Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14
UUI Alm.del
Offentligt
Samrådsspørgsmål F:”På baggrund af artiklen i Altinget den 1. september 2013 ”Det er ikke antallet,der afgør det” bedes ministeren uddybe sine synspunkter vedrørende sam-menhængen mellem antallet af indvandrere og flygtninge, der kommer tilDanmark, og hvor vellykket integrationen bliver? Herunder bedes ministerenuddybende forklare, hvilke grænser ministeren henviser til i interviewet, hvorministeren er citeret for at sige, at…”Det er ikke antallet, der afgør det. Og nuer der jo sat grænser for, hvor mange der kommer”.”
Det talte ord gælder
Tak for spørgsmålet.
Lad mig begynde med at slå fast, at jeg som integra-tionsminister er helt opmærksom på, at der er ensammenhæng mellem, hvilke udlændinge og hvormange der kommer til landet, og så den integrations-opgave, der skal løftes.Min pointe er – også i forhold til det, jeg udtalte til Al-tinget - at regeringens udlændingepolitik ligger fast ogsætter nogle klare rammer for, hvad der skal til for atfå opholdstilladelse. Den opgave, jeg er optaget afsom integrationsminister, er, hvordan vi lykkes med atintegrere de nye borgere.
Vellykket integration er i min optik en fælles opgave:Det kræver, at vi som samfund bliver bedre til at åbne
2
vores fællesskaber og tydeligt kommunikerer voresforventninger til nye borgere. Men det kræver også, atnye borgere tager ansvar for egen integration og efterbedste evne bidrager til og aktivt går ind i fællesska-bet.
Hvis vi skal have succes med integrationen, menerjeg også, at det afgørende er at holde sig for øje, atde nye borgere kommer med vidt forskellige bag-grunde. Det er derfor også forskellige indsatser, derskal til.
En stor del af de borgere, som kommer hertil i disseår, er indvandrere, som kommer for at arbejde ellerstudere. Det er velkvalificerede mennesker, som eren ressource og en nødvendighed for mange danskearbejdspladser. Disse borgere har primært brug for atlære dansk og få en indføring i, hvordan det danskesamfund fungerer. Hvad har man af rettigheder, plig-ter og muligheder i Danmark? Hvordan er arbejds-pladskulturen på de danske arbejdspladser? Oghvordan får man skrevet sit barn ind i skole og til fri-tidsaktiviteter?
Men der kommer også borgere med helt andre forud-sætninger. Borgere, som er kommet hertil som flygt-
3
ninge, og som vi internationalt har forpligtet os til attage imod. En opgave, som jeg i øvrigt synes, at viskal være stolte af at være med til at løfte.
Mange af disse borgere kommer med langt svagereforudsætninger. Og hvis man tilmed kommer fra et livpå flugt fra krig og kaos, skal der mange gange nogetmere til, før integrationen kan lykkes. Det er en opga-ve, som vi kan blive bedre til at løfte.
Jeg mener, at der især er fire fokuspunkter, vi må ha-ve, i forhold til at sikre nyankomne borgere en hurtigvej ind i vores fællesskaber.
Det første er arbejdsmarkedstilknytningen. De danskearbejdspladser er et af de væsentligste sociale fæl-lesskaber, vi har. Lykkes det at komme i arbejde, erman godt på vej til at blive integreret. Arbejdsmarke-dets parter peger på, at den største barriere for atkomme i arbejde er manglende uddannelsesmæssigeforudsætninger og mangelfulde danskkundskaber.
Og det leder mig til det andet fokuspunkt. Vi skal sik-re, at nye borgere hurtigst muligt lærer dansk. Godedanskkundskaber er en forudsætning for at klare sigpå arbejdsmarkedet, men også for at kunne tage ak-
4
tivt del i sociale fællesskaber, at kunne engagere sig isine børns skolegang osv.
Regeringen har her med aftalen med Enhedslisten framaj 2013 om målretning af danskuddannelsen tilvoksne udlændinge dels sikret, at arbejdskraftindvan-drere, studerende og au pairs får et mere målrettetdansktilbud, som svarer til deres behov, dels gjortdansktilbuddet til flygtninge og familiesammenførtemere fleksibelt inden for en 5-årig periode mod 3 år idag. På den måde har vi sikret et kvalitetsløft i forholdtil de grupper, hvor behovet er størst.
For det tredje skal vi styrke det aktive medborger-skab. Det kan vi bl.a. gøre ved at blive bedre til at ud-nytte det potentiale, der ligger hos de frivillige kræfteri civilsamfundet, til at skabe netværk for de nyankom-ne. Og så skal vi sikre os, at der er sammenhængmellem de kommunale indsatser og det frivillige ar-bejde, så de frivillige indsatser understøtter den øvri-ge indsats fx med at lære dansk, komme i arbejde ogfå børnenes hverdag i skole godt i gang.Det er netop omdrejningspunkterne i den nye strategifor inddragelsen af foreningsliv og civilsamfund i inte-grationsindsatsen, som jeg om kort tid vil præsentere.
5
At det er vigtigt for integrationen at lære dansk, atkomme i arbejde og blive en del af samfundets socia-le fællesskaber, er der for så vidt ikke så meget nyt i.Det har været kernen i integrationsindsatsen i de sid-ste mange år. Men desværre kan vi se, at der - trodsdette fokus - fortsat er mange uden for arbejdsmarke-det og mange med utilstrækkelige danskkundskabertil at klare sig på arbejdspladser og i samfundslivet iøvrigt. Og det er bl.a. disse forhold, der kan dannegrundlag for parallelsamfund og isolation.
Regeringen har derfor skarpt fokus på, at indsatsenfor at modtage og integrere nyankomne skal gøresbedre, så vi bruger den forebyggende i forhold til deproblemer, jeg lige har nævnt. Og der har vi alleredetaget nye initiativer, som jeg straks skal komme indpå.
Det hænger sammen med mit fjerde fokuspunkt.Nemlig at der er brug for at skabe større sammen-hæng i de indsatser, som vi hidtil har mødt nye borge-re med. Særligt når vi har at gøre med borgere medsammensatte behov. Det kan være en borger medbørn, som har behov for særlig støtte, eller en trau-matiseret flygtning med behov for sundhedsmæssigbehandling. Her er det afgørende, at der anlægges et
6
helhedssyn på borgeren og på familien. Der har vimåttet konstatere, at mange kommuner har haft sværtved at løfte opgaven.
Regeringen har derfor fra 1. juli i år indført en pligt forkommunerne til at give nyankomne flygtninge og fa-miliesammenførte en integrationsplan, som skal bi-drage til et mere helhedsorienteret syn på borgerenog skabe sammenhæng mellem beskæftigelsesind-satsen, danskundervisning, sundhedstilbud og aktivtmedborgerskab. Integrationsplanen vil også medvirketil at tydeliggøre de krav og forventninger, vi har til denye borgeres egen indsats.
Jeg mener derfor, at vi er godt på vej til at forebyggefremtidige integrationsvanskeligheder for de nye bor-gere, vi modtager. Så de nye borgere kan blive bidra-gende og aktive medborgere i vores samfund. Det eret fælles ansvar.
Tak for ordet.
