ULØ, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 8/10-13 om lånemuligheder for boliger og virksomheder i landdistrikter, jf. ULØ alm. del - samrådsspm. A, til ministeren for by, bolig og lamddistrikter

Talepapir for minister for by, bolig og landdistrikter ved samråd A den 8. oktober 2013Det talte ord gælderJeg vil gerne takke for, endnu en mulighed for her i udvalget, at gennemgå regeringens løbende arbejdemed at styrke de danske landdistrikter, yderområder og småøer.Dagens samrådsspørgsmål favner bredt. Men hvis jeg skal starte med præmissen for samrådet, må jeg sige,at jeg ikke er enig.Der henvises i samrådsspørgsmålet til, at regeringens finanslovsforslag ikke indeholder nye tiltag til gavn forlanddistrikterne. Det undrer mig, da regeringen jo netop med finanslovsforslaget for 2014 har formuleret enrække tværgående initiativer, som søger at understøtte vækst og udvikling i hele Danmark – byerne såvelsom landdistrikterne.Regeringens finanslovsforslag afspejler, at vi ønsker at skabe vækst og arbejdspladser i hele landet. Vorestilgang er balanceret.Vi fører en økonomisk ansvarlig politik, som samtidig har givet plads til at investere i vores velfærdssamfund.Lad mig fremhæve nogle af de initiativer som er til særlig gavn for landdistrikterne:1. Med finanslovsudspillet giver vi bl.a. et kompetenceløft til arbejdsstyrken igennem voksen- ogefteruddannelserne. Det sigter særligt på at gavne arbejdsstyrken uden for de store byer.Samtidig har regeringen i sidste uge fremlagt et forslag til en reform af erhvervsuddannelserne, somskal medvirke til at øge antallet af dygtige faglærte i hele landet. Dette vil gavneproduktionsvirksomheder, hvoraf mange er beliggende i netop landdistrikterne.2. Regeringen tænker også landdistrikterne aktivt ind i arbejdet, når man nedsætter en ”task force” ogopretter en grøn pulje, som har et særligt fokus på afsætning af lokale fødevarer produceret ilanddistrikterne. Det gavner de lokale producenter, men er samtidig med til at binde by og land meresammen både fysisk og mentalt.3. Regeringen ønsker også at binde landet sammen igennem Togfond DK ved hjælp af en ny timetogs-model. Det er en model, som jeg har ladet mig fortælle, at flere af Venstres borgmestre ud i landet ersærdeles tilfredse med. For de ved godt, at det afgørende for landdistrikterne ikke er politiskedrillerier men i stedet reel handling til gavn for mobiliteten i hele landet. Med nedsat transporttid fårflere borgere mulighed for både at bo på landet og pendle til et job i vækstcentrene omkring destørre byer.4. Desuden igangsættes offentlige investeringer i transport- og infrastrukturprojekter i hele landet. Dettetæller bl.a. en ny Storstrømsbro og en motorvej mellem Herning og Holstebro.Disse investeringer vil i de kommende år udgøre over 9 mia. kr.Satsningen vil være med til at øge tilgængeligheden til landdistrikterne til gavn for både borgere ogerhvervsliv.Endelig er der en række udmøntninger af Vækstplan DK, som regeringen vedtog i foråret med bl.a. Venstre.Vi har her som bekendt en særlig landdistriktspakke, som bl.a. indeholder:--400 mio. kr. til nedrivning og istandsættelse af faldefærdige huse i 2014 og 2015.200 mio. kr. til kystbeskyttelse samlet set i 2014 og 2015.

Jeg mener sådan set, at alle disse tiltag er ganske tydelige tegn på, at denne regering tager landdistrikternesudfordringer seriøst og tænker dem ind i relevante udspil på tværs af regeringen.Det indebærer også et ønske om, at det skal være muligt at bo og drive erhverv i alle egne af landet. Derforer det også bekymrende, at nogle borgere og virksomheder oplever, at det er svært at få lån til køb af huseller til at starte en virksomhed.Jeg modtager løbende henvendelser fra både lokale politikere og borgere om konkrete sager. Det er etemne, som jeg tager meget alvorligt, da problemer med låntagning kan påvirke væksten og bosætningen ilanddistrikterne negativt.Derfor lægger jeg også vægt på at have en løbende dialog med branchen om udviklingen i kreditgivning.Det er som bekendt institutterne selv, som skal vurdere, om de vil låne penge ud til borgere.Jeg vil gerne her bemærke, at regeringen fortsat ikke finder det hensigtsmæssigt at stille statslån ellerstatslige garantier til rådighed for borgere eller virksomheder.Branchen har imidlertid et ansvar for at sikre, at postnummeret ikke bruges til at afgøre, om der kan gives låneller ej. Og det er branchen faktisk enig med mig i. Det blev blandt andet bekræftet på et møde i august, somjeg tog initiativ til i lyset af en række sager, som jeg hen over sommeren var blevet gjort opmærksom på.Ser man på de tilgængelige tal, tegner der sig et billede af, at hele markedet – både i byerne og på landethar været udfordret af lavkonjunkturen. Vi kan samtidig se, at liggetiderne er kortere omkring de største byerog længere i en række landdistrikter.Men tallene tyder imidlertid ikke på, at yder- og landkommuner har en markant anderledes udvikling inyudlån end de resterende kommuneområder.Dette ændrer ikke på, at vi fra regeringens side fortsat på tæt hold skal følge med i, at realkreditbranchen ogbanksektoren vurderer hver enkelt låneansøgning og ikke afviser låneansøgninger fra bestemte geografiskeområder.Mange steder sker der jo lokalt en positiv udvikling, der står i modsætning til det generelle billede. Og det gøren individuel kreditvurdering endnu mere vigtig. Derfor er det selvfølgelig vigtigt, at branchen har allerelevante oplysninger til rådighed for at kunne skabe sig et dækkende billede af forhold i lokalområdet. Ogher kan vi selvfølgelig hjælpe med at udbrede kendskabet til de mange initiativer, jeg tidligere har omtalt,som regeringen har taget for at holde hånden under udvikling i landdistrikterne.For at styrke dialogen og videndelingen med branchen yderligere har jeg taget initiativ til regelmæssigedrøftelser af udviklingen på området og konkrete værktøjer, som kan indgå i en samlet kreditvurdering,herunder f.eks. tiltag inden for område- og byfornyelsen.Det sidste element i samrådsspørgsmålet vedrører vækst og produktivitet. Danmark har siden midten af1990’erne været udfordret af andre lande, der har haft en større vækst i produktiviteten. Netop derfor harregeringen nedsat en produktivitetskommission med uafhængige eksperter, der skal analysere den danskeproduktivitetsudvikling og komme med konkrete anbefalinger til, hvordan produktiviteten kan styrkes i dekommende år.

Når emnet falder på planloven kan jeg sige, at regeringen i de kommende måneder vil arbejde nøje medProduktivitetskommissionens anbefalinger. Det gælder også anbefalingerne, der vedrører planloven.Jeg vil i den forbindelse pege på, at regeringen også i sammenhæng med planloven har taget initiativer tilgavn for udviklingen i landdistrikterne. I foråret blev der som bekendt indført en ny landdistriktsbestemmelse,som giver alle landets kommuner nye, enklere og bedre muligheder for at stimulere bosætning og etableringaf erhverv i vanskeligt stillede landdistrikter.Som jeg har redegjort for i dag, og igennem flere gode debatter i Folketinget, arbejder regeringen målrettetfor at indtænke landdistrikterne i en række tværgående initiativer og udspil.Som min redegørelse her i dag viser, er listen lang, og resultatet er, at vi allerede i dag har givetkommunerne mange flere strenge at spille på. Jeg hæfter mig også ved, at kommunerne – blå som røde –tager vel imod mange af de nye tiltag.