Udenrigsudvalget 2013-14
URU Alm.del
Offentligt
1402386_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Spørgsmål fra Udenrigsudvalget til
Udenrigsministeren omstillet til
Handels- og udviklingsministeren af
29. august 2014. URU alm. del - spørgsmål
255 stillet af Esben Lunde Larsen (V).
URU alm. del spørgsmål 255:
I en redegørelse fra 17. januar 2001 om fremme af religionsfrihed nævner daværende
udenrigsminister Mogens Lykketoft øststøtten og Demokratifonden som mulige
støttemekanismer for projekter målrettet fremme af religions- og trosfrihed: ”Såfremt det i
øvrigt passer ind i Danmarks udviklingsindsats, vil projekter eksempelvis kunne omfatte
undervisning om religionsfrihed eller støtte til projekter, der fremmer dialogen mellem
forskellige religiøse grupper. En vis støtte til afholdelse af henholdsvis deltagelse i tværgående
religiøse konferencer og forskningsprojekter vil kunne indgå som mulige bidrag i bekæmpelsen
af religiøs intolerance. I denne sammenhæng vil både øststøtten og Demokratifonden inden for
deres respektive retningslinier og aktionsmuligheder kunne komme på tale. Regeringen vil i
forbindelse med en række internationale konferencer i løbet af 2001 om racisme, holocaust,
børn og undervisning tage stilling til, om der udover den hidtidige tilgang kan opnås tilslutning
til at betræde nye og tolerancefremmende veje sigtende på øget religionsfrihed og adgang til at
udøve religion.
”Vil ministeren redegøre for, hvilke muligheder der er for at søge støtte til undervisning om
religionsfrihed og fremme af dialogen mellem forskellige religiøse grupper udover puljerne
under Det Arabiske Initiativ?
Svar:
Udover puljerne under Det Arabiske Initiativ er der mulighed for at søge støtte hos Danidas
Oplysningsbevilling til undervisning om religionsfrihed og fremme af dialogen mellem
forskellige religiøse grupper. Danidas Oplysningsbevilling er åben over for ansøgninger om alle
temaer, såfremt de opfylder de fastsatte betingelser for støtte jf. ”Danidas Oplysningsbevilling -
Retningslinjerne for ydelse af tilskud til oplysningsvirksomhed i Danmark om
udviklingslandene, udviklingsproblemer og udviklingssamarbejde”. Dette drejer sig først og
fremmest om, at oplysningsprojekter skal vedrøre lande, hvis maksimale
bruttonationalindkomstgrænse pr. indbygger ikke overstiger 3268 US Dollars pr. capita pr. år.
Derudover skal ansøgninger til Danidas Oplysningsbevilling opfylde Oplysningsbevillingens
målsætninger
”Med henblik på at udbrede kendskabet til og skabe forståelse for udviklingslandenes problemer
og for betydningen af dansk deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde kan ministeren iværksætte eller
yde statstilskud til virksomhed med dette formål.”
jf. § 6 i lov om internationalt udviklingssamarbejde.
I retningslinjerne for Danidas Oplysningsbevilling er der endvidere oplistet former for
oplysningsarbejde, som Oplysningsbevillingen ikke yder tilskud til. Dette omfatter blandt andet
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
forskningsprojekter. For danske folkelige organisationer er der mulighed for at søge støtte fra
Civilsamfundspuljen, der bestyres af Civilsamfund i Udvikling (CISU – tidligere
Projektrådgivningen). For Dansk Missionsråds Udviklingsafdelings (DMRU) og Dansk
Ungdomsfælles Råds (DUF) medlemsorganisationer er der mulighed for at søge om støtte til
projekter op til henholdsvis 1,0 mio. kr. og 750.000 kr. hos puljer, der bestyres af de to
organisationer. Større projekter kan på lige fod med andre organisationer søges hos CISU. For
alle puljerne gælder samme regler for landeindkomstgrænser som for Danidas
Oplysningsbevilling.
2