ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
15. oktober 2014
Besvarelse af spørgsmål 226 alm. del stillet af Udvalget for Landdi-
strikter og Øer den 17. september 2014 efter ønske fra Erling Bonne-
sen (V).
Spørgsmål:
Med henvisning til artikel i Fyens Stiftstidende 14/8-2014 ”Faaborg-job
flyttes med statsstøtte” og ministerens svar på ULØ alm. del – spm. 197
bedes ministeren uddybende oplyse:
Er ministeren enig i, at den anvendte tilskudsordning, hvor der er bevilget
45 mio. kr. til flytning af slagteri/slagteriarbejdspladser fra Faaborg til
England, er for gunstig, når der også henses til, at England ikke kan be-
tragtes som et underudviklet land, og vil ministeren tage sagen op til be-
handling og revurdering i EU-regi med henblik på at få standset sådanne
tilskudsordninger, alternativt lagt et maksimalt loft på både i kroner og
procent af projektet?
Svar:
EU-Kommissionen fastsætter regler for udpegning af områder i EU, hvor
særlige økonomiske og strukturelle udfordringer gør sig gældende. Det er
EU-Kommissionens opfattelse, at investeringsstøtte til virksomheder med
en særlig høj støttesats kan styrke den økonomiske udvikling i disse om-
råder. Også i lande med stærke økonomier er der geografiske områder
med et relativt lavt bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger. Den til-
ladte investeringsstøtte i sådanne områder er derfor tilladt i højere om-
fang end i det øvrige EU. Bugle er beliggende i et område med et brutto-
nationalprodukt (BNP) pr. indbygger på under 75 % af EU-
gennemsnittet.
Det er gennem kontakt til de britiske myndigheder blevet oplyst, at støt-
ten til flytning af Danish Crowns produktion i Faaborg til Bugle i Eng-
land er ydet 24. juni 2014 som lovlig investerings- og beskæftigelsesstøt-
te med lovhjemmel i EU’s generelle gruppefritagelsesforordning
(800/2008). Ved kontakt til Kommissionen er det blevet oplyst, at Kom-
missionen er ved at undersøge sagen. Jeg afventer Kommissionens tilba-
gemelding i den konkrete sag.
Jeg vil ved førstkommende lejlighed tage kontakt til mine ministerkolle-
gaer i Rådet (Konkurrenceevne) og den nye Konkurrencekommissær for
at rejse spørgsmålet om, hvordan medlemsstaterne og Kommissionen i
fællesskab kan sikre, at statsstøttereglerne og strukturfondsstøtte ikke skal
kunne anvendes til at flytte virksomheder og arbejdspladser med ulovlig
konkurrenceforvridende statsstøtt
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.evm.dk