Udenrigsudvalget 2013-14
URU Alm.del
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Spørgsmål fra Udenrigsudvalget tiludviklingsministeren af 11. december 2013.URU alm. del – spørgsmål 59.URU alm. del spørgsmål 59:”Vil ministeren i forlængelse af sin besvarelse af URU alm. del – samrådsspørgsmål I den 3.dec. 2013 oplyse, om det danske beredskab i tilstrækkelig grad er afstemt internationale og/ellereuropæiske normer, så det smidigt kan indgå i internationalt beredskab i forbindelse med natur-og humanitære katastrofer mv.?Svar:Beredskabsstyrelsen har en væsentlig operativ rolle i forbindelse med natur- og humanitærekatastrofer mv. i udlandet. Forsvarsministeriet og derunder Beredskabsstyrelsen er derfor blevetanmodet om en udtalelse til brug for besvarelsen af spørgsmålet.Beredskabsstyrelsen har i den anledning oplyst følgende:”Det er Beredskabsstyrelsens vurdering, at Beredskabsstyrelsens operative beredskab er afstemt internationale ogeuropæiske normer, således at det smidigt kan indgå i internationalt beredskab i forbindelse med natur- oghumanitære katastrofer mv.Beredskabsstyrelsen leder det statslige redningsberedskab og kan efter forsvarsministerens bestemmelse indsættesinternationalt. Beredskabsstyrelsen kan oplyse følgende om beredskabet inden for styrelsens ressort.Beredskabsstyrelsen er nationalt kontaktpunkt for internationale anmodninger om assistance.Beredskabsstyrelsens internationale beredskab bygger grundlæggende på det nationale beredskab og det personelsamt materiel, der indgår heri. Således er en række af styrelsens kapaciteter klargjort med henblik på at kunneindsættes internationalt. Styrelsens kapaciteter er opbygget som et fleksibelt, modulbaseret beredskab, der kanudsendes inden for meget kort tid. Et modul består af materiel samt tilknyttet personel, der kan sammensættespå forskellig vis, alt afhængig af hvilken kapacitet der skal tilvejebringes for at kunne løse en bestemt opgave.Danmark har i EU-samarbejdet om civilbeskyttelse spillet en aktiv rolle i udviklingen og etableringen afmodulkonceptet. Certificering og kvalitetssikring af internationale moduler indgår også som elementer i den nyeEU-civilbeskyttelsesmekanisme, der trådte i kraft den 1. januar 2014. Fra dansk side deltagerBeredskabsstyrelsen desuden både i udviklingen af – og som udbyder af – fælles EU-øvelser og EU-uddannelsesprogrammet inden for civilbeskyttelse.Internationalt ses en tendens til i stadig større grad at arbejde med at sikre kvalitetsniveauet for de kapaciteter,som landene anvender internationalt. Beredskabsstyrelsen har i FN-regi bidraget aktivt til udarbejdelsen afInternational Search and Rescue Advisory Group (INSARAG) guidelines. Disse guidelines angiver en rækkeinternationale retningslinjer for eftersøgnings- og redningshold (urban search and rescue, USAR).Beredskabsstyrelsen har således et såkaldt ’tungt USAR-hold’ certificeret i henhold til INSARAG guidelines,ligesom der i forbindelse med uddannelsen af værnepligtige i det statslige redningsberedskab er taget højde forINSARAG guidelines i forbindelse med de værnepligtiges uddannelse i eftersøgning og redning.
Beredskabsstyrelsen samarbejder med beredskabsmyndigheder i Finland, Storbritannien, Norge, Estland,Sverige og Tyskland i regi af Det Internationale Humanitære Partnerskab (IHP). IHP-samarbejdet baserer sigpå udvikling og koordination af internationale kapaciteter, hvilket sker i tæt samarbejde med forskellige FN-organisationer. Ligeledes er landenes kapaciteter afstemt i et vist omfang for at understøtte samarbejdet. Flere afBeredskabsstyrelsens internationale indsatser koordineres og gennemføres igennem IHP-samarbejdet – senest iforbindelse med assistancer til Filippinerne.Det kan herudover tilføjes, at Beredskabsstyrelsen repræsenterer Danmark i en række samarbejdsfora i bl.a.FN og EU – samt i nordisk regi. Sideløbende med det operative samarbejde i relation til konkreteinternationale anmodninger om assistance, arbejder Beredskabsstyrelsen i disse fora konstant på at optimereinternationale procedurer, koordinere ekspertise og videreudvikle kapaciteter, så assistance kan gives så hurtigt,professionelt og effektivt som muligt.Der er således på redningsberedskabets område et tæt samarbejde med internationale partnere, herunder i regi afEU og FN samt i IHP. Samarbejdet omfatter operative indsatser, erfarings- og videndeling og understøtter, atinternationale og/eller europæisk normer kan påvirkes fra dansk side, ligesom der også tages højde for disse.”Udenrigsministeriet indgik i 2013 en partnerskabsaftale med Beredskabsstyrelsen, hvorigennemen fleksibel pulje på i alt 5 mio. kr. årligt stilles til rådighed til sikring af hurtig og effektivnødhjælp til befolkninger ramt af humanitære katastrofer. For at sikre en hurtig og fleksibelrespons på internationale anmodninger om assistance kan Beredskabsstyrelsen umiddelbartanvende op til 750.000 kr. af den samlede ramme uden forudgående godkendelse fraUdenrigsministeriet. I overensstemmelse med aftalen kan Beredskabsstyrelsen endvideremodtage ekstraordinære humanitære bevillinger til akutindsatser i store katastrofer. Det sketesenest i forbindelse med tyfonen i Filippinerne den 8. november 2013. Udenrigsministeriet ogBeredskabsstyrelsen er i øjeblikket i færd med at forhandle den detaljerede aftale for 2014 påplads.
2