Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14
UUI Alm.del
Offentligt
Talegrundlag ved samråd i Folketingets Udvalg for Udlændinge- ogIntegrationspolitik den 12. oktober jf. UUI alm. del. - samrådsspm. G.
Tak for ordet.
Samrådsspørgsmål G vedrører et helt centraltspørgsmål: Hvem vil og kan vi føre en dialog med ivores fælles bestræbelser på at værne omdemokratiet?
Dialogen er en væsentlig del af vores demokratisketankegang og spiller en helt central rolle i etdemokratisk samfund som det danske. Det er meddialogen, at vi udfordrer hinanden med voressynspunkter, og det er med dialogen, at vi finderkompromiser og fælles løsninger på tværs afmeningsforskelle.
For politikere i et demokratisk samfund som detdanske er dialogen et meget vigtigt redskab. Dialogener et redskab, som vi bruger til at give udtryk for vorespolitiske standpunkter, men også et redskab, som vikan bruge til at skabe forandring. Som politikere er vi
2
forpligtet til at bruge det redskab ofte, menselvfølgelig med omtanke.
Dialogen bliver nemlig udfordret, når vi står over formennesker, som ikke vil demokratiet. Når vi står overfor mennesker, som grundlæggende er imod deværdier, som dialogen hviler på, men som selv brugerordet demokrati og de demokratiskefrihedsrettigheder til at argumentere for enantidemokratisk dagsorden.
I princippet byder jeg enhver lejlighed til at givemodspil, også til grupperinger, som jeg er heltgrundlæggende uenig med, velkommen. Jeg mener,at vi som borgere, og i særdeleshed som politikere, erforpligtet til at gøre indsigelser mod antidemokratiskeudsagn.
Men hvilken vej, vi vælger at gå for på bedst mulig visat give modspil til – og også forebygge rekruttering til- disse antidemokratiske grupperinger, må bero på enkonkret vurdering.
I nogle tilfælde vil vurderingen være, at det vil værespild af tid eller direkte skadeligt at mødes. Det kan fx2
3
være, hvis samtalepartneren slet ikke vil acceptere dealmindelige præmisser for god dialog såsom at lytteog vise respekt. Eller det kan være, hvis det vurderes,at dialogen vil give unødvendig opmærksomhed ogomtale af samtalepartnerens radikale holdninger.
Der skal ikke herske tvivl om, at jeg ikke vil mødesmed og medvirke til at give antidemokratiske grupperlejlighed til at fremføre samfundsnedbrydendesynspunkter.
Når man aktivt modarbejder demokratiet, fx somHizb-ut-Tahrir gør ved at opfordre til boykot af valg ogandre demokratiske processer her i landet, har manbragt sig selv uden for demokratiets ramme. Såholder forudsætningerne for at mødes ikke længere.Så udfordres den demokratiske tankegang – somnetop er argumentet for at gå i dialog – så alvorligt, atman i nogle situationer må sige, at her er der ikkebasis for dialog.
Når det er sagt, er det også vigtigt at erkende, atantidemokratiske budskaber ikke forebygges aleneved at gå i dialog eller undlade at gå i dialog med demennesker, som står bag antidemokratisk3
4
propaganda. Det kræver en omfattende indsats medmange forskellige initiativer, som grundlæggendehandler om at bremse fødekæden til deantidemokratiske og ekstremistiske miljøer oggrupperinger. Med andre ord; det kræver enhelhedsorienteret og effektiv forebyggende indsats atforebygge radikalisering.
Regeringen prioriterer arbejdet med forebyggelse afradikalisering meget højt, som det også fremgår afregeringsgrundlaget. Der skal sættes ind over for detmindretal, der udfordrer vores demokrati, lov ogorden, og som ikke ønsker at bidrage til det danskesamfund. Denne konsekvente politik gælder såvelover for de radikale højre- og venstremiljøer, som dengælder de antidemokratiske og militant islamistiskemiljøer.
Regeringen har iværksat en lang række initiativer:
Den tidlige forebyggelse af radikalisering ersærlig vigtig. Den foregår i skolerne, ifritidsklubben og på gaden gennem SSP. Derforer forebyggelsen af radikalisering integreret i detgenerelle kriminalpræventive arbejde i SSP-regi.4
5
Det betyder, at SSP- konsulenter i dag eropmærksomme på unges risiko for radikaliseringpå lige fod med andre typer for risikoadfærd, derkan føre til kriminalitet.
Regeringen har i tæt samarbejde med PETafholdt skræddersyede kurser til SSP-konsulenterne og på den baggrund etableretregionale ressourcegrupper af SSP-personermed en særlig viden om, hvordan risiko forradikalisering håndteres.
Nationale og internationale erfaringer viser, at endel af de personer, som er i risikogruppen for atblive radikaliseret, har psykiske vanskelighederog har været i kontakt med det psykiatriskebehandlings-system.
Som noget nyt er vi derfor i samarbejde medPET gået i gang med at opkvalificeremedarbejdere fra PSP-samarbejdet til i højeregrad at være opmærksomme på risiko forradikalisering blandt udsatte borgere. Etpilotprojekt udrulles nationalt i løbet af 2014.
5
6
Det er vigtigt, at vores lokale frontmedarbejderehar de rette metoder, som de kan anvende i detforebyggende arbejde, herunder når de skalhåndtere radikaliseringstruede unge. Mitministerium har i samarbejde med PET udgiveten serie af håndbøger om handlemuligheder itilfælde af radikalisering, som lokalt anvendes istor udstrækning, og vi udvikler et nytforebyggelseskoncept, som har til formål atforebygge unges radikalisering og rekruttering tilantidemokratiske og ekstremistiskegrupperinger.
Udfordringerne med radikalisering er mange, ogderfor forsøger vi med dette koncept at spille påflere strenge og sætte ind på forskelligeniveauer.
Den tidlige forebyggelse sker også i hjemmet.Forældrene har et medansvar for, at deres børnvokser op og bliver modstandsdygtige over forintolerante og ekstremistiske budskaber. Derforlancerede min forgænger i foråret en indsatsvedrørende styrket forældreansvar.
6
7
Desuden har vi afholdt særlige kurser målrettetkommunerne om, hvordan kommunalemedarbejdere kan gå i dialog med forældrene,så forældre kan bidrage med at forebyggefjendebilleder og få hjælp til at minimerekonflikter i hjemmet, som kan skubbe børneneud i negative fællesskaber som antidemokratiskeog ekstremistiske miljøer.
Arbejdet med forebyggelse af radikalisering skalvære vidensbaseret, og det er baggrunden for,at regeringen har taget initiativ til en nationalkortlægning af antidemokratiske ogekstremistiske miljøer, som pt. er ved at blivegennemført af SFI, så der kan fremlægges enendelig rapport medio 2014. Kortlægningen skalanvendes til at målrette og styrke denforebyggende indsats, så der sættes ind med derette indsatser præcist dér, hvor der lokalt erudfordringer.
Internettet bruges i større og større udstrækningtil at sprede antidemokratisk og ekstremistiskpropaganda og bruges som rekrutteringsmiddel iet omfang, som vi ikke har set tidligere.7
8
Danmark var vært for tre internationalearrangementer om onlineradikalisering i juni, ogbl.a. på baggrund af erfaringerne herfra vilregeringen udvikle konkrete initiativer målrettetforebyggelse af onlineradikalisering.
Den indsats, som jeg her i overordnede linjer harskitseret, er en indsats mod radikalisering, som kanføre til engagement i antidemokratiske ogekstremistiske politiske eller religiøse grupperinger. Etengagement, som måske på sigt kan føre til voldeligehandlinger.
En relateret problemstilling, som regeringen ogsåprioriterer højt, er indsatsen mod parallelsamfund. Deter uacceptabelt, hvis vores religionsfrihed ogforeningsfrihed udnyttes til at propagandere for enreligiøs eller politisk ideologi, som opfordrer til afstandfra vores fællesskab eller til direkte forsøg på atundergrave vores demokratiske værdier. Og det eruacceptabelt, hvis lovgivningen eller demokratiskeprincipper tilsidesættes på grund af religiøs praksis.
Regeringen lancerede sidste år en strategi, som hartil formål at forebygge parallelle retsopfattelser. Den8
9
skal forebygge, at religiøse lovprincipper overtrumfervores fælles lovgivning og praktiseres i strid meddansk lovgivning, så de berørte borgeres rettighederkrænkes.
Som led i implementeringen af strategien erlovgivningen ændret, så det nu er obligatorisk forreligiøse forkyndere at deltage i et kursus om danskfamilieret og familieretlige værdier, hvis de ønsker etlængerevarende ophold i Danmark.
Forventningen er, at dette kursus vil øge de religiøseforkynderes viden om dansk lov og derved medvirketil at forebygge parallelle samfund, hvor religiøsetraditioner praktiseres i strid med dansk lovgivningen.
Et vigtigt middel til både at forebygge, at borgereisolerer sig i parallelle samfund, og til at sikre, at ungebliver modstandsdygtige over for politisk og religiøsekstremistisk propaganda er, at alle har tillid tilsystemet, tillid til demokratiet og tillid til, at de kanbidrage til en positiv forandring uden at skulle ty tilantidemokratiske midler. Denne tillid er en væsentligdel af forebyggelsen af rekruttering til politiske ellerreligiøse, antidemokratiske grupperinger. Og tilliden til9
10
systemet og demokratiet er en forudsætning for engod integration, hvor alle er en del af fællesskabet.
Som politikere har vi et særligt ansvar for at skabetillid til demokratiet. Dét at opbygge tillid tildemokratiet sker ikke kun ved, at vi taler omdemokratiets fortræffeligheder. Det sker også ved, atvi som politikere forvalter de demokratiske princippermed omhu. At vi går i dialog ikke bare med dem, vi erenige med, men også med dem, der har andresynspunkter og ståsteder end os selv.Lad mig derfor afslutningsvist konstatere, at jegmener, at det er uhensigtsmæssigt, hvis man somprincip udelukker ens største politiske modstanderefra dialog. Jeg tror på ordets magt, og konsekvensener, at jeg har samtaler med mange forskelligemennesker – også dem, som jeg er meget uenigmed.Grundlæggende er mit udgangspunkt – og det er det,jeg redegør for i interviewet medAltinget– at det ersvært på forhånd helt at afskære nogle framuligheden for dialog.
10
11
Men som jeg har været inde på, er det etudgangspunkt, der er begrundet i et grundlæggendedemokratisk princip eller tankegang om, at dialog erdet rigtige. Det udgangspunkt kan blive så stærktanfægtet – fordi modparten ikke anerkender, jaligefrem aktivt modarbejder demokratiet, og dermedikke lever op til forudsætningerne for dialog – at manmå fravige det. Sådan ville jeg have det, hvis jeg imorgen skulle få en konkret invitation fra Hizb-ut-Tahrir. Det har jeg – bl.a. i lyset af Hizb-ut-Tahrirsaktive ageren for at forhindre valgdeltagelse - megetsvært ved at se for mig, at jeg ville takke ja til.
Tak for ordet.
11
