UDENRIGSMINISTERIET
Den 6. oktober 2014
Spørgsmål fra
Udenrigsudvalget til handels-
og udviklingsministeren af 9.
september 2014.
URU alm. del – spørgsmål
264.
URU alm. del spørgsmål 264:
”Ifølge presseforlydender står den indonesiske politiker Susilo Yudhoyono, som beskyldes for
magtmisbrug og forbindelser til korruption, til at efterfølge Lars Løkke Rasmussen som
formand for GGGI. Vil ministeren oplyse, om ministeren støtter denne kandidat, og om der er
andre kandidater i spil til formandsposten?”
Svar:
Den indonesiske præsident Susilo Bambang Yudhoyono blev den 23. september på et GGGI-
møde i forbindelse med FN’s generalforsamling i New York nomineret som kandidat til posten
som formand for GGGI’s bestyrelse og Assembly med opbakning fra samtlige GGGI-
medlemslande. Fra dansk side har vi støttet valget af den indonesiske præsident som ny
formand, da vi i lighed med andre medlemslande af GGGI ser en klar fordel i, at den næste
formand kommer fra et udviklingsland, der har udfordringerne med omstilling til en grønnere
vækstdagsorden tæt inde på livet. Den indonesiske præsident har desuden opnået stor
international anerkendelse for sin indsats på bæredygtighedsområdet og blev af FN’s
generalsekretær i 2012 udnævnt som næstformand for Højniveaupanelet af eminente personer
for post-2015-udviklingsdagsordenen. Disse kvalifikationer gør præsident Yudhoyono til en
stærk kandidat til posten som formand for GGGI’ bestyrelse og Assembly.