Skriftlig forelæggelse af rådsmødet (udenrigsanliggender - udvik-

ling) den 19. maj 2014

Dagsordenen for rådsmødet (udenrigsanliggender – udvikling) den 19.maj vil blive forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 15.maj. Der er således ikke punkter på dagsordenen, der vil blive forelagtsom forhandlingsoplæg.Dagsordenen for rådsmødet (udenrigsanliggender - udvikling) den 19.maj 2014 vedrører særligtudviklingsdagsordenen post-2015, udmøntning afEU’s udviklingspolitik, den menneskerettighedsbaserede tilgang til udvikling, denprivate sektors rolle i udvikling, EU’s bistandsforpligtelser, politiksammenhæng forudviklingsamtEU’s politik for samtænkning.Hertil kommer to dagsordens-punkter om hhv. Det østlige Partnerskab og udviklingspolitikken samtFælles EU-holdning forud for den tredje FN-konference om små ø-udviklingsstater i Samoa d. 1.-4. september 2014. For information heromhenvises til det oversendte samlenotat for rådsmødet.

Udviklingsdagsordenen post-2015

Udviklingsministrene ventes på rådsmødet at drøfte status i det interna-tionale arbejde med post-2015-dagsordenen. Der ventes i særlig grad atblive udvekslet synspunkter om EU’s muligheder for at øve indflydelsepå processen, herunder i den åbne arbejdsgruppe i FN, der arbejder påforslag til bæredygtighedsmål (den såkaldte SDG-arbejdsgruppe) og i defremtidige mellemstatslige forhandlinger. Danmark deler en plads i ar-bejdsgruppen med Norge og Irland, mens også andre EU-medlemsstaterdeler pladser med og udtaler sig sammen med ikke EU-medlemsstater.Ministrene forventes også at drøfte, hvornår EU-landene igen skal fast-lægge en mere detaljeret fælles position til processen, som kan udbyggeEU’s holdning vedtaget ved rådskonklusioner i juni 2013.Arbejdet i SDG-arbejdsgruppen er nu gået ind i en mere afgørende fase,hvor man frem til juli vil fortsætte drøftelser af en tekst fra de to for-mænd fra Kenya og Ungarn. Teksten bevæger sig hen mod beskrivelsen

af et sæt af mål, p.t. med 16 fokusområder og en lang række konkreteforslag til tidsbestemte undermål. Mange af EU’s prioritetsområder ergodt integreret i den tekst, man arbejder med. Det samme gælder danskeprioriteter som vand og uddannelse og til dels energi. Men flere andreprioriteter, særligt seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder og fo-kus på fredelige samfund og retsstatsprincipper, ventes at komme underpres. Der forudses også udfordringer i forhold til håndtering af spørgs-målet om, hvad der skal til – og hvem der skal bidrage og betale – forgennemførelsen af post-2015-dagsordenen.Regeringen ser frem til, at ministrene på rådsmødet kan få en strategiskdiskussion af, hvordan EU bedst fremmer sine prioriteter i SDG-arbejdsgruppen, således at EU kan være med til at skabe det mest kon-struktive og ambitiøse udgangspunkt for de kommende mellemstatsligeforhandlinger. Regeringen ser gerne, at EU i sin deltagelse i SDG-arbejdsgruppen udnytter sin stemme til at understrege de områder, der ervigtige for EU. Det vil komplementere indsatsen fra de EU-lande, dersom Danmark er aktive i SDG-arbejdsgruppen. EU bør søge at påvirkeudformningen af mål og undermål, men EU bør ikke som samlet gruppepå nuværende tidspunkt fremkomme med formelle bud på konkrete målog undermål. Det vil ikke gavne det fortsat konstruktive samarbejde iSDG-arbejdsgruppen. Det er hidtil lykkedes at afværge egentlige tekst-nære forhandlinger og traditionelle skyttegravskrige mellem regionalegrupperinger. Det er klart, at EU-landene må drøfte, hvornår tiden ermoden til at lægge linjen mere fast. Men det er måske endnu mere vigtigt,før man gør det, at tage en ordentlig drøftelse af præcis, hvad det er, EUønsker på disse væsentlige områder.Regeringen vil derfor lægge op til, at EU-landene og Kommissionenfortsætter den uformelle interne dialog med henblik på at forberede enuddybet EU-position. Det skal ikke mindst ske i forhold til, hvordanman skal sikre fokus på en menneskerettighedsbaseret tilgang og be-kæmpelse af ulighed og fremme af ligestilling. Det gælder også fremme afinklusiv grøn økonomisk vækst, bæredygtigt forbrug og produktion samten styrkelse af den miljømæssige dimension. Dertil kommer også fremmeaf fred og sikkerhed, god regeringsførelse og retsstatsprincipper. Endeliger det vigtigt, at EU også får drøftet sin vision for det globale partner-skab, som vil være nødvendigt for at kunne gennemføre post-2015-dagsordenen. EU skal vise, at man er rede til at påtage sig sin del af for-pligtelserne, hvad enten det gælder grøn vækst eller udviklingsbistand.

Udmøntning af EU’s udviklingspolitik

Rådet forventes at have en politisk drøftelse af udmøntningen af EU’snye udviklingspolitik”En dagsorden for forandring”.Fokus vil særligt værepå den overordnede programmering af EU's egen bistand for perioden2014-2020.

EU's nye udviklingspolitik blev vedtaget under dansk formandskab i maj2012 og flugter godt med Danmarks strategi for udviklingssamarbejde”Retten til et bedre liv”.EU’s udviklingspolitik sigter mod at øge indsatsenpå prioriterede områder som menneskerettigheder, demokrati og godregeringsførelse samt bæredygtig og inklusiv udvikling. Desuden læggerden bl.a. vægt på styrket resultatfokus, øget bistand til de fattigste lande,øget sektorkoncentration samt en bedre samordning af EU-bistanden ogmedlemslandenes indsatser.Regeringens vurdering af den fremlagte overordnede programmering,herunder de vejledende landeprogrammer er positiv. Fattigdoms-orienteringen i EU’s udviklingssamarbejde er øget, hvor andelen af bi-standen til lavindkomstlandene er steget fra 79 procent til 85 procent.Desuden er den landeorienterede bistand koncentreret til maksimalt tresektorer i hovedparten af partnerlandene. Indsatsen er her lagt på de toprioriterede områder, a) demokrati, menneskerettigheder og god rege-ringsførelse (udgør ca. 25 procent af de allokerede midler) samt b) bære-dygtig og inklusiv udvikling (udgør ca. 75 procent af de allokerede mid-ler). Målsætningen om, at mindst 20 procent skal gå til de sociale sekto-rer, herunder sundhed, uddannelse og social beskyttelse, er også opfyldt.EU's fællesprogrammering er iværksat i foreløbigt godt 40 lande, hvorder arbejdes frem mod en tættere samordning, som selvsagt kan haveganske forskelligt indhold afhængigt af de lokale forhold. Regeringenstøtter aktivt fællesprogrammering. Både som redskab til at styrke densamlede effektivitet af vores indsatser lokalt, men også som et middel tilat øge EU's politiske indflydelse og slagkraft globalt.De vejledende landeprogrammer skal i den kommende tid omformes tildetaljerede programindsatser i de valgte sektorer. I det videre arbejde vilregeringen især holde EU fast på en række nøgleprioriteter, der blandtandet sikrer, at indsatsen for kvinder og kønsdimensionen gives reel pri-oritet og opmærksomhed, samt at den menneskerettighedsbaserede til-gang til udvikling indtænkes mere systematisk.

Den menneskerettighedsbaserede tilgang til udvikling

For regeringen er fremme af menneskerettighederne både et mål og etmiddel for udviklingssamarbejdet. Derfor har regeringen arbejdet målret-tet for at sikre, at der også tages en rettighedsbaseret tilgang til EU’s ud-viklingspolitik og -samarbejde. Regeringen er derfor tilfreds med, at der iRådet vedtages rådskonklusioner, der skal give retning til det videre ar-bejde på området.Regeringen har i høj grad været drivende for at sætte emnet på dagsor-denen i Bruxelles. Fra dansk side har man i samarbejde med en gruppe afengagerede medlemslande søgt en tæt dialog med Kommissionen om deretningslinjer, der er udarbejdet. Regeringen har blandt andet, som ind-

spil til denne såkaldte værktøjskasse, delt egne erfaringer med den men-neskerettighedsbaserede tilgang med Kommissionen.Det er vigtigt for regeringen, at arbejdet med alle EU’s politikker og in-strumenter på udviklingsområdet reflekterer menneskerettighedsstandar-der og principper. Det er også afgørende, at civilsamfund og den privatesektor i lige høj grad inddrages i opgaven med at fremme de grundlæg-gende menneskerettigheder på landeplan. Det forventes, at der vil værebred opbakning til denne præcisering af, hvordan arbejdet med den ret-tighedsbaserede tilgang skal udmøntes.

Den private sektors rolle i udvikling

Kommissionen ventes på rådsmødet at informere om sin kommendemeddelelse om den private sektors rolle i udviklingsbistanden. Meddelel-sen forventes først offentliggjort kort tid forud for rådsmødet. Meddelel-sen forventes at indeholde en række principper, som foreslås gældendefor medlemslandenes udviklingspolitiske arbejde vedrørende den privatesektors rolle i udviklingssamarbejdet. Ministrene ventes på rådsmødet athave en første overordnet drøftelse af meddelelsen, som vil føde ind iden efterfølgende proces med udarbejdelse af rådskonklusioner.Regeringen finder det positivt, at EU søger at styrke den private sektorsrolle i udviklingssamarbejdet. Regeringen finder også, at en fælles euro-pæisk tilgang til privatsektorudviklingen kan bidrage til at styrke den sam-lede indsats på området. Regeringen har under høringsprocessen formeddelelsen gjort opmærksom på, at formålet med udviklingsindsatserfor og med den private sektor skal være fattigdomsbekæmpelse. Ligele-des har regeringen peget på behovet for, at disse indsatser fokuseres påde fattigste lande og tilrettelægges inden for en rettighedsbaseret tilgang.Regeringen har også lagt vægt på, at EU styrker fokus på virksomhederssamfundsansvar, kvinder og grønne jobs. Endelig har regeringen udtryktønske om, at EU etablerer et tættere samarbejde med civilsamfundet ogfremmer social dialog mellem regeringer og arbejdsmarkedsparter.

Rapport om EU’s bistandsforpligtelser

Ministrene forventes at vedtage rådskonklusioner, hvori EU gør statusover sine bistandsforpligtelser, og hvori EU’s samlede bistandsmål samtmedlemslandenes individuelle bistandsmål genbekræftes. EU’s samledebistand er steget for første gang i tre år, hvilket er positivt. Men der erfortsat en lang række EU-lande, som halter bagud i forhold til deres indi-viduelle bistandsmål. Regeringen vil derfor, forventeligt sammen medKommissionen og med de medlemslande, der har nået deres individuellebistandsmål, presse på for, at de lande, der endnu ikke har nået deresmål, gør mere for at leve op til deres forpligtelser. Der er behov for etvedholdende pres for at holde medlemslandene på sporet, til trods for atdet er en vanskelig sag med den nuværende svære økonomiske situation imange EU-lande.

EU’s politik for samtænkning

Ministrene ventes at have en drøftelse af EU’s politik for samtænkningmed udgangspunkt i konkrete landeerfaringer. En styrket samtænkningaf EU’s indsatser har været en mærkesag for regeringen siden det danskeEU-formandskab i 2012, og gennem blandt andet dansk pres er uden-rigsrepræsentanten og Kommissionen blevet ansporet til at styrke sam-tænkningen af EU’s mange instrumenter.Regeringen hilser det derfor velkomment, at EU vil anlægge et styrketfokus på udvikling af fælles analyser, strategier og politiske ramme-dokumenter. Samtidig vil et øget fokus på overgangen mellem forskelligeEU-indsatser (både mellem katastrofehjælp/humanitær bistand og merelangsigtet udvikling samt mellem krisestyringsindsatser og øvrige instru-menter) bidrage til bedre resultater. Regeringen vil fortsat arbejde for atfremme samtænkning og koordinationen af alle relevante eksterne poli-tikker - både på politisk og operationelt niveau, herunder at der sker enkonkret udmøntning af EU’s politik for samtænkning. Men samtidig erdet vigtigt at slå fast, at samtænkningen altid skal ske i respekt for dehumanitære principper og de udviklingspolitiske målsætninger.