og IntegrationspolitikChristiansborg1240 København K
Dato:Kontor:Sagsbeh:Sagsnr.:Dok.:
28. oktober 2013Asyl- og VisumkontoretJohan Unna2013-0032-0929923571
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 22 (Alm. del), somFolketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik har stillet tiljustitsministeren den 3. oktober 2013. Spørgsmålet er stillet efter ønske framedlem af Folketinget Martin Henriksen (DF).
Morten Bødskov/Rasmus Kieffer-Kristensen
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

Spørgsmål nr. 22 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Udlændinge-

og Integrationspolitik:

”Vil ministeren i forlængelse af svar på UUI alm. del –spørgsmål 542 (folketingsåret 2012-13) svare på, hvor mangegange følgende er sket i 2011, 2012 og 2013, citat fra svar påspørgsmål 542 "For at imødegå misbrug af forretningsvisumkan Udlændingestyrelsen stille krav om, at den i ansøgningenangivne vært møder personligt op i Udlændingestyrelsen, hvisværten bor i Storkøbenhavn, og ellers hos det lokale politi."?

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet enudtalelse fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst følgende:”Det er ikke muligt at trække statistiske oplysninger fra deelektroniske registre og systemer på udlændingeområdet omantallet af tilfælde i 2011, 2012 og 2013 hvor Udlændingesty-relsen har stillet krav om, at en person, der er angivet som værti en visumansøgning, skulle møde op hos Udlændingestyrelseneller det lokale politi. Det er dog Udlændingestyrelsens skøn,at man har stillet et sådant krav en til to gange årligt i de omtal-te år. Dertil kommer, at Udlændingestyrelsen løbende fleregange dagligt telefonisk kontakter værter i såvel forretnings-som sports-, kultur-, turist- og familierelaterede sager for at af-klare forskellige spørgsmål af betydning for sagernes afgørel-se.”
2