Udvalget for Landdistrikter og Øer 2013-14
ULØ Alm.del
Offentligt
1412133_0001.png
MNISTERET FOR
BY, BOLIG
o
LANDDISTRIKTER
Ulla Mortensen
Svindinge Landsbyråd
Glorupvej i a
MINISTEREN
Dato:
24. oktober 2014
Svindinge
5853 Ørbæk
Kære Ulla Mortensen
Tak for din henvendelse af 24. september 2014 på vegne af Svindinge Landsbyråd vedrørende
udfordringerne med udvikling af landsbyer og landdistrikter.
Jeg sætter pris på at modtage jeres synspunkter omkring disse udfordringer. Siden jeres første
henvendelse fra februar 2013 har regeringen og jeg fortsat arbejdet med at fremlægge og gennemføre
en lang række konkrete tiltag og initiativer til gavn for både de mennesker, som bor og driver
virksomhed i vores landdistrikter.
Det er regeringens målsætning, at det skal være muligt at bo, leve og arbejde i alle dele af landet.
Siden etableringen af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har regeringen og jeg arbejdet for, at
sikre et fortsat sammenhængende land, hvilket blandt andet er kommet til udtryk ved de
nedenstående initiativer.
På transportområdet har regeringen gennemført en række tiltag, som jeg mener, har stor betydning for
landdistrikterne.
Således vil Togfondens 28,5 milliarder kroner være til glæde for alle danskere, der tager toget, også
dem der bor i et landdistrikt. Det er rigtigt, at rejsetiderne bliver markant kortere mellem de største
danske byer, men de massive investeringer i den danske jernbanestruktur vil også betyde meget for
passagererne på de mindre strækninger, både i form af kortere rejsetid, forbedret materiel og andre
at ledte effekter.
Jeg vil dernæst nævne puljen til forbedring at kollektiv trafik i yderområder, som regeringen i marts
2012 indgik aftale om med Enhedslisten og Dansk Folkeparti. Puljen bidrager med 285 mio. kroner
over fem år til projekter, som skal forbedre den kollektive trafik i yderområder, hvor
passagergrundlaget ikke er tilstrækkeligt højt til at opretholde samme rutenet og betjeningsomfang
som i resten af landet. Ministeriet samarbejder i øjeblikket med Transportministeriet om at målrette
puljen endnu mere, således at midlerne kommer ud og arbejder for de borgere, der har behovet i
vores landdistrikter.
Med hensyn til kørselstradrag for pendlere, der bliver boende eller bosætter sig i en yderkommune,
selvom de har langt til arbejdet, kan jeg oplyse, at der allerede findes et øget fradrag for borgere i
visse yderkommuner, som pendler over 120 km dagligt mellem bopælen og arbejdet. Regeringen har
med aftalepartnerne bag vækstpakken for 2014 indgået en aftale om at udvide kredsen at kommuner,
hvor borgere kan få et forhøjet befordringsfradrag. Således kommer ni nye kommuner med på listen,
der i forvejen tæller 16 yderkommuner. De nye kommuner, der får glæde af det forhøjede fradrag er
Jammerbugt, Odsherred, Skive, Slagelse, Struer, Sønderborg, Thisted, Vordingborg og Aabenraa.
Angående jeres spørgsmål omkring værdiansættelse og den gældende praksis på området oplyser
Erhvervs- og Vækstministeriet følgende:
Værdiansættelse af fast ejendom skal efter internationale regnskabsregler ske til dagsværdi. Salg af
fast ejendom forudsætter dog normalt en vis markedsføringsperiode, da ejendommen skal udbydes til
markedet. Er udbudsperioden kort, vil situationen minde om en tvangsrealisation.
Gammel Mønt 4
1117 København K. T +45 33 9229 00. E [email protected] www.mbbl.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1412133_0002.png
Omvendt skal udbudsperioden ikke være for lang, så værdiansættelsen hovedsageligt baseres på,
hvad det forventes, at ejendommen kan sælges til i fremtiden, når og hvis markedet vender.
Finanstilsynet har siden 1993 haft praksis for at afgrænse den tænkte salgsperiode til 6 måneder. Det
betyder naturligvis ikke, at ejendommen skal afhændes inden for denne periode i praksis, men blot at
værdiansættelsen skal foretages, som om det var tilfældet. Finanstilsynets praksis skal endvidere ikke
forstås firkantet, således at der skal foreligge en mæglererklæring om, at ejendommen med fuld
sikkerhed kan sælges inden for 6 måneder til den skønnede pris, men der er tale om en
operationalisering, der skal sikre, at institutterne anvender fornuftige bud på, hvad en ejendoms værdi
er i dagens marked.
Angående jeres spørgsmål omkring ejendomsskat kan Skatteministeriet oplyse følgende:
På nuværende tidspunkt er ejendomsværdiskatten 1 procent at ejendomsværdien op til 3.040.000 kr.
og 3 procent at resten. På grund af skattestoppet beregnes ejendomsværdiskatten ud fra den laveste
af følgende værdier:
Ejendomsværdien pr. 1. oktober 2011 nedsat med 2,5 procent
Ejendomsværdien den 1. januar 2002
Ejendomsværdien den 1. januar 2001 plus 5 procent
Jeres forslag forstås således, at ejendomsværdien skal sættes til 0 kr., hvis kreditinstitutterne ikke vil
belåne en bolig beliggende på landet. Det vil medføre en ejendomsværdiskat på 0 kr. (1 procent af 0
kr.).
Forslaget vil indebære, at ejendomsvurderingen for de pågældende ejendomme i realiteten overlades
til kreditinstitutterne. Der er netop nedsat et ejendomsvurderingscenter (lOE) under Skatteministeriet,
som har til opgave at forberede det nuværende ejendomsvurderingssystem. Dette gøres for at sikre,
at den ejendomsværdiskat, der betales, fastsættes på grundlag at ejendomsvurderinger, som
borgerne kan have tillid til. Der er imidlertid ikke aktuelle planer om, at ejendomsvurderingen helt eller
delvist skal overlades til private aktører, herunder fx kreditinstitutterne.
Såfremt I har spørgsmål angående ejendomsværdiskat, er I meget velkommen til at kontakte
Skatteministeriet.
En række områder i landet har de sidste 30-40 år har været under pres med stigende fraflytning og
tabte arbejdspladser. Den udvikling har taget fart under finanskrisen. Men gennem ministeriets arbejde
kan jeg se, at det mange steder rent faktisk kan lade sig gøre at løfte de kriseramte områder, når der
tages fat i et tæt samarbejde mellem statslige myndigheder, kommuner og ildsjæle.
Vi skal i fællesskab være med til at udbrede de mange lokale succeshistorier, så vi modvirker, at
Danmark knækker over. Et fortsat liv i landdistrikterne skal samtidig også ske i et til stadigt tættere
samarbejde mellem by og land, da de to er hinandens forudsætninger og ikke modsætninger.
Endnu en gang tak for jeres henvendelse.
Med venlig hilsen
4
Carsten Hansen
2
af 2
Gammel Mønt 4
1117 Købehavn K T +45 33 9229 00
E [email protected]. www.mbbl.dk