Ministeren bedes redegøre for overve-

jelserne om at nedlægge skattecentre i

yderområderne, herunder for konse-

kvenserne for brugerne i disse områder

og de beskæftigelsesmæssige konse-

kvenser.

Hvad kan ministeren oplyse om effekti-

viteten pr. medarbejder i de enkelte

skattecentre?

Ministeren bedes endvidere oplyse,

hvordan disse overvejelser passer sam-

men med regeringens løfter om at gøre

en ekstraordinær indsats for yderområ-

derne og regeringens løfter om, at der

ikke vil ske reduktion i statslige ar-

bejdspladser i yderområderne.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra

Hans Christian Schmidt (V) og Esben

Lunde Larsen (V).

Tak for invitationen.Jeg er klar over, at der er stor interesse for,hvor SKAT i fremtiden skal være lokalise-ret. Jeg får løbende henvendelser fra borg-mestre, lokalpolitikere, erhvervsfolk ogSKAT-medarbejdere, der spørger til frem-tiden for skattecentret i deres lokalområde -og helt naturligt interesserer Folketinget sigogså for spørgsmålet.

Senest har jeg den 13. november besvareten række mundtlige § 20 spørgsmål omemnet.Det korte svar er, at SKAT skal reducere sitlokaleforbrug, men at det ikke er besluttet,hvordan reduktionen skal gennemføres ipraksis.Men jeg er alligevel glad for, at udvalget harafsat tid til emnet, så jeg får mulighed for atredegøre lidt nærmere for nogle af de hen-syn og afvejninger, der skal foretages, nården fremtidige placering af skattecentreneskal fastlægges.

Ved fusionen blev i omegnen af 10.000årsværk fra de daværende kommuner, fraToldSkat og fra Økonomistyrelsen samlet ién myndighed. SKAT blev geografisk pla-ceret i et Hovedcenter (i København) og i30 skattecentre fordelt over hele landet.Baggrunden for at gennemføre fusionenvar en række analyser, som VK-regeringenhavde iværksat. Analyserne viste et stort ef-fektiviseringspotentiale ved at samle opga-verne på skatte- og inddrivelsesområdet, ogderfor blev der også i kølvandet på fusio-nen iværksat en række initiativer, der overen årrække skulle gøre det muligt at reduce-re både medarbejderantallet og SKATs be-villing på Finansloven.Den plan har siden været fulgt i store træk,og i løbet af perioden er det lykkedes atgennemføre effektiviseringer samtidig med,at SKAT har formået at modernisere sinopgaveløsning.

Men på trods af de gennemførte moderni-seringer har det alligevel vist sig at værevanskeligt at nå helt i mål med de effektivi-seringer, der var forudsat i forbindelse medfusionen.Derfor besluttede den nuværende regeringkort efter sin tiltrædelse at gennemføre enbudgetanalyse af SKAT for at få kortlagt,hvad der skulle til for at nå det sidste stykkemed realiseringen af effektiviseringerne.Budgetanalysen blev gennemført henoverefteråret og vinteren sidste år, og analysenviste blandt andet, at der fortsat kan opnåseffektiviseringer ved at samle SKATs op-gaver yderligere og ved at satse på speciali-sering og styrkelse af de faglige miljøer.

Analysen har blandt andet udmøntet sig iden omstrukturering af SKATs organisati-on, der blev gennemført pr. 1. april i år.Organisationsændringen har lagt rammenfor SKATs udvikling i de kommende år,men herudover er der fortsat en rækkeyderligere initiativer undervejs, der vil gøredet muligt for SKAT at løse sine opgaver

Samlet set er den situation SKAT står i idag altså en helt anden,end den situation,SKAT stod i i slutningen af 2005 efter fu-sionen. Grundlæggende er behovet for atmøde op hos SKAT for at klare sine mel-lemværender forsvundet i dag for langt defleste borgere. Det skal afspejles både iSKATs organisation og arbejde.Medarbejderantallet er faldet fra ca. 10.000til ca. 7.000, og når vi ser bare lidt fremad,vil de igangværende effektiviseringsinitiati-ver betyde, at medarbejderantallet vil faldeyderligere til under 6.000. Samtidigt mednedgangen i medarbejderantallet er opga-verne blevet samlet i færre og mere specia-liserede landsdækkende enheder.Derfor er det også klart for mig, at dengeografiske lokalisering, der blev fastlagt iforbindelse med fusionen for snart 10 årsiden, ikke længere er tidsvarende. Der erbehov for at tilpasse SKATs lokaler, så debåde passer til borgernes ændrede behovfor at klare sine mellemværender og det an-tal medarbejdere, der er nu (og i fremtiden).Lokalerne skal passe til den måde, SKATsopgaver er organiseret på i dag og frem-over.Ligesom for resten af den offentlige sektorer det et vilkår for SKAT, at opgaveløsnin-gen skal effektiviseres mest muligt. Det er

med til at frigøre ressourcer, som kan prio-riteres til andre vigtige formål, ligesom deter med til at skabe fundamentet for enholdbar fremgang i beskæftigelsen og vel-standen i hele Danmark.Trods effektiviserin-ger er fordeling afarbejdspladser stortset som i 2006

Som jeg sagde i starten, er det stadig ikkebesluttet, hvordantilpasningen af SKATslokaler konkret skal ske. Men jeg vil gerneunderstrege, at jeg har stor forståelse forden interesse (og bekymring), der er for sa-gen rundt omkring i lokalområderne, og jeger helt opmærksom på, at placeringen afstatslige arbejdspladser er et spørgsmål, derhar stor betydning for yderområderne.I den forbindelse synes jeg dog, det er værdat notere sig, at SKAT i dag har en størreandel af sine arbejdspladser lokaliseretudenfor København (62,6 pct.) end hvad,der er gældende for staten som helhed(55,7 pct.), og at SKAT siden 2005 faktiskhar formået at gennemføre omfattende ef-fektiviseringer uden, at andelen af arbejds-pladser hos SKAT i de enkelte landsdelehar ændret sig væsentligt. Det fremgår afmit svar på SAU alm. del spm. 30 og 31.Og selv om der vil være skattecentre, somvil blive nedlagt i de kommende år, vil dethelt klart være en vigtig prioritet for mig atgennemføre tilpasningerne af SKATs loka-ler på en måde, så vi også i fremtiden får enfornuftig geografisk fordeling af skattecent-rene, mellem landsdelene.

Så der vil altså blive taget hensyn til yder-områdernes behov, men uanset hvordanman vender og drejer det, vil det være så-dan, at SKAT ikke kan gennemføre en væ-sentlig reduktion i det samlede medarbej-derantal uden, at det også har betydning forforbruget af kvadratmeter.Det vil simpelthen ikke være muligt at opnåde rationaliseringer, vi har forudsat, uden atlukke nogle af de skattecentre, vi har i dag.Færre adresser menfortsat tilstedeværel-se i alle landsdele

Så den tilpasning af lokaleforbruget, somSKAT skal gennemføre, er altså først ogfremmest et spørgsmål om at få lokalerne ide enkelte landsdele til at passe med demedarbejdere og opgaver, vi har. Og selv-om det kan betyde, at SKATs medarbejde-re samles på færre adresser i de enkeltelandsdele, er det ikke et udtryk for, at derikke skal være nogen skattecentre i yderom-råderne.Når vi skal træffe beslutningen om,hvorSKAT i fremtiden skal have sine skatte-centre placeret, er der også en række andrehensyn,der sammen medhensynet til yder-områdernes særlige behov, må indgå iovervejelserne.For det første er det et hensyn, at SKAT erog fremadrettet vil være en landsdækkendeorganisation, der betjener borgere og virk-somheder i hele Danmark.

Som jeg var inde på tidligere, har de mo-derniseringer, der er gennemført de senereår, betydet, at behovet for at kunne mødeop ved det lokale skattecenter for at fåordnet sine mellemværender med SKAT erforsvundet for langt de fleste mennesker.Men selv om det er sådan, skal der natur-ligvis stadig være mulighed for at bede omet møde med SKAT,og mulighed for atdette kan ske relativt tæt på borgernes ogvirksomhedernes bopæl. Det vil bestemtvære et hensyn, der skal prioriteres i det vi-dere arbejde.I den forbindelse er jeg i øvrigt tidligereblevet spurgt, om der kan udledes nogetom den fremtidige placering af skattecent-rene ud fra hvilke skattecentre, der i dagtilbyder ”visiteret tidsbestilling”. Det kander ikke!

Men uanset moderniseringen af SKATskommunikation med borgere og virksom-heder er der stadig en række opgaver, navn-lig på kontrol- og inddrivelsesområdet,hvor SKAT af praktiske årsager har brugfor at kunne tage ud til virksomhederne.Virksomhederne er i hovedsagen koncen-treret omkring København og omegns-kommunerne samt i Nordsjælland. Derud-over er der relativt mange virksomheder iOdense, Århus, Fredericia og til dels i Ål-borg og Esbjerg.

Det andet hensyn, jeg vil nævne, er hensy-net til medarbejderne i SKAT. Her må vi sepå, om vi kan få kabalen til at gå op, såmedarbejderne ved et skattecenter, der luk-ker, får mulighed for at flytte til et andetskattecenter i den samme landsdel.Det samme gælder i forhold til opgaver,hvor vi skal søge at tilrettelægge processen,så det ikke bliver nødvendigt for flere med-arbejdere at flytte opgave end højst nød-vendigt. Derfor er det vigtigt, at vi tagerhensyn til de kompetencer, der i forvejen ertil rådighed på de enkelte skattecentre, nårvi overvejer, hvor opgaverne skal placeresfremadrettet.

For det første vil der kunne høstes en ræk-ke stordriftsfordele ved at samle sig i færreenheder, og for det andet vil det fremmeetableringen afstærke faglige miljøer. Etab-leringen af stærke faglige miljøer er på enrække områder en forudsætning for at kun-ne løfte både kvalitet og produktivitet.Så selv om det var muligt at opretholde denuværende skattecentre og blot reduceredem forholdsmæssigt, ville det være en dår-lig løsning, der ville stå i vejen for en mere

Et sidste hensyn,jeg vil nævne, er hensynettil, at SKAT også i fremtiden skal kunnerekrutteremedarbejdere med de rigtigekompetencer de steder, hvor SKATs opga-ver er placeret.Alt andet lige vil det være lettere for SKATat rekruttere højtuddannede medarbejdere inærheden af universitetsbyerne, mens med-arbejdere med en kortere uddannelse lette-re vil kunne rekrutteres i yderområderne.

Det betyder, at det for SKAT vil være enfordel at placere de højst specialiserede op-gaver i nærheden af de store byer, hvor detfor en række af de opgaver, der kræver lidtkortere uddannelser, vil være en fordel atvære placeret tættere på yderområderne.Det er da også den strategi for placering afopgaver, som SKAT allerede i en årrækkehar haft gode erfaringer med – både i for-hold til kvaliteten af opgaveløsningen og iforhold til medarbejdernes tilfredshed.I den forbindelse vil jeg blandt andet næv-ne Betalingscentret i Ringkøbing og Kun-decentrene i henholdsvis Ribe og Hjørringsom succesfulde eksempler på samling afopgaver i yderområderne.

skattecentre, der eventuelt skal lukke, altsåses i sammenhæng landsdel for landsdel ogopgaveområde for opgaveområde. Det eren kompleks opgave, som kræver gennem-førelse af grundige analyser for at finde demulige løsninger.Effektivitet -By kontra land

Afslutningsvisvil jeg gerne knytte en kom-mentar til den del af samrådsspørgsmålet,der vedrører spørgsmålet om medarbejder-nes effektivitet ved de forskellige skatte-centre.Her er det min klare opfattelse, at medar-bejderne ved alle skattecentre gør et virke-ligt godt stykke arbejde. SKAT har sombekendt været udsat for en del negativpresseomtale det sidste års tid, men påtrods af det har jeg oplevet et stort enga-gement og en faglig stolthed hos de medar-bejdere, jeg har mødt, når jeg har været påbesøg ved de forskellige skattecentre. Deter min klare overbevisning, at medarbej-derne i langt de fleste tilfælde udfører dereshelt centrale samfundsopgave på en bådeprofessionel og kompetent måde.Når der bliver spurgt til effektiviteten vedskattecentrene, må jeg sige, at det er megetvanskeligt at sammenligne effektiviteten påtværs af de forskellige skattecentre. Dethænger sammen med den funktionsopde-ling af opgaverne, der præger SKATs orga-nisation.Specialiseringen på de enkelte steder rundt i

landet betyder, at det simpelthen er forskel-lige opgaver, der løses ved de forskelligeskattecentre. Derfor er det ikke muligt atforetage en systematisk sammenligning afeffektiviteten mellem skattecentrene. Atforsøge at sammenligne effektiviteten mel-lem for eksempel Betalingscentret i Ring-købing og en driftsenhed i Store Selskaberlader sig således ikke gøre, da der er tale omhelt forskellige opgaver, der varetages afforskellige typer af medarbejdere.Men som jeg sagde indledningsvis er detmin bestemte opfattelse, at medarbejderneoveralt i landet løser deres opgaver effek-tivt og samvittighedsfuldt.Afslutning - opsum-mering

Til sidst vil jeg gerne kort opsummere, detjeg har sagt.For det første vil jeg slå fast, at der ik-ke er truffet nogen beslutning om,hvordan SKAT skal være lokaliseret ifremtiden.For det andet vil jeg understrege, athensynet til at fastholde en fornuftiggeografisk spredning af skattecentrenei mellem alle landsdele vil indgå somet vigtigt hensyn ved fastlæggelsen afSKATs fremtidige lokalisering.For det tredje er det vigtigt for mig atpointere, at der også er andre hensynend hensynet til yderområdernes sær-