Udenrigsudvalget 2013-14
URU Alm.del
Offentligt
1399982_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Spørgsmål fra Udenrigsudvalget til
handels- og udviklingsministeren af
22. august. URU alm. del - spørgsmål 249
stillet af Jakob Ellemann-Jensen (V).
URU alm. del spørgsmål 249:
Vil ministeren redegøre for Udenrigsministeriets såkaldte lukkede puljer, der er omtalt i
Politiken den 22. august 2014, herunder puljernes størrelse og hvilke organisationer, der
modtager bidrag fra puljerne, samt Udenrigsministeriets praksis, når der tildeles midler fra disse
puljer (jf. ”Statsstøtte på 244 mio. kr. uddeles i det skjulte”, Politiken forsiden 22. august 2014)?
Svar:
I udviklingsbistanden stilles der en række puljer til rådighed for ansøgende danske
organisationer og/eller virksomheder, som ønsker at bidrage til udviklingssamarbejdet.
Formålet med disse puljer er blandt andet: 1) at understøtte mange mindre organisationer og
virksomheders ønske om at arbejde med solidaritets- og udviklingsaktiviteter med
partnerorganisationer i udviklingslandene og 2) at understøtte målrettede indsatsområder, hvor
vi i Danmark har særlige ekspertiser og særlige prioriteter, som vi ønsker at fremme i
samarbejdet med udviklingslandene. Disse puljer har forskellig karakter, men er ikke lukkede.
Der findes således puljer, som er åbne for alle og til alle typer af tematiske aktiviteter. Den
største administreres af Civilsamfund i Udvikling (CISU), er på 150 mio. kr. årligt og kan
benyttes af både erfarne og mindre erfarne danske folkelige organisationer, som ønsker at
arbejde i udviklingslandene. Også Renoverings- og forsendelsesbevillingen (10 mio. kr.) kan
benyttes af alle organisationer, der formidler brugt udstyr, som kan anvendes i mange
forskellige tematiske programmer.
Der er også puljer, der er målrettet tematiske indsatser, herunder f.eks. aktiviteter i MENA-
regionen under Det Arabiske Initiativ, klimaaktiviteter under miljøindsatsen, og danske
virksomheders samarbejde med virksomheder i udviklingslandene under Danida Business
Partnership initiativet.
Endelig findes der puljer, som både er målrettet tematiske indsatser og de organisationer, der
skønnes bedst at kunne varetage sådanne indsatser. Det er disse puljer, der omtales i Politiken
den 22. august 2014.
For de tematisk målrettede puljer, som kun kan søges af organisationer med særlige faglige
kompetencer og lang erfaring indenfor de respektive tematiske områder, er de fagligt
kompetente organisationer i praksis afgrænset til medlemmerne af de relevante
paraplyorganisationer, der findes på de udvalgte tematiske områder.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Paraplyorganisationer indenfor de valgte støtteområder besidder en faglig indsigt og et
kendskab til deres medlemsorganisationer, der gør dem velegnede til at varetage forvaltningen
af midler til særlige tematiske områder, og til at vejlede en særlig målgruppe af især mindre
organisationer i hvordan de i praksis kan udføre udviklingsaktiviteter. Paraplyorganisationerne
administrerer derfor puljemidlerne indenfor deres respektive tematiske områder.
Der findes puljer, der er administreret af paraplyorganisationer, og som er målrettet et særligt
tema og en særlig ansøgerkreds på følgende områder:
1) Handicapområdet, hvor Danske Handicaporganisationers (DH) 33 medlemsorganisationer
(der repræsenterer ca. 325.000 medlemmer) kan søge midler fra en pulje på 42 mio. kr. (50 mio.
kr. i 2013.) Midlerne er målrettet initiativer til fremme af handicappedes forhold i
udviklingslandene. De danske handicaporganisationer samarbejder med deres
søsterorganisationer i udviklingslandene om organisationsudvikling og kapacitetsopbygning, så
organisationerne i udviklingslandene bliver bedre til organisering, lobby- og fortalerarbejde i
overensstemmelse med FN’s Handicapkonvention, øvrige FN konventioner såvel som danske
udviklingsprioriteter.
2) Ungeområdet, hvor Dansk Ungdoms Fællesråds (DUF) 70 medlemsorganisationer (der
repræsenterer op imod 600.000 medlemmer) kan søge midler fra en global pulje på 11 mio. kr.
samt puljemidler på 4 mio. kr. under det Arabiske Initiativ målrettet initiativer i MENA-
regionen. Midlerne er målrettet initiativer til at styrke unges deltagelse i udviklingen af
demokratier og reformprocesser gennem aktiv deltagelse i civilsamfundet.
3) Kirkeligt udviklingsarbejde, hvor Dansk Missionsråds Udviklingsafdelings (DMRU) 31
medlemsorganisationer (der repræsenterer ca. 40.000 medlemmer og ca. 65.000 bidragydere) i
partnerskab med lokale kirker og andre organisationer i udviklingslandene kan søge om 18 mio.
kr. (15 mio. kr. i 2013) målrettet udviklingsindsatser for fattige mennesker uanset religiøst
tilhørsforhold. DMRU administrerer derudover også 2 mio. kr. årligt til en Nødhjælpspulje,
som medlemsorganisationerne kan søge til akutte, lokale nødhjælpsindsatser.
Danske Handicaporganisationers medlemmer kan til gengæld ikke søge om midler i den pulje,
der administreres af CISU. I DUF og DMRU puljerne kan der kun bevilges projekter op til
henholdsvis 750.000 og 1 mio. kr. For større projekter skal DUF og DMRU medlemmerne
ansøge om midler fra den CISU administrerede pulje.
Den første målrettede pulje til en paraplyorganisation blev givet i 1992 til DMRU til en
projektpulje, og på samme måde fik DH en pulje i 1994 og DUF i 1995. Fra første færd har
disse været beskrevet i de årlige finanslove.
Værtsorganisationerne skal administrere puljerne i overensstemmelse med gældende danske
udviklingspolitiske målsætninger og strategier samt de administrative retningslinjer for
puljeordninger, som er offentliggjort på Udenrigsministeriets hjemmeside. Heraf fremgår blandt
andet, at organisationerne skal iagttage god forvaltningsskik og vise omkostningsbevidsthed i
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
deres administration. Udenrigsministeriet har aftaler med hver enkelt værtsorganisation.
Organisationerne skal hvert år indsende en ansøgning for det kommende år tillige med
rapportering om opnåede resultater i det forgangne år samt regnskabsaflæggelse for pulje-
midlerne tillige med den årlige revisionsrapport for organisationernes samlede virke. Der
afholdes efterfølgende konsultationer med hver enkelt organisation, hvor materialet er genstand
for en drøftelse, således at budgetter og planer for det kommende år efter evt. justering kan
godkendes. Med mellemrum foretager Udenrigsministeriet kapacitetsanalyser af
organisationerne gennemført af eksterne konsulenter. Derudover fører Udenrigsministeriet
løbende tilsyn med organisationerne med udgangspunkt i Økonomistyrelsens Vejledning om
effektiv tilskudsforvaltning.
3