UDENRIGSMINISTERIET
Spørgsmål fra Udenrigsudvalget til
Udenrigsministeren omstillet til
Handels- og udviklingsministeren af
29. august 2014. URU alm. del - spørgsmål
252 stillet af Esben Lunde Larsen (V).
URU alm. del spørgsmål 252:
Danmark har i forbindelse med systematiske menneskerettighedskrænkelser benyttet sig af en
omprioritering af udviklingsbistanden fra bilaterale programmer til civilsamfundsstøtte. Vil
ministeren, i hvilke sammenhænge man har benyttet sig af dette i forbindelse med krænkelser af
religions- og trosfrihed?
Svar:
Der er ikke fundet eksempler på, at dansk bilateral udviklingsbistand er omlagt med henvisning
til krænkelser af religions- og trosfrihed. I de tilfælde, hvor dansk bilateral udviklingsbistand er
blevet omlagt fra et stat-til-stat program, hvor indsatsen sker gennem eller i meget nær kontakt
med regeringen, til civilsamfundsstøtte, er det sket på baggrund af alvorlig og omfattende
negativ udvikling i regeringsførelsen i det pågældende land. Der har generelt været tale om
situationer, hvor en demokratisk udvikling er rullet tilbage eller hvor der er sket omfattende
krænkelser af menneskerettighederne. I de situationer, bliver det ikke nødvendigvis opregnet
præcist, hvilke rettigheder, der er blevet krænket, herunder om der er sket indskrænkelser af
religions- og trosfrihed. Beslutningen bliver truffet på baggrund af en samlet vurdering af
situationen i landet og af regeringens evne og vilje til at omsætte den danske bistand til
udvikling for landets svageste grupper.
Seneste eksempel på ovenstående er fra februar 2014, hvor Danmark omdirigerede indsatser
for 47 mio. kroner væk fra programmer med den ugandiske regering og over til aktiviteter med
samarbejdspartnere udenom staten som følge af, at landets præsident underskrev en lov med
vidtrækkende konsekvenser for landets homoseksuelle. Endvidere indførte EU i 2002
sanktioner mod Zimbabwe som følge af betydelige overtrædelser af menneskerettigheder, bl.a. i
forbindelse med konfiskering af farme ejet af det hvide mindretal. Danmark indstillede som
følge heraf alle sine udviklingsaktiviteter i landet, med undtagelse af dele af støtten til
civilsamfundet, og lukkede ambassaden. Endelig kan nævnes et eksempel fra Kenya, hvor
KANU-regeringens totalitære udemokratiske tilgang og de mange ustraffede statslige
korruptionssager førte til, at Danmark efter valget i Kenya i 1992 reducerede bistanden til ca.
130 mio. kr om året og omlagde den således, at den ikke direkte støttede staten.