Udenrigsudvalget 2013-14
URU Alm.del
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Spørgsmål fraUdenrigsudvalget tiludviklingsministeren af 17. december 2013URU alm.del– spørgsmål 61.
URU alm.del spørgsmål 61”Vil ministeren kommentere henvendelsen fra Institute for Reporters’ Freedomand Safety, jf. URU alm. del - bilag 67, og herunder kommentere kritikken afdet danske naboskabsprogram og fravær af opmærksomhed på menneskerettighedssituationeni Aserbajdsjan?”Svar:Danmarks Naboskabsprogram udgør rammen for den danske støtte til et mere fredeligt ogstabilt Europa med frihed og fremgang. I Strategien for Naboskabsprogrammet 2013-17fastlægges to overordnede målsætninger: 1) Fremme af menneskerettigheder og demokrati,herunder bl.a. god regeringsførelse samt styrkelse af civilsamfundet og uafhængige medier, og2) Bæredygtig og inklusiv økonomisk udvikling, herunder udvikling af den private sektor medhenblik på at fremme bæredygtig vækst. Geografisk dækker Naboskabsprogrammet alle EU'snaboer i øst og sydøst. For at opnå de bedst mulige resultater, høj effektivitet og god synergifokuseres indsatserne omkring længerevarende programmer i en række prioritetslande. De syvprioritetslande er Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kosovo, Ukraine, Moldova, Armenien ogHviderusland (for sidstnævntes vedkommende ydes dog kun støtte til menneskerettigheder ogdemokrati). Ud over de større og længerevarende indsatser, som gennemføres iprioritetslandene, gennemføres der tematiske og regionale indsatser, som også omfatter øvrigenaboskabslande, herunder også Aserbajdsjan. Endvidere er der mulighed for at gennemføremindre, fleksible indsatser, hvor der opstår særlige behov. De foreløbige erfaringer fraimplementering af Naboskabsstrategien 2013-17 har været positive.Som et af disse konkrete projekter har Danmark i februar 2013 iværksat et regionaltmedieprogram til fremme af frie og uafhængige medier i Ukraine, Hviderusland, Tyrkiet samtAserbajdsjan. Medieprogrammets aktiviteter i Aserbajdsjan forventes indledt i marts 2014, ogder er identificeret en række aserbajdsjanske NGO'er, som vil implementere de konkreteaktiviteter. Medieprogrammet varetages i fællesskab af det danske konsulentfirma NIRAS ogBBC Media Action, under tilsyn af Udenrigsministeriet, som også er repræsenteret imedieprogrammets styrekomité. NIRAS har over for Udenrigsministeriet oplyst, at der i 2013har været løbende dialog om medieprogrammet med den aserbajdsjanske organisation IRFS.
1
I tillæg til Danmarks bilaterale indsats under Naboskabsprogrammet bidrager Danmark også tilEU's indsats for at styrke demokrati og menneskerettigheder i EU's naboskabslande, herunderAserbajdsjan. EU's støtte udmøntes gennem Det Europæiske Naboskabsinstrument (ENI),hvor Danmark bidrager med omkring 2 procent af budgettet, som er på over 15 mia. euro iperioden 2014-2020.
2