Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14
UUI Alm.del
Offentligt
Tak for ordet og samrådsspørgsmålet, hvor jeg er blandt andet er blevetbedt om at redegøre for, hvad jeg forstår ved integrationsbegrebet.
Som det fremgår af målene for regeringens integrationspolitik arbejdervi bl.a. gennem integrationsindsatsen for at øge beskæftigelsen blandtnye medborgere, løfte uddannelsesniveauet blandt nydanske børn,styrke ligestillingen mellem kønnene, bekæmpe social kontrol og for atforebygge parallelle retsopfattelser og kriminalitet.
Integrationspolitikken afspejler dermed, at regeringen mener, at be-skæftigelse, uddannelse, aktiv deltagelse i civilsamfundet, men ogsårespekt og efterlevelse af de demokratiske grundprincipper og friheds-rettigheder, er udtryk for vellykket integration.
Derudover er det vigtigt at understrege, at integration er en gensidigforpligtelse, der baserer sig på de fællesskaber, der holder Danmarksammen.
Det indebærer, at vi skal sørge for, at fællesskaberne er åbne for nyeborgere, og vi skal som samfund sikre, at der ikke er barrierer, der står ivejen for nye borgeres fulde og ligeværdige deltagelse i alle aspekter afsamfundslivet.
2
På den anden side skal man som ny borger i Danmark – uanset bag-grund – være parat til at bidrage og til aktivt at indgå i fællesskabet påde præmisser, herunder demokratiske principper, der gælder her. Mu-ligheder og ansvar går hånd i hånd.
Jeg vil således gerne gøre det klart, at integration, som jeg ser det, ervejen til et samfund, hvor flest mulige er selvforsørgende og i beskæfti-gelse eller er i gang med at tage en uddannelse. Integration er endvide-re vejen til et samfund, hvor alle bidrager til fællesskabet som aktivemedborgere og bakker op om vores demokratiske principper.
Lad mig uddybe, hvorfor lige netop beskæftigelse, uddannelse og aktivtmedborgerskab er et udtryk for vellykket integration.
Hvis vi starter med arbejdsmarkedstilknytningen. De danske arbejds-pladser er et af de væsentligste sociale fællesskaber, vi har. Det er der-for utrolig vigtigt, at nye medborgere bliver en del af disse fællesskaber,hvilket også er en af årsagerne til, at regeringen har iværksat en rækkeomfattende reformer på beskæftigelsesområdet.
Arbejdsmarkedets parter peger på, at den største barriere for at kommei arbejde er manglende uddannelsesmæssige forudsætninger og man-gelfulde danskkundskaber.
3
Vi skal derfor sikre, at nye medborgere hurtigst muligt lærer dansk. Go-de danskkundskaber er en forudsætning for at klare sig på arbejdsmar-kedet, for at tage en uddannelse, men også for at være i stand til aktivtat tage del i sociale fællesskaber.
Vi skal også fokusere på at styrke det aktive medborgerskab. Det kan vibl.a. gøre ved at blive bedre til at udnytte det potentiale og de ressour-cer, der ligger hos de frivillige kræfter i civilsamfundet til at skabe net-værk for vores nye medborgere. Og så skal vi sikre os, at der er sam-menhæng mellem de kommunale indsatser og det frivillige arbejde, såde frivillige indsatser understøtter den øvrige indsats fx med at hjælpevores nye medborgere med at lære dansk, komme i arbejde og få bør-nenes hverdag i daginstitutionen og skolen godt i gang.Det er netop omdrejningspunkterne i strategien ”Civilsamfundet byggerbro”.
Det er derfor meget vigtigt, at nye medborgere lærer dansk, kommer iarbejde og tager aktivt del i det lokalsamfund, de bor i. Dette er vigtigeindikatorer i forhold til, om integrationen lykkedes. Men uddannelse, ar-bejde og deltagelse i civilsamfundet er ikke nogen garanti for integrati-on. Nye medborgere skal opleve anerkendelse og lige muligheder for atdeltage. Samtidig skal alle borgere i Danmark værne om det demokrati-ske samfund og bakker op om de grundlæggende demokratiske værdi-er, der gælder her.
4
Der er således også et værdimæssigt aspekt af integration. En vellykketintegration indebærer, at alle borgere skal anerkende lighed mellemkønnene, og at alle skal have retten og friheden til at vælge sin egenægtefælle. Udviklingen i disse aspekter følger regeringen tæt i Det nati-onale integrationsbarometer.
Det er vigtigt for regeringen at sikre ligestilling mellem kønnene, og atingen underlægges social kontrol og undertrykkelse fra deres familie el-ler som følge af traditioner eller kulturelle vaner.
Vi skal derfor sætte tidligt og forebyggende ind over for alle former forsocial kontrol og andre æresrelaterede, herunder religiøst betingede,konflikter. Af samme grund har vi i satspuljekredsen derfor lavet en am-bitiøs strategi mod æresrelaterede konflikter, som vi er i fuld gang medat udmønte. Det er et arbejde, som jeg er meget optaget af.Vi kommer ikke udenom, at der – desværre – er grupper af borgere iDanmark, som vender samfundet og demokratiet ryggen, og som udvi-ser samfundsnedbrydende adfærd. Mennesker som ikke vil integreres,og som ikke vil være en del af det danske samfund. Og her taler vi bådeom højreekstremistiske, venstreekstremistiske og militant islamistiskegrupperinger.
Det er selvfølgelig ikke acceptabelt. Vi skal derfor med alle midler be-kæmpe antidemokratiske og intolerante kræfter – uanset hvor de
5
stammer fra – som forsøger at skabe splittelse eller had og utryghed.Derfor arbejder regeringen også konsekvent med forebyggelsen af eks-tremisme og radikalisering.
Dette leder mig frem til den anden del af samrådsspørgsmålet: Hvorvidtradikaliserede unge er et udtryk for vellykket integration?
Inden jeg besvarer denne del af spørgsmålet, vil jeg dog gerne først for-tælle, hvad regeringen forstår ved begrebet radikalisering.
I regeringens arbejde med forebyggelse af ekstremisme i forhold til så-vel højreekstremistiske, venstreekstremistiske og militant islamistiskegrupperinger, betragtes radikalisering som en proces, hvor en personaccepterer ekstremismens idéer og eventuelt tilslutter sig en antidemo-kratisk eller voldelig ekstremistisk gruppering.
Med ekstremistiske idéer menes forenklede verdensopfattelser og fjen-debilleder, manglende respekt for menneskers frihed og rettigheder, in-tolerance over for andres synspunkter og ønsket om at ændre sam-fundsordnen med brug af udemokratiske eller voldelige midler.
Som jeg også tidligere har gjort klart, siger det sig selv, at radikalisere-de personer ikke er velintegrerede og en aktiv del af det danske sam-fund, da de netop ikke accepterer de grundlæggende demokratiske spil-leregler og demokratiske principper, som gælder i det danske samfund.
6
Som jeg også har nævnt, er det netop helt afgørende, at alle borgerestøtter op om de demokratiske regler og frihedsrettigheder, som er fun-damentale for vores fællesskab.
Derfor prioriterer regeringen, som nævnt, forebyggelsen af radikalise-ring og ekstremisme. Det sker blandt andet ved at klæde frontmedar-bejdere på til at kunne identificere, når unge er i risiko for at blive lokketind i antidemokratiske og ekstremistiske grupperinger og til straks atsætte ind med den rette indsats.
Samtidig skal vi sikre, at de unge bliver modstandsdygtige over for eks-tremistisk propaganda. Det skal vi blandt andet gøre ved, at de unge fåren god uddannelse og får en grundlæggende kritisk sans og reelt ople-ver at høre til i det danske samfund.
For at vi skal lykkes med at bekæmpe radikalisering, er det vigtigt, atarbejdet med at forebygge radikalisering er baseret på viden. Det ernetop også baggrunden for, at regeringen har taget initiativ til en natio-nal og grundig kortlægning af antidemokratiske og ekstremistiske miljø-er i Danmark.
Spørger har i det stillede samrådsspørgsmål, som vi drøfter her i dag,ligeledes spurgt ind til regeringens nationale integrationsbarometer. Deter jeg glad for, for jeg vil meget gerne fortælle om regeringens mål forintegrationsområdet.
7
For mig som integrationsminister er det helt afgørende, at vores integra-tionsindsatser er effektive, og derfor er det nødvendigt at måle på,hvordan vi lykkes med at imødekomme de udfordringer, der er på om-rådet. Ligesom vi måler på effekten af andre sociale indsatser.
Af den grund lancerede regeringen i november 2012 et integrationsba-rometer, hvor vi netop synliggør regeringens ambitiøse mål for integra-tionsindsatsen og endvidere følger udviklingen af målene for indsatsenår for år.
I integrationsbarometret arbejdes der med ni forskellige mål. Disse nimål fokuserer på: arbejde, uddannelse, danskkundskaber, medborger-skab, ligebehandling, selvbestemmelse, forsørgelse, udsatte boligom-råder og kriminalitet.
Det nationale integrationsbarometer giver os således svar på, hvordandet går med integrationen på en række centrale områder. Men det erogså klart, at et sådant integrationsbarometer ikke kan dække alle deudfordringer, der findes på integrationsområdet. Men det er ikke detsamme, som at det ikke er relevant at måle på netop de ni områder,som det nuværende integrationsbarometer dækker.
Her er det også vigtigt for mig at sige, at Det nationale integrationsba-rometer selvfølgelig ikke står alene. Regeringen følger op med viden ogundersøgelser, hvor det er relevant. Som eksempel har jeg allerede
8
nævnt Den nationale kortlægning af antidemokratiske og ekstremistiskegrupperinger, ligesom regeringen til næste år igangsætter to forsk-ningsprojekter under Den nationale strategi mod æresrelaterede konflik-ter.
Men regeringen igangsætter ikke kun nye undersøgelser og forsknings-projekter, vi henter også vores viden om udfordringerne på integrati-onsområdet i undersøgelser, som allerede foreligger. Og regeringen ar-bejder ikke mindst for at imødekomme de udfordringer, som den eksi-sterende viden viser os hen imod.
En undersøgelse fra 2011 har blandt andet vist os, at en del af de ungenydanskere reproducerer normer, hvor social kontrol, ære og manglen-de ligestilling mellem kønnene er fremherskende. Undersøgelsen viser,at ca. halvdelen af de 15-20 årige med ikke-vestlig baggrund oplever, atde ikke må have en kæreste, og at ca. en fjerdedel af dem frygter, atfamilien vil vælge en ægtefælle til dem mod deres vilje.
En anden undersøgelse fra 2011, som blev gennemført af SFI, viser osblandt andet, at der i nogle sammenhænge kan opstå en række udfor-dringer mellem dansk retspraksis og muslimsk praksis omkring indgåel-se og ophævelse af religiøse vielser.
9
Det er blandt andet med baggrund i disse undersøgelser, at regeringenhar taget initiativ til både strategien mod parallelle retsopfattelser ogDen nationale strategi mod æresrelaterede konflikter.
Afslutningsvis vil jeg gerne opsummere, at integration, som jeg ser det,er vejen til et samfund, hvor flest mulige er selvforsørgende og i be-skæftigelse eller er i gang med at tage en uddannelse. Men integrationer også vejen til et samfund, hvor alle bidrager til fællesskabet som ak-tive medborgere og bakker op om de demokratiske principper og fri-hedsrettigheder, som er gældende i Danmark.
Tak for ordet.
