”Ministeren bedes kommentere artiklen ”Højesteret bruger in-ternationale konventioner til at beskytte hærdede forbryderemod udvisning”, bragt på www.denkorteavis.dk den 18. no-vember 2013, og tilkendegive om ikke der efter ministerensopfattelse er brug for en stramning af udvisningsreglerne.http://www.denkorteavis.dk/2013/udvisninger/”

Svar:

1.

Af den artikel, der henvises til i spørgsmålet, fremgår det, at Højesteretifølge artiklens forfatter har gjort det næsten umuligt at udvise kriminelleudlændinge. Ifølge artiklens forfatter illustreres dette af bl.a. en konkretdom afsagt af Højesteret den 14. juni 2013.

2.

Justitsministeriet kan oplyse, at reglerne om udvisning af udlændinge,der idømmes ubetinget frihedsstraf, er indeholdt i udlændingelovens §§22-24.Udvisningsadgangen efter udlændingelovens §§ 22-24 er knyttet til læng-den af den konkret idømte straf samt til varigheden af udlændingens op-hold her i landet.Det følger således af udlændingelovens § 22, nr. 1-3, at udlændinge, derhar haft ophold her i landet i mere end de sidste 9 år (dog 8 år, hvis der ertale om udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7(asyl)) kan udvises, hvis de idømmes ubetinget straf af mindst 3 års fæng-sel. Det samme gælder, hvis udlændingen idømmes mindst 1 års fængselfor flere strafbare forhold, eller hvis udlændingen tidligere har fået en ube-tinget frihedsstraf og nu idømmes mindst 1 års fængsel.Udlændinge, der har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 5år, kan – ud over de tilfælde, der er omfattet af § 22, nr. 1-3 – udvises, hvisde idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel, jf. § 23, nr. 1 og 2. Detsamme gælder, hvis udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 6 må-neders fængsel for flere strafbare forhold, eller hvis udlændingen tidligerehar fået en ubetinget frihedsstraf og nu idømmes mindst 6 måneders fæng-sel, jf. udlændingelovens § 23, nr. 3 og 4.

Andre udlændinge – det vil sige udlændinge, der ikke har haft lovligt op-hold her i landet i mere end de sidste 5 år – kan udvises af de grunde, derer omfattet af §§ 22 og 23, jf. § 24, nr. 1. Herudover kan disse udlændingeudvises, hvis de idømmes betinget eller ubetinget frihedsstraf (uanset straf-fens længde), jf. udlændingelovens § 24, nr. 2.Idømmes en udlænding ubetinget frihedsstraf for visse lovovertrædelser,som fremgår af udlændingelovens § 22, nr. 4-8, kan udlændingen udvisesuanset varigheden af udlændingens ophold her i landet og uanset længdenaf den idømte frihedsstraf.En afgørelse om udvisning træffes i to led. Først vurderes det, om det kri-minelle forhold kan begrunde udvisning efter reglerne herom, jf. ovenfor.Er dette tilfældet, vurderes det konkret, om der er forhold, der taler imodudvisning.Efter udlændingelovens § 26, stk. 2, skal en udlænding udvises efter §§22-24, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale for-pligtelser.Det er domstolene, der foretager den konkrete vurdering af, om udvisning iden enkelte sag kan ske inden for rammerne af Danmarks internationaleforpligtelser.

3.

I den sag, der er omtalt i artiklen, har Højesteret foretaget en konkretvurdering af, om udvisning kan ske inden for rammerne af Danmarks in-ternationale forpligtelser.Af Højesterets præmisser fremgår om denne vurdering bl.a. følgende:”Sagen angår udvisning af en 35-årig mand, som er født iDanmark og har haft sit liv her, og som for en række forholdbegået løbende over en lang årrække er straffet ved et stort an-tal domme, hvori der ikke tidligere er rejst spørgsmål om ud-visning eller betinget udvisning.…Som anført af Højesteret i dom af 12. oktober 2011 (UfR 2012,side 225) har Menneskerettighedsdomstolen i dom af 23. juni2008 i sagen Maslov mod Østrig (klagesag nr. 1638/03) opstil-let nogle kriterier til brug for proportionalitetsafvejningen imedfør af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions ar-tikel 8. Ved proportionalitetsbedømmelsen indgår således bl.a.3

de samfundsmæssige behov for udvisning under hensyn til ka-rakteren og alvoren af den tidligere og nu begåede kriminalitet.I bedømmelsen indgår ligeledes, hvor længe den pågældendehar opholdt sig her i landet samt styrken af de familiemæssige,sociale og kulturelle bånd til opholdslandet og statsborger-skabslandet.Ifølge Maslov-dommens præmis 73 gør det i relation til læng-den af personens ophold i opholdslandet og fastheden af bån-dene til opholdslandet en klar forskel, om personen alleredekom til opholdslandet i sin barndom eller blev født i opholds-landet, eller om den pågældende først kom til opholdslandetsom voksen. Der skal tages hensyn til den specielle situation,hvor den pågældende har opholdt sig det meste af barndom-men eller hele barndommen i opholdslandet og er opvokset oghar modtaget sin uddannelse der, jf. præmis 74. Af dommenspræmis 75 fremgår, at der skal foreligge meget tungtvejendegrunde for at retfærdiggøre en udvisning, når der er tale omfastboende udlændinge, der er født i landet eller indrejst sombørn og har tilbragt det meste af deres barndom og ungdom ilandet.…Under hensyn til, at T er født i Danmark og har haft sin op-vækst og skolegang her i landet, må der stilles meget strengekrav – afhængig af tilknytningen til statsborgerskabslandetTyrkiet – til den kriminalitet, der kan føre til udvisning.…”

4.

Efter regeringens opfattelse bør Danmark overholde de internationaleforpligtelser, som vi har påtaget os, og regeringen har derfor ikke planerom at ændre udvisningsreglerne med henblik på, at der kan ske udvisning,selv om en sådan konkret måtte vurderes at være i strid med f.eks. artikel 8i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Spørgsmål nr. 121 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Udlændinge-

og Integrationspolitik:

Svar:

1.

2.

3.

4.