UDKAST TIL TALE

til brug for fortsættelse af besvarelsen af samråd H (tidligere BB)

den 17. december 2013.

Jeg er blevet indkaldt til en fortsættelse af besvarelsen af samråd H an-gående Udrejsecenter Sjælsmark. Jeg kan forstå, at der på baggrund afforrige samråd H, som blev afholdt den 30. oktober 2013, har væretnogle områder, som ikke blev endeligt afklaret. Jeg vil derfor gerne bi-drage med yderligere svar således, at der ikke hersker nogle misforstå-elser eller uklarheder om etableringen af et kommende udrejsecenter påSjælsmark Kaserne.

Jeg kan forstå, at der særligt var tre områder, som der ved første del afsamrådet var uklarheder omkring, og som der efterfølgende er stilletspørgsmål til. Jeg har svaret skriftligt på disse spørgsmål forud for sam-rådet.

For det første kan jeg forstå, at Venstre i forbindelse med første del afsamrådet anførte, at Udlændingestyrelsen havde rettet i en uvildig ad-vokatundersøgelse. Der er efter samrådet stillet udvalgsspørgsmål nr.73 herom.

Der er således ikke tale om en uvildig advokatundersøgelse, men rette-lig en afgrænsningsrapport for miljøvurderingen af landsplandirektivetfor Sjælsmark kaserne, som Udlændingestyrelsen har anmodet et arki-tektfirma om at udarbejde.

Afgrænsningsrapporten er udarbejdet af et arkitektfirma, der bl.a. harspeciale i landskabsdesign. Arkitektfirmaet er bestilt og betalt af Ud-lændingestyrelsen, da Udlændingestyrelsen ikke selv besidder de nød-vendige kompetencer til at udarbejde en sådan rapport.

Det er en helt normal procedure, at den myndighed, der har bestilt enrapport, har bemærkninger til indhold og udformning.

Afgrænsningsrapporten afdækker en række områder, som skal belyses imiljøvurderingen, herunder eksempelvis befolkningens sikkerhed.

Ved første del af samrådet blev der specifikt fokuseret på Udlændinge-styrelsens sletning af én sætning vedrørende naboernes sikkerhed.

Det fremgår imidlertid fortsat af den endelige rapport, at det er væsent-ligt, at miljøvurderingen belyser påvirkningen af myndighedernes ind-sats i forhold til sikkerhed og naboernes oplevelse heraf.

Udlændingestyrelsen har derfor vurderet, at der i miljøvurderingen ikkeer behov for at undersøge punkter i relation til naboerne yderligere. Deter baggrunden for, at Udlændingestyrelsen slettede sætningen med ord-lyden”naboerne forventer at opleve usikkerhed omkring deres sikker-hed og tryghed”.

Jeg kan i øvrigt på baggrund af første del af samrådet samt efterfølgen-de udvalgsspørgsmål forstå, at der er en opfattelse af, at det har væretmuligt at vælge mellem en lang række lokaliteter til etableringen af ud-rejsecenteret, og at en række kommuner ligefrem står i kø for at huse etudrejsecenter.

Som det fremgår af besvarelsen af udvalgsspørgsmål 441 sendte Ud-lændingestyrelsen den 9. november 2012 et brev til alle landets kom-muner. Her appellerede Udlændingestyrelsen til kommunerne om at pe-ge på egnede ejendomme, der kunne bruges til asylindkvartering.

Som det fremgår af besvarelsen af udvalgsspørgsmål 559 bød 18 kom-muner ind med konkrete ejendomme.

I 12 af de 18 kommuner betød ejendommens størrelse, afstanden til ser-viceydelser og beliggenheden i forhold til centerstrukturen, at de ikkekunne anvendes til asylindkvartering. Her kan jeg eksempelvis nævneÆrø Kommune, Læsø Kommune, Bornholms Regionskommune, Aa-benraa Kommune og Tønder Kommune.

Køge Kommune trak efterfølgende sin lokalitet tilbage, og LemvigKommune meldte aldrig konkrete lokaliteter ind.

I Frederikshavn, Randers, Sorø og Skive er der efterfølgende etableretasylcentre, dog med en kapacitet der ikke er stor nok til et udrejsecen-ter.

Jeg vil endvidere gøre opmærksom på, at den tidligere justitsminister -som reaktion på debatten på det første samråd - blev kontaktet af Lyng-by-Taarbæk Kommune, der var en af de kommuner, der havde meldtpositivt tilbage på Udlændingestyrelsens appel. De understregede, at depå ingen måde har meldt positivt tilbage angående oprettelsen af et ud-

rejsecenter i kommunen. De pegede derimod på 20-30 forskellige småenheder til indkvartering af asylansøgere.

Jeg vil derfor gerne understrege, at ingen af lokaliteterne i de 18 kom-muner er anvendelige som udrejsecenter.

Herudover blev der på første del af samrådet spurgt til, hvilke andre eg-nede ejendomme – ud over Sjælsmark Kaserne - Forsvaret havde pegetpå. Der er efter samrådet stillet udvalgsspørgsmål nr. 70 herom.

Udlændingestyrelsen forespurgte den 3. juli 2012 Forsvaret, om dehavde ejendomme med ledig kapacitet, som Udlændingestyrelsen villekunne leje med henblik på etablering af nye asylindkvarteringspladser.

De pegede således på den tidligere flyvestation Værløse, hvor der villekunne etableres cirka 200 pladser og et depotområde i Tirstrup med mu-lighed for cirka 50 pladser. Der blev også peget på Varde Kaserne, hvorder vil kunne være cirka 150-200 pladser og Segen Kaserne på Born-holm med mulighed for etablering af cirka ca. 100 pladser.

Udlændingestyrelsen vurderede de pågældende ejendomme ud fra dekriterier, der er omtalt i besvarelsen af udvalgsspørgsmål nr. 23 ogfandt, at det ikke var hensigtsmæssigt at etablere asylindkvartering påde pågældende ejendomme.

Det er vigtigt for mig at understrege, at der ved etableringen af et effek-tivt udrejsecenter er en række kriterier, der skal opfyldes – ud over de ibesvarelsen af udvalgsspørgsmål 23 opridsede.4

Der skal således bl.a. tages højde for, at centeret er af en sådan størrel-se, at det løbende er muligt at overflytte afviste asylansøgere til cente-ret. Derudover skal udrejsecenteret være placeret tæt på Københavnslufthavn og tæt på Center Sandholm, hvor Rigspolitiet er til stede.

Hvis vi vil have et effektivt og velfungerende asylsystem i Danmark,skal asylansøgere udrejse, når de har fået endeligt afslag på asyl. For atsikre en effektiv udsendelse, er det derfor besluttet, at afviste asylansø-gere skal kunne overflyttes til et udrejsecenter. Et udrejsecenter vil letteRigspolitiets arbejde med at tilrettelægge og effektuere afviste asylan-søgeres hjemrejse.

Sjælsmark Kaserne vurderes ud fra en effektivitetsbetragtning at væredet bedst egnede sted at placere et udrejsecenter.

Det er samtidig vigtigt for mig at understrege, at naboernes tryghedselvfølgelig er noget som Justitsministeriet tager alvorligt. Kriminalfor-sorgen vil således i samspil med Nordsjællands politi, Rigspolitiet ogUdlændingestyrelsen sikre, at udrejsecenteret ikke skaber unødvendigegener for naboerne og lokalsamfundet.

Jeg håber, at der fremover kan etableres et godt og konstruktivt samar-bejde mellem kommunen, naboerne og Justitsministeriet.