Udenrigsudvalget 2013-14
URU Alm.del
Offentligt
1408767_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Spørgsmål fra Udenrigsudvalget til
udenrigsministeren af 17. september 2014.
URU alm. del – spørgsmål 267, stillet efter
ønske fra Eva Kjer Hansen (V).
URU alm. del spørgsmål 267:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 15. september 2014 fra sognepræst
Jørgen Peder Jørgensen, jf. URU alm. del - bilag 256? Vil ministeren endvidere uddybe hvilke
initiativer, der bliver taget for at beskytte religiøse minoriteter og forhindre forfølgelse på
baggrund af religion?”
Svar:
Hvad angår henvendelsen fra sognepræst Jørgen Peder Jørgensen, så deler jeg til fulde hans
bekymring for de kristne mindretals situation i Syrien og Irak. Forfølgelse og overgreb mod
kristne og andre religiøse mindretal er fuldkommen uacceptabelt. Menneskerettighederne og
religionsfriheden er universelle og kan ikke gradbøjes.
At beskytte religiøse minoriteter er en opgave, som regeringen tager dybt alvorligt. Derfor har
regeringen gentagne gange fordømt overgreb mod kristne og andre minoriteter i Mellemøsten
og i andre dele af verden. Sagen bringes også op i den løbende politiske dialog med lande, hvor
der foregår forfølgelse. Som jeg også redegjorde detaljeret for i det åbne samråd om forfølgelse
af kristne i Udenrigsudvalget den 27. februar i år, gør vi også fra dansk side brug af en bred
vifte af bistandsinstrumenter for at sikre kristne og andre religiøse mindretals rettigheder,
herunder også i Syrien og Libanon. Et konkret eksempel er Danmissions aktiviteter i
Mellemøsten.
Danmission støtter blandt andet projektet ”Syrian Youth Encounter”, som fokuserer på at
bygge bro og skabe relationer mellem religiøse ledere og samfundsledere fra Syrien. Danmission
er også engageret i projektet ”Leaders for Interreligious Understanding”, som bringer
journalister, forskere, kunstere, civilsamfundsledere og religiøse ledere sammen fra Syrien,
Libanon, Egypten og Danmark. Målet med projektet er, at deltagerne skal anvende deres
personlige og professionelle netværk til at udvikle og udbrede viden, som kan styrke deres
samfunds håndtering af religiøs diversitet.
Problemerne i Mellemøsten er yderst alvorlige, men også i andre dele af verden ser vi
diskrimination og overgreb på grund af folks religøse tilhørsforhold. En vigtig pointe er også, at
det ikke kun er forfølgelse af de kristne, der er bekymrende – også andre religiøse mindretal er
truede i verden i dag. Forfølgelsen af religiøse minoriteter er således en global sag, som kræver
en global løsning. Og det er ikke en opgave, som kan løftes af Danmark alene.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Derfor gør regeringen også en målrettet indsats for at adressere problemet i internationale fora.
Både i FN og EU-regi lægger vi fra dansk side vægt på at støtte op om alle religiøse mindretal,
der er udsat for forfølgelse og overgreb. Eksempelvis ved at støtte FN’s Højkommisariat for
Menneskerettigheder. Regeringen arbejder også for at styrke EU’s indsats på
menneskerettighedsområdet. Danmark har også været med til at presse på for, at vold mod
kristne og andre religiøse mindretal bliver rejst i EU’s rådskonklusioner om Syrien. Derudover
bidrager Danmark aktivt til, at EU har en høj profil i FN’s Menneskerettighedsråd.
2