UDENRIGSMINISTERIET
Den 8. september 2014
Besvarelse af spørgsmål 245 fra Udenrigs-
udvalget (almindelig del) af 11. august 2014 til
skriftlig besvarelse fra Christian Juhl (EL).
URU alm. del spørgsmål 245
Idet en ung dansk mand, der skulle arbejde på den danske repræsentation i
Ramallah, blev afvist i lufthavnen i Tel Aviv og sendt retur til Danmark, jf. omtale
i Fredericia Dagblad den 7. august (forsiden, side 2 og side 4) og den 9.
august 2014 (side 4), bedes ministeren oplyse:
a) Hvad har ministeren gjort for at overbevise Israel om, at det er uacceptabelt at afvise danske statsborge-
re, der skal arbejde for udenrigsministeren i Ramallah?
b) Hvilket svar har Israel givet på ministerens/ministeriets henvendelse?
c) Hvilken grund har Israel givet for den hårde behandling - og for den hårde afgørelse om udelukkelse i
10 år?
Svar:
Det er efter international praksis ethvert lands suveræne ret at bestemme, hvem der gives ind-
rejsetilladelse. Det betyder, at danske ambassader alene kan bistå med konsulær støtte, når dan-
skere afvises ved indrejse i andre lande.
Uanset dette retlige udgangspunkt gør Udenrigsministeriets Borgerservice den herværende isra-
elske ambassade opmærksom på afvisninger af danske borgere ved indrejse i Israel. Derved har
den pågældende borger om ønsket mulighed for at rette henvendelse til den herværende israel-
ske ambassade, med henblik på at søge årsagen til afvisningen oplyst. I den konkrete sag vil
Udenrigsministeriet kontakte den danske statsborger herom.
Udenrigsministeriets Borgerservice modtager jævnligt henvendelser fra danske borgere, som er
blevet afvist ved indrejse i Israel. Fra dansk side vil vi bringe dette spørgsmål op næste gang
konsulære forhold mellem de to lande drøftes, idet grundlaget dog fortsat er, at det er landenes
egen afgørelse, hvem der gives indrejse.
Udenrigsministeriet Borgerservice bestræber sig generelt på at kunne rådgive både organisatio-
ner og danske private rejsende bedst muligt omkring indrejseprocedurer til relevante lande. Der
er derfor i rejsevejledningerne for f.eks. Israel og en række arabiske lande omtale af særlige ind-
rejseforhold, herunder risiko for afvisning ved indrejse, som rejsende skal være opmærksomme
på. Vejledningerne justeres i lyset af de erfaringer der løbende indhøstes.