Svar:Politikens artikel den 11. april 2014 om udviklingsbistanden til Mali er på en række områderbehæftet med fejl og skæmmet af udokumenterede påstande. Artiklen indeholder således ikkedokumentation for påstanden om, at ’en stor del’ af de 500 mio. kr., der refereres til i artiklen,er havnet i ’lommerne på stammeledere, ministre og embedsmænd’. Politikens historie baserersig på en 1-sides artikel/analyse fra august 2013 fra et uafhængigt nyhedsbureau IRIN, som eret projekt under FN's organisation for koordination af humanitær bistand, OCHA. Denomtalte ’analyses’ generelle budskab er, at det på trods af årtiers udviklingssamarbejde kan væresvært at få øje på den generelle fattigdomsreduktion og udvikling i Mali. ’Analysen’ baserer sigtilsyneladende på et enkelt UNDP projekt fra begyndelsen af 90’erne og benytter sig derudoverblot af anekdoter for at argumentere for, at udviklingssamarbejdet med Mali, nærmere betegnettil det nordlige Mali, generelt har været medvirkende til at skabe konflikter, ligesom pengeneskulle være havnet i lommerne på de forkerte. ’Analysen’ nævner i øvrigt ikke Danmark. Det erendvidere kun en meget lille del af den danske udviklingsbistand til Mali, der er gået til de trenordlige regioner, Timbuktu, Gao og Kidal.

Resultater af det danske udviklingssamarbejde med Mali 2006-2012

Danmarks bilaterale udviklingssamarbejde med Mali begyndte i 2006. I tilrettelæggelsen afudviklingssamarbejdet har man fra dansk side fra starten fokuseret på at skabe konkreteresultater for den maliske befolkning samtidig med støtte til statsopbygningen i Mali.Udviklingssamarbejdet mellem Mali og Danmark var i perioden 2006-2011 især fokuseret på atbidrage til at bekæmpe fattigdommen og opbygge meget svage institutioner i det dengangrelativt stabile Mali. Det gjorde vi konkret ved at yde støtte indenfor vand og sanitet, styrkelseaf den private sektor og jobskabelse samt støtte til landbrugssektoren, hvor fokus særligt var påat forbedre den økonomiske infrastruktur via bl.a. biveje og dæmninger i de fattigelandområder.

Mali er et af verdens absolut fattigste lande - nr. 182 af 187 lande på FN’s udviklingsindeks i2013. Det er en af de væsentligste årsager til, at Danmark har et udviklingsmæssigt engagementi landet. I 2006, da første generation af de danske udviklingsprogrammer i Mali blev formuleret,foreskrev bedste internationale praksis (OECD/DAC) - som den i øvrigt stadig gør - at mansom donor anvendte de nationale institutioner og systemer – på centralt som lokalt niveau – tilat gennemføre de konkrete udviklingsaktiviteter og til dermed at kanalisere udviklingsbistandenud til målgruppen. Logikken var - og er - at man hermed kunne opbygge og styrke svageoffentlige myndigheder, decentraliseringsprocesser og samtidig opnå konkreteudviklingsresultater for de fattigste. OECD/DAC Peer Review af Danmarksudviklingssamarbejde fremhævede i øvrigt Danmark som førende i bistandseffektivitet i Mali,om end man dog også konstaterede, at grænsen for, hvad man kunne opnå i Mali ved at brugelandets egne systemer til at gennemføre udviklingsprogrammer nok var nået.Det danske udviklingssamarbejde med Mali i perioden 2006-2012 har trods de storeudfordringer med meget svage institutioner i landet bidraget til en lang række af konkreteresultater, som har været til stor gavn for befolkningen i Mali.Danmarks generelle budgetstøtte til Mali (2009-2012) har bidraget til opbygning af de maliskemyndigheder og til at styrke de svage institutioner. Herved har den generelle budgetstøtte bl.a.bidraget til at fremme fattigdomsorienterede indsatser i bl.a. de sociale sektorer og til at søge atfastholde udviklingen og dermed stabiliteten af den skrøbelige maliske stat. Danmark har viasamarbejdet om budgetstøtten også bidraget til, at Mali i årene op til krisen i 2012 førte en2

økonomisk politik, som bl.a. IMF og Verdensbanken på baggrund af en lang række anerkendtekriterier vurderede, var ansvarlig. I disse år blev fattigdommen i Mali reduceret fra 55,6 pct. afbefolkningen til 43,6 pct.Budgetstøtteprogrammet blev oprindeligt udarbejdet og gennemført i tæt sammenhæng med ettematisk program for god regeringsførelse. Sidstnævnte program har som overordnet formål atstyrke Mali som retsstat med indsatser møntet på at styrke den parlamentariske kontrol,gennemføre reformer af retssektoren og forbedre adgang til retshjælp i lokalområderne, styrkedet maliske civilsamfund samt fremme forsoning og dialog i det nordlige Mali. I retssektoren erder opnået særligt gode resultater, hvor uddannelse af indtil videre 210 barfodsjurister - heraf erover halvdelen kvinder - har forbedret rettighedssituationen for tusindvis af maliere, som bl.a.har fået bilagt stridigheder og har modtaget hjælp til opnåelse af identitetspapirer oganerkendelseafderesjordrettigheder.Herudovererdennationalemenneskerettighedskommission blevet styrket, således at den nu spiller en rolle i den offentligedebat.I landbrugssektoren har udviklingssamarbejdet i perioden 2006-2011 bl.a. resulteret ividereuddannelse af 1.500 medlemmer af landbrugsorganisationer (bogholderi, alfabetisering,dyrkningsmetoder m.m.), vandingssystemer er etableret på 100 ha landbrugsjord, der errepareret næsten 100 km landbrugsveje, gennemført 35 infrastrukturprojekter (markeder,vaccinationsstationer m.m). Denne positive udvikling fortsatte umiddelbart efter statskuppet i2012. Landbrugssektorprogrammet blev afsluttet ved udgangen af 2013, og i den sidste periodeopnåede programmet stor fremgang (op mod 200 pct. målopnåelse sammenlignet med tidligereår) både i forbindelse med infrastrukturprojekter og støtte af institutionel karakter, som f.eks.udarbejdelse af politikker for landbrugsudvikling og investeringsplaner.Blandt de hidtil opnåede resultater indenfor dansk støtte til privatsektorudvikling kanfremhæves støtte til 600 mindre- og små virksomheder i to regioner, fastholdelse og skabelse afomkring 6.000 jobs samt støtte til styrkelse af 23 mindre kreditorganisationer.Danmarks indsats indenfor vandsektoren har i perioden 2006 og frem til i dag sikret adgang tilrent drikkevand for godt 500.000 personer både i byer og på landet. I mere end 600 landsbyerer der forberedt udrulning af hygiejniske latriner. Vi er således godt på vej til at opfylde enmålsætning om, at der er latriner i alle husholdninger i ca. 900 landsbyer i Sikasso-, Mopti- ogKoulikoro-regionerne, mens 350 skoler vil nyde godt af forbedrede sanitære forhold.Den centrale udfordring i udviklingssamarbejdet med Mali har været, at erfaringerne om, hvadder fungerer bedst, har skullet indhøstes parallelt med opbygningen af et ambitiøstlandeprogram. Krydsfeltet mellem en raffineret malisk kultur og den franskeforvaltningstradition har skabt en usædvanlig kompleks offentlig organisationskultur i Mali. Detindebærer, at det tager længere tid at lære, hvordan beslutningsprocesser og magtstrukturer reeltfungerer. Der findes tillige en stor diskrepans mellem kvaliteten af tænkningen på det politiskeniveau og kapaciteten til at udmønte denne i praksis. Der er klare begrænsninger i kapaciteten iden offentlige sektor, på alle niveauer, og beskedent know-how i den private sektor. Disseforhold har bidraget til, at alle programmer er præget af langsommere fremdrift end forudset,og kræver udsædvanlig tæt opfølgning fra dansk side.

I juni 2011 informerede Udenrigsministeriet den daværende Styrelse for InternationaltUdviklingssamarbejde om udfordringerne med at opnå fremdrift i de dansk-finansieredeudviklingsprogrammer. Et nyt privatsektorprogram, påbegyndt i 2014, og en omfattende re-orientering af udviklingssamarbejdet – delvist foranlediget af statskuppet i marts 2012 – harimidlertid givet den danske ambassade i Mali mulighed for - som reaktion på de indhøstedeerfaringer - at justere samarbejdsmodaliteter, øge resultatorienteringen og inddrage nyerettighedsbaserede elementer. Dette også som et bidrag til at imødegå nogle af de underliggendeårsager til den krise, som Mali - med det internationale samfunds hjælp - er på vej ud af. Det ervæsentligt at understrege, at denne re-orientering af udviklingssamarbejdet skete på baggrund afinerti og svag kapacitet i de statslige institutioner; ikke på baggrund af konkrete eksempler påkorruption i statsapparatet.

Danmarks anti-korruptionspolitik i udviklingssamarbejdet

Udenrigsministeriets arbejde med anti-korruption i udviklingssamarbejdet fokuserer på fireområder: 1) At forhindre og begrænse korruption, 2) at afdække sager om korruption, 3) atinformere om og følge op på sager vedrørende korruption og 4) støtte til opbygning af landeneskapacitet til selv at forebygge og bekæmpe korruption.For at forhindre og begrænse korruption indgår korruption som et element i denrisikovurdering, der foretages forud for indgåelse af et nyt samarbejde med en partner. Forudfor kontraktindgåelse med samarbejdspartnere i udviklingslande, sikres det desuden, atkontrakterne indeholder en antikorruptionsklausul. Klausulen indebærer blandt andet, atsamarbejdet straks kan afbrydes, hvis der konstateres korruption hos partneren. I samarbejdetmed prioritetslande sker der i tillæg til dette en løbende og forebyggende anti-korruptionsdialog og træning af samarbejdspartnere med fokus på kontrolmiljøet.I arbejdet med at afdække sager om korruption har ambassader i de fleste udviklingslande, hvorDanmarksbilateraleudviklingssamarbejdeerkoncentreret,udsendteøkonomistyringsspecialister og således også i Mali. Hensigten er blandt andet at øge kontrollenmed tilskudsmidlerne og dermed forebygge sager om svindel og korruption i forbindelse medgennemførelse af bistandsprogrammer samt effektivt at kunne følge op på sådanne sager, nårde opdages. For skrøbelige stater gælder det, at langt hovedparten af korruptionssager opdages iforbindelse med de årlige revisioner, som Udenrigsministeriet stiller krav om. Enkelte sageropdages i forbindelse med tilsynsbesøg, men sådanne besøg vanskeliggøres ofte på grund afsikkerheden.Ambassaderne reagerer desuden på henvendelser fra personer, som har mistanke, eller konkretinformation, om korruption i danskstøttede aktiviteter. Disse henvendelser kommer direkte tilambassaderne eller via Udenrigsministeriets anti-korruptionshotline.I arbejdet med at informere om og følge op på sager om korruption indgår underretning afRigsrevisionen i sager om uregelmæssigheder, der giver anledning til begrundet mistanke omkorruption eller svindel i forvaltningen af dansk udviklingsbistand. Udenrigsministerietunderretter løbende Rigsrevisionen, når der fremkommer væsentligt nyt i en sag. Sagerneoffentliggøres som hovedregel på Udenrigsministeriets hjemmeside. I den konkrete opfølgningpå en korruptionssag indgår blandt andet mulighederne for at tilbageholde yderligere

udbetalinger indtil de pågældende forhold er forbedret, afbrydelse af samarbejdet, krav omtilbagebetaling og/eller retslige efterspil.I indsatsen for at støtte opbygning af landenes kapacitet til selv at forebygge og bekæmpekorruption indgår Danmarks støtte til såvel statsopbygning som til god regeringsførelse i bredforstand. Bekæmpelse af korruption indgår som et af tre prioritetsområder i den danske strategifor god regeringsførelse, og i prioritetslandene støttes en række indsatser, der skal bistå landenemed at bekæmpe korruption og fremme god regeringsførelse. Dette omfatter støtte til bl.a.opbygningafkapacitetilandenesfinansforvaltning,etableringafanti-korruptionskommissioner, stærkere retssystemer, rigsrevisioner og parlamentarisk kontrol. NårDanmark støtter dette, er det i erkendelse af, at god regeringsførelse, transparente offentligeinstitutioner, parlamentarisk opsyn med regeringen etc. er en del af de rammevilkår, som ernødvendige for demokrati og udvikling, og for på sigt at opbygge de demokratiskekontrolmekanismer, der skal til for blandt andet at komme korruption til livs.

Anti-korruptionsindsatsen i Mali

Da man fra dansk side indledte samarbejdet med Mali, var der stort fokus på at etablere tætdialog med landets myndigheder og samarbejdspartnere på alle niveauer. Dette både for atsikre, at der var det nødvendige kendskab til de grundlæggende betingelser for danskudviklingsbistand, men også for at opbygge kendskabet til malisk forvaltningstradition.Ambassaden etablerede også fra start en tæt dialog med både de interne og eksternekontrolmyndigheder i landet.Spørgsmål vedrørende regeringsførelse, korruption og straffrihed er en vigtig og fast del afDanmarks politiske dialog med de maliske myndigheder. Dette gælder både den løbende dialogmellem den danske ambassade og den maliske regering og i forbindelse med højniveaubesøg iMali. Fx. blev emnet drøftet under handels-og udviklingsministerens nylige besøg med bl.a. denmaliske premierminister, udenrigsminister og justitsminister. Også inden for rammerne af detbredere udviklingssamarbejde med den maliske regering står dialog om disse spørgsmål højt pådagsorden.Det maliske parlament behandler i øjeblikket en ny lov om ulovlig berigelse (”loid’enrichessement illicite”). Vedtagelsen af en robust lov om ulovlig berigelse er et afkernemålene i Statsopbygningskontrakten mellem EU og den maliske stat, som Danmarkstøtter med 50 mio. kr.Svag kapacitet er et generelt problem i Mali, og det øger selvsagt risikoen foruregelmæssigheder. For at imødegå denne risiko bedst muligt benyttes en række værktøjer iudmøntningen af udviklingssamarbejdet. Der gennemføres regelmæssige revisioner afaktiviteterne, hvori der også indgår en vurdering af de administrative svagheder og styrker vedpartnerne. Der gennemføres regelmæssig monitorering af aktiviteterne, og brugen af tekniskassistance til støtte af partnere er øget, herunder til styrket administration, økonomistyring ograpportering.Samtidig støttes initiativer, der skal styrke den folkelige deltagelse og øge transparens og kontrolaf statens budget. Dette gøres blandt andet gennem støtte til det maliske parlament for at styrkeparlamentets opsynsrolle vis-a-vis den maliske regering samt via støtte til tre maliske

civilsamfundsorganisationer, der arbejder for at fremme statens sociale ansvarlighed. Ikkemindst det sidstnævnte initiativ er innovativt i en malisk kontekst, hvor der er et stort behov forat styrke befolkningens stemme og sikre, at det primært er det maliske folk og civilsamfund, derselv driver anti-korruptionsdagsordenen og insisterer på god og gennemsigtig regeringsførelse.For så vidt angår mistanke om misbrug og svindel med udviklingsmidler, som rutinemæssigtindberettes til Rigsrevisionen, har ambassaden i Bamako siden 2007 indberettet i alt trettensager, hvoraf de ni er afsluttede, mens fire er igangværende. De ni sager omhandlede omkring1,4 mio. kr., men kun i en enkelt af de ni afsluttede sager måtte ambassaden konstatere etfaktisk tab på 21.603 kr. Sagen vedrørte manglende faktura, forfalskning af faktura og tovirksomhedsejere, der ikke kunne identificeres, selvom de havde fået udbetalt støtte. De øvrigeotte sager er løst ved, at der enten er rettet op på uregelmæssigheder, eller også er de berørtemidler blevet tilbagebetalt, typisk af den maliske stat. De fire tilbageværende sager omhandlerca. 0,5 mio. kr., men er endnu ikke afsluttede. Herudover har der været to sager fra Mali, somvedrører støtte udbetalt til danske NGO’er direkte fra Udenrigsministeriet.