Spørgsmål nr. 188 (Alm. del) fra Udvalget for Udlændinge- og Inte-

grationspolitik:

”Ministeren bedes kommentere artiklen ”DF: Dobbelt-mordersfamilie kan bare rejse til Polen”, bragt på www.eb.dk den 27.november 2013, herunder om ministeren finder det rimeligt, aten person, der har fået en endelig udvisningsdom, efterfølgen-de kan få denne ophævet med hjemmel i den danske udlændin-gelov.”

Svar:

1.

Af den artikel, der henvises til i spørgsmålet, fremgår det bl.a., at Retteni Glostrup skal tage stilling til, om den udvisning af en polsk statsborger,som en domstol traf bestemmelse om i forbindelse med, at den pågældendeblev idømt fængsel på livstid for drab, skal opretholdes.

2.

Jeg kan af principielle grunde ikke kommentere konkrete sager, der ver-serer eller har verseret ved domstolene.Mere generelt kan jeg om domstolsprøvelse af en bestemmelse om udvis-ning oplyse følgende:Er udvisning ved dom for strafbart forhold af en EU-statsborger ikkeiværksat 2 år efter afgørelsen, indbringer anklagemyndigheden spørgsmå-let om, hvorvidt udvisningen skal opretholdes, for retten, jf. udlændingelo-vens § 50 b, stk. 1. Retten tager i forbindelse hermed stilling til, om ud-lændingen fortsat udgør en reel trussel for den offentlige orden eller sik-kerhed, og i bekræftende fald om forholdene har ændret sig, siden den op-rindelige afgørelse om udvisning blev truffet.Udlændingelovens § 50 b, stk. 1, gennemfører artikel 33, stk. 2, i direktivnr. 2004/38/EF om unionsborgere og deres familiemedlemmers ret til atfærdes og opholde sig på medlemsstaternes område (EU-opholds-direktivet).Efter artikel 33, stk. 2, skal en medlemsstat i tilfælde, hvor der er truffetafgørelse om udsendelse som straf eller som retlig følgevirkning til enfængselsstraf, og hvor udsendelsen gennemføres mere end to år efter afgø-relsen herom blev truffet, efterprøve, om den pågældende person fortsatudgør en reel trussel for den offentlige orden eller sikkerhed, og medlems-staten skal vurdere, om forholdene har ændret sig, siden den oprindeligeudsendelsesafgørelse blev truffet.2

EU-opholdsdirektivets artikel 33 må ses i sammenhæng med direktivetsartikel 27, 28 og 29.Direktivets artikel 27 fastslår princippet om, at begrænsninger af den friebevægelighed inden for Fællesskabet – herunder udvisning med indrejse-forbud – kun er mulige af hensyn til den offentlige orden, sikkerhed ellersundhed.Direktivets artikel 28 har til formål at yde en øget beskyttelse mod udsen-delse, herunder udvisning med indrejseforbud, idet medlemsstaterne, førde træffer afgørelse om udsendelse for en EU-statsborger eller et familie-medlem til denne, skal vurdere den pågældende persons integration i sam-fundet på grundlag af en række kriterier, som nærmere eksemplificeres ibestemmelsen.Direktivets artikel 29 regulerer nærmere spørgsmålet om, hvilke sygdom-me der kan begrunde foranstaltninger, der begrænser den fri bevægelighed.Direktivets artikel 27-29 er gennemført i dansk ret ved bekendtgørelse nr.474 af 12. maj 2011 om ophold for udlændinge, der er omfattet af Den Eu-ropæiske Unions regler (EU-opholdsbekendtgørelsen). Der henvises til be-kendtgørelsens §§ 38-40.

3.

Udlændingelovens § 50 b blev indsat i udlændingeloven ved lov nr. 301af 19. april 2006. Lovforslag nr. L 94 af 30. november 2005, der lå tilgrund for nævnte lov, blev vedtaget med støtte fra Dansk Folkeparti.