ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
7. oktober 2014
Besvarelse af spørgsmål 223 alm. del stillet af Udvalget for Landdi-
strikter og Øer den 9. september 2014 efter ønske fra Michael
Aastrup Jensen (V).
Spørgsmål:
I forlængelse af ministerens besvarelse af Spørgsmål nr. S 1797 bedes
ministeren redegøre for, i hvilket omfang de nævnte mulighe-
der/initiativer er blevet anvendt af landets kommuner og/eller private
virksomheder.
http://www.ft.dk/samling/20131/spoergsmaal/s1797/svar/1153681/13967
92.pdf
Svar:
Regeringen har som oplyst i svaret på spørgsmål S 1797 gennemført en
række tiltag som led i udspillet ”Bedre bredbånd og mobildækning i hele
Danmark” fra 2013 med henblik på at forbedre bredbånds- og mobildæk-
ningen.
Blandt tiltagene er planloven ændret, så det bliver lettere for teleselskaber
at opsætte antenner på eksisterende master og bygninger. Erhvervs- og
Vækstministeriet er ikke bekendt med omfanget af den praktiske anven-
delse af de nye procedurer, som ændringen af planloven har åbnet for.
Miljøministeriet er i færd med at udarbejde en vejledning om de nye mu-
ligheder i planloven.
Endvidere er der gennemført en ændring af teleloven, som gør det muligt
for kommunerne at indgå aftaler om masteleje på markedsvilkår, herun-
der fastsætte en lav lejepris på markeder, hvor der er et spinkelt kunde-
grundlag. Erhvervs- og Vækstministeriet er bekendt med, at eksempelvis
Nordfyns Kommune og Odsherred Kommune har bragt reglen i anven-
delse og fastsat lejepriser på 0 kr. årligt for leje af kommunale arealer til
mobilmaster.
Regeringen har desuden skabt klarhed om kommunernes mulighed for at
stille dækningskrav i forbindelse med kommunale indkøb af bredbånd og
mobiltelefoni.
På den baggrund har 65 kommuner i foråret 2014 tilsluttet sig en ny SKI-
rammeaftale, hvoraf det blandt andet fremgår, at TDC skal tilbyde en
generel udendørsdækning i mindst 98 pct. af det bebyggede areal af
kommunen, ligesom kommunerne opnår indendørs og udendørs dækning
på specifikke institutionsadresser.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
35 29 10 01
10 09 24 85
www.evm.dk