ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
2. juni 2014
Besvarelse af spørgsmål 176 alm. del stillet af Udenrigsudvalget den
6. maj 2014 efter ønske fra Trine Mach (SF).
Spørgsmål:
Påtænker ministeren at iværksætte initiativer til faktisk at sikre, at dansk
erhvervsliv tager handlingsplanen i brug og dermed aktivt agerer på basis
af FN's retningslinjer for erhvervsliv og menneskerettigheder? Og vil
ministeren i forlængelse heraf oplyse, om ministeren påtænker på anden
vis at følge op på lanceringen for at sikre at planen bliver taget i brug, og
i givet fald oplyse hvilken form for opfølgning?
Svar:
Som opfølgning på danske virksomheders efterlevelse af FN’s retnings-
linjer vil Erhvervsstyrelsen i 2014 foretage en undersøgelse af, hvordan
virksomhederne oplyser om deres politik for at respektere menneskeret-
tigheder i årsrapporten. Endvidere følger Rådet for Samfundsansvar lø-
bende op på udviklingen på CSR-området, og rådet har mulighed for at
komme med anbefalinger til regeringen, hvis rådet vurderer, at der er
behov for nye initiativer.
Handlingsplanen for menneskerettigheder og erhvervsliv indeholder 27
konkrete initiativer, der understøtter Danmarks og danske virksomheders
arbejde med FN’s retningslinjer i praksis. Initiativerne i handlingsplanen
har netop til
formål at sikre, at danske virksomheder implementerer FN’s
retningslinjer i deres arbejde.
Flere af initiativerne er allerede gennemført. Eksempelvis har Danmark i
2012 indført lovkrav om, at alle store virksomheder skal oplyse om deres
politik for at respektere menneskerettigheder i årsrapporten. Derudover
har Danmark ved lov indført en særlig mæglings- og klageinstitution, der
giver mulighed for, at brud på ansvarlig virksomhedsadfærd kan rejses,
behandles og offentliggøres. Et andet eksempel er CSR-kompasset, som
er et online værktøj, der guider virksomhederne igennem due diligence i
leverandørkæden i overensstemmelse
med de nye FN’s retningslinjer.
Due diligence er den proces, som FN anbefaler virksomheder at imple-
mentere med det formål at identificere, forebygge, udbedre og redegøre
for aktuelle og potentielle krænkelser af menneskerettighederne.
Andre initiativer er i øjeblikket i gang. Dette gælder eksempelvis projek-
tet
”CSR i små og mellemstore virksomheder: Fra princip til praksis”.
Projektet har til formål at styrke små og mellemstore virksomheders stra-
tegiske arbejde med samfundsansvar baseret på de nyeste internationale
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
www.evm.dk