Spørgsmål nr. 119 (Alm. del) fra Folketingets Udenrigsudvalg:

”Er ministeren enig i, at Garmi Gillon ikke længere har den di-plomatiske immunitet som den daværende justitsministerFrank Jensen mente, at Garmi Gillon nød i 2001?”

Svar:

I 2001 blev der i forbindelse med Carmi Gillons tiltræden som Israels am-bassadør i Danmark rejst spørgsmål om, hvorvidt Carmi Gillon kunne an-holdes her i landet for påståede brud på torturkonventionen.Udenrigsministeriet tilkendegav i den forbindelse, at det var ministerietsopfattelse, at Wienerkonventionens bestemmelser som specialregler for di-plomatiske repræsentanter fortrænger de generelle regler i FN’s torturkon-vention, og at Wienerkonventionen således ville være til hinder for anhol-delse og strafforfølgning her i landet af en diplomatisk repræsentant. Ju-stitsministeriet var enig i denne vurdering.Justitsministeriet kan i øvrigt efter høring af Udenrigsministeriet oplyse, atdet følger af Wienerkonventionen, at diplomatiske repræsentanter nyderdiplomatisk immunitet i sager, der henhører under modtagerstatens straffe-retspleje i den periode, personen er udsendt, medmindre udsenderstatenudtrykkeligt giver afkald herpå. Bortset herfra ophører diplomatisk immu-nitet, når personen ikke længere varetager det pågældende hverv, idet di-plomaten dog fortsat nyder diplomatisk immunitet i forhold til handlinger,der er udført som led i varetagelsen af personens opgaver som medlem afrepræsentationen. Det antages således, at diplomaten efter stillingens op-hør ikke nyder diplomatisk immunitet for handlinger foretaget før immuni-tetsperioden eller for handlinger foretaget under immunitetsperioden, hvisder ikke er tale om embedshandlinger.Udenrigsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen oplyst følgende:”Det bemærkes, at der ud over reglerne om diplomatisk immu-nitet, der som anført følger af Wienerkonventionen om diplo-matiske forbindelser, også i folkeretten gælder sædvaneretligeregler om immunitet for statsrepræsentanter for handlinger fo-retaget i embeds medfør. Disse regler er givet virkning i danskstrafferetspleje ved straffelovens § 12.De folkeretlige sædvaneregler på dette felt er imidlertid ikkeklare. Dette finder blandet udtryk ved, at retspraksis fra inter-nationale og andre staters domstole med hensyn til udstræk-2