Udvalget for Landdistrikter og Øer 2013-14
ULØ Alm.del
Offentligt
1342488_0001.png
1342488_0002.png
1342488_0003.png
1342488_0004.png
1342488_0005.png
1342488_0006.png
J.nr. 14-0075192Den 5. februar 2014
Udvalget for Landdistrikter og Øer – Samråd den 6. februar 2014Talepapir til samrådsspørgsmål E:Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for den ændredepraksis i vurderingerne af landbrugsejen-domme under 5,5 ha, herunder hvilke re-gelændringer der ligger bag.Jeg vil som indledning gerne sige, at jeggodt kan forstå reaktionen hos de menne-sker, der har fået omklassificeret deresejendom fra landbrugsejendom til beboel-sesejendom. Omklassificering af en ejen-dom fra landbrug til beboelse kan medføreganske betydelige stigninger i den grund-skyld, der skal betales til kommunen, og deter selvfølgelig ikke noget, som en ejer erglad for. Det forstår jeg udmærket godt.Men jeg må samtidigslå fast, at der ikke ersket ændringer i praksis for vurdering aflandbrugsejendomme under 5,5 hektar, ogat der heller ikke er sket ændringer i regler-
Indledning
1/6
ne.De regler, som vi har nu, har været anvendtsiden 1998, og der er hverken sket ændrin-ger af regler eller af praksis.Jeg kan i den forbindelse oplyse, at en afmine forgængere som skatteminister - Kri-stian Jensen – tilbage i 2006 også besvaredeen række spørgsmål fra Folketinget omdenne praksis.Benyttelselandbrug/beboelse
Ved vurderingerne skal SKATtage stillingtil den enkelte ejendoms benyttelse, f.eks.om ejendommen kan anses for at være enlandbrugsejendom eller en beboelsesejen-dom.Hvis der tale om en stor gård, er det selv-sagt ikke noget problem, men hvis der ertale om et nedlagt husmandsbrug eller lig-nende, kan det være vanskeligere.
Ejendommens frem-træden
Det er en konkret afgørelse, om en ejen-dom skal betragtes som en landbrugsejen-dom eller som en beboelsesejendom, ogSKAT må tage en række forhold i betragt-ning.Man ser f.eks. på stuehusets karakter ogstandard og stuehusets værdimæssige andeli
2/6
forhold til værdien af den samlede ejen-dom.Man ser også på driftsbygningernes omfangog deres indretning og landbrugsmæssigeudnyttelse.En tredje faktor er den landbrugsmæssigeudnyttelse af ejendommen i øvrigt. Dyrkesder noget på jorden, eller ligger den barehen? Holdes der husdyr, og i givet faldhvilke? Som et eksempel er hestehold i vo-re dage jo ikke en indikation af, at der dri-ves landbrug.Ejendommens stør-relse
Herudover lægges der vægt på størrelsen afejendommens areal.Hvis arealet er mindre end 5,5 hektar,vilejendommen som udgangspunkt blive an-set for at være en beboelsesejendom.Man vil dog anse ejendommen for at væreen landbrugsejendom, hvis den landbrugs-mæssige drift er af væsentligt omfang, f.eks.hvis der er tale om særligt intensiv drift afarealer eller driftsbygninger.Hvis arealet er over 5,5 hektar, anses ejen-dommen for en landbrugsejendom, medmindre den landbrugsmæssige benyttelse af
3/6
bygninger og areal er af helt underordnetbetydning.Det kan være tilfældet, hvis der f.eks. er taleom hede- og overdrevsarealer.Landbrugspligt udenbetydning
Det er uden betydning for afgørelsen, omejendommen ligger i landzone. Det er ogsåuden betydning,om ejendommen er pålagtlandbrugspligt, ogom ejer selv forestår drif-ten.Det er kort sagt ejendommens karakter afenten beboelsesejendom eller landbrugs-ejendom, der er afgørende.
Lempelig ejendoms-beskatning for land-brug
Landbrugsejendomme har en særligt lem-pelig ejendomsbeskatning. Det er derforvæsentligt, om en ejendom er vurderet somen landbrugsejendom eller som en beboel-sesejendom.Det har betydning på to områ-der:For det første ansættes grundværdien forlandbrugsejendomme efter en særlig regel,som ofte kaldes bondegårdsreglen.Bondegårdsreglen betyder, at grundværdie-naf landbrugsjord i gennemsnitkun ansæt-tes til 30-40 pct. af landbrugsjordens skøn-nede handelsværdi.
”Kunstig” lav grund-værdi (bondegårds-reglen)
4/6
For alle øvrige ejendomstyper ansættesgrundværdien til grundens skønnede han-delsværdi.Landbrug har laveregrundskyldspromilleend øvrige ejendom-me
For det andet er den kommunale grund-skyldspromille for landbrugsejendommevæsentligt lavere end for de øvrige ejen-domstyper, nemlig højst 7,2 promille. Forøvrige ejendomme kan grundskyldspromil-len variere mellem 16 og 34.Disse ordninger er tænkt som en begunsti-gelse til landbruget. De er ikke tænkt somen begunstigelse til beboelsesejendommepå landet.
Afslutning
Afslutningsvis vil jeg gerne gentage, at derhverken er sket ændringer i praksis eller ireglerne.De nugældende regler og den nu-gældende praksis har været anvendt i mangeår.Som jeg sagde i indledningen, forstår jeggodt reaktionen hos de familier, som kom-mer til at betale en højere grundskyld, endde gjorde før. Men jeg mener alligevel, atdet giver god mening at ansesmå ejendom-me for beboelsesejendomme, når der ikkeforegår en egentlig landbrugsmæssig drift.
5/6
Det svarer i øvrigt til den opfattelse, somKristian Jensen som skatteminister gav ud-tryk for i 2006.Jeg hører gerne, hvis nogen er uenige i mingengivelse af reglerne og hvilke overvejelser,min gennemgang giver anledning til.
6/6