Betænkning afgivet af
Uddannelsesudvalget den 26. maj 2011
1. Ændringsforslag
Der er stillet 17 ændringsforslag til lovforslaget.
Undervisningsministeren har stillet ændringsforslag nr. 5-8,
13 og 14. Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Radikale
Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet
ændringsforslag nr. 1-4, 9-12 og 15-17.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 29. april 2011 og var til 1.
behandling den 10. maj 2011. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist til behandling i Uddannelsesudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Lovforslaget bygger på rapport fra
Folkeoplysningsudvalget 2010: Folkeoplysningens
samfundsmæssige betydning.
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen
været sendt i høring, og undervisningsministeren
sendte den 30. marts 2011 dette udkast til udvalget, jf. UDU alm.
del - bilag 221. Den 29. april 2011 og den 10. maj 2011 sendte
undervisningsministeren de indkomne høringssvar og notater
herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Daghøjskoleforeningen,
Dansk Firmaidrætsforbund,
Dansk Folkeoplysnings Samråd,
Fritid & Samfund og
Kulturelle Samråd i Danmark.
Deputationer
Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget
redegjort for deres holdning til lovforslaget:
Daghøjskoleforeningen,
Dansk Folkeoplysnings Samråd og
Fritid & Samfund.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 36 spørgsmål til
undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har
besvaret på nær spørgsmål 35 og 36, som
forventes besvaret forud for 2. behandling. 9 af udvalgets
spørgsmål til undervisningsministeren og dennes svar
herpå er optrykt i bilag 2 til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, DF, KF
og LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af undervisningsministeren
stillede ændringsforslag (ændringsforslag nr. 5-8, 13
og 14). Flertallet stemmer imod de øvrige
ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (S, SF, RV
og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet stillede
ændringsforslag (ændringsforslag nr. 1-4, 9-12 og
15-17) og de af undervisningsministeren under nr. 6, 7, 13 og 14
stillede ændringsforslag. Mindretallet stemmer imod de af
undervisningsministeren under nr. 5 og 8 stillede
ændringsforslag.
S, SF, RV og EL støtter det samlede lovforslag, da det
indeholder mindre forbedringer for folkeoplysningens virke.
Desværre har regeringen ikke ønsket at tage
højde for flere forslag, som er ønsket bredt af de
folkeoplysende foreninger, der ellers kunne have forbedret
lovforslaget yderligere. Derfor har mindretallet stillet en
række ændringsforslag (ændringsforslag nr. 1-4,
9-12 og 15-17).
For det første foreslår S, SF, RV og EL, at
forslaget om en kommunal udviklingspulje udgår af
lovforslaget. De folkeoplysende organisationer ønsker ikke
en kommunal udviklingspulje, da midlerne skal tages fra de
eksisterende midler til folkeoplysende arbejde. Dansk
Folkeoplysnings Samråd har efter foretræde for
Uddannelsesudvalget fremsendt supplerende kommentarer til udvalget
(bilag 15), hvor bl.a. følgende fremgår: »For
det første vil vi gentage vores svar fra foretrædet
om, at DFS mener, at forslaget om en udviklingspulje bør
fjernes fra lovforslaget, medmindre det sikres, at finansieringen
sker som en forøgelse af rammen til folkeoplysning.«
Dansk Folkeoplysnings Samråd henviser endvidere til, at et af
forslagene i rapporten fra Folkeoplysningsudvalget (forslag 33)
skulle sikre en øget økonomisk ramme, og at
»Denne øgede økonomiske ramme skulle finansiere
de nye initiativer, herunder bl.a. en udviklingspulje. Idet
ministeren har afvist forslag 33, er det økonomiske grundlag
for flere af de øvrige forslag i rapporten fjernet.«
S, SF, RV og EL henviser også til svar på UDU, alm. del
- spørgsmål 210 og 211 og DFS-notat om aftenskolernes
økonomiske situation (optrykt i bilag 2 til
betænkningen), som dokumenterer, at folkeoplysningen har
været hårdt ramt af regeringens nedskæringer
på hele området siden 2001.
For det andet foreslår S, SF, RV og EL, at
daghøjskolernes formål tydeliggøres, så
daghøjskolerne tilbyder undervisning med folkeoplysende samt
uddannelses- og beskæftigelsesfremmende sigte for
voksne.
For det tredje foreslår S, SF, RV og EL, at mulighederne
for at inddrage realkompetencer i regelgrundlaget for
daghøjskolerne præciseres.
S, SF, RV og EL støtter undervisningsministerens
ændringsforslag om at gøre det obligatorisk for
kommunerne at nedsætte folkeoplysningsudvalg, sådan som
der også har været en række ønsker om fra
de folkeoplysende organisationer.
S, SF, RV og EL stiller sig til gengæld helt
uforstående over for det ændringsforslag,
undervisningsministeren har stillet i sidste øjeblik efter
pres fra Dansk Folkeparti. Ændringsforslaget begrænser
deltagelse på lukkede hold. Det er et forslag, der ikke
kommer fra anbefalingerne i Folkeoplysningsudvalgets rapport, og
Dansk Folkeoplysnings Samråd har i en efterfølgende
henvendelse til Uddannelsesudvalget (bilag 15) også taget
tydeligt afstand fra ændringsforslaget. Således skriver
DFS: »DFS tager afstand fra de fordomme om andre kulturer,
der kommer til udtryk i udvalgets spørgsmål stillet
efter ønske fra Marlene Harpsøe. Med sin dybe rod i
dansk kultur og danske værdier har folkeoplysningen altid
ønsket et positivt og konstruktivt møde med andre
kulturer. Vi ser undervisningsministerens præcisering som en
unødvendig begrænsning. DFS vil følge med i om
det får betydning for, at nogle grupper ikke får de
muligheder for deltagelse, som folkeoplysningsudvalget
tiltænkte. Vi henviser i øvrigt til begrundelserne for
forslaget i folkeoplysningsudvalgets rapport (side
41).«
Endelig vil S, SF, RV og EL fremhæve betydningen af, at
mennesker med handicap har lige muligheder for at deltage i de
folkeoplysende aktiviteter. Disse muligheder er blevet forringet
under regeringen, og mindretallet henviser til svar på
spørgsmål 15, supplerende svar på
spørgsmål 15 og svar på spørgsmål
26.
Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldi og Sambandsflokkurin var på tidspunktet
for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af et mindretal (S,
SF, RV og EL):
1) Nr. 1
udgår.
[Konsekvensændring af
ændringsforslag nr. 4]
Af et mindretal (S,
SF, RV og EL):
2) Nr. 6
udgår.
[Konsekvensændring af
ændringsforslag nr. 4]
Af et mindretal (S,
SF, RV og EL):
3) Nr. 7
udgår.
[Konsekvensændring af
ændringsforslag nr. 4]
Af et mindretal (S,
SF, RV og EL):
4) Nr. 8
udgår.
[Forslaget om, at
kommunalbestyrelsen skal afsætte en årlig pulje til
udviklingsarbejde, udgår]
Af undervisningsministeren, tiltrådt af et
flertal (V, DF, KF og LA):
5) I
den under nr. 9 foreslåede
affattelse af § 7 indsættes
i stk. 4 som 3.
pkt.:
»Undervisning af den
samme deltager kan dog kun godkendes for deltagelse på
ét hold og højst i 1 år.«
[Begrænsning af
deltagelse]
Af undervisningsministeren, tiltrådt af
udvalget:
6) I
den under nr. 10 foreslåede
affattelse af § 8 indsættes
i stk. 3 efter »jf. stk.
1«: »og 2«.
[Teknisk præcisering]
Af undervisningsministeren, tiltrådt af
udvalget:
7) I
den under nr. 10 foreslåede
affattelse af § 8 indsættes
i stk. 4 efter
»beløbsrammen«: », jf. stk. 1 og
2,«, og »jf. stk. 1 og 3« ændres til:
»jf. stk. 3«.
[Teknisk præcisering]
Af undervisningsministeren, tiltrådt af et
flertal (V, DF, KF og LA):
8) I
den under nr. 14 foreslåede
affattelse af § 14 indsættes
i stk. 3 som 3.
pkt.:
»Aktiviteter for den
samme deltager kan dog kun godkendes for deltagelse på
ét hold og højst i 1 år.«
[Begrænsning af
deltagelse]
Af et mindretal (S,
SF, RV og EL):
9) Nr.
17 udgår.
[Konsekvensændring af
ændringsforslag nr. 4]
Af et mindretal (S,
SF, RV og EL):
10) Nr.
18 udgår.
[Konsekvensændring af
ændringsforslag nr. 4]
Af et mindretal (S,
SF, RV og EL):
11) Nr.
19 udgår.
[Konsekvensændring af
ændringsforslag nr. 4]
Af et mindretal (S,
SF, RV og EL):
12) I
den under nr. 22 foreslåede
affattelse af § 34 udgår i
nr. 3 », herunder for så
vidt angår de økonomiske rammer for det folkeoplysende
udviklingsarbejde, jf. § 6, stk. 1, nr. 3«.
[Konsekvensændring af
ændringsforslag nr. 4]
Af undervisningsministeren, tiltrådt af
udvalget:
13) I
den under nr. 23 foreslåede
affattelse af § 35 indsættes
i stk. 1 efter »inddrages«:
»ved det i stk. 2 nævnte udvalg«.
[Oprettelse af udvalg]
Af undervisningsministeren, tiltrådt af
udvalget:
14) I
den under nr. 23 foreslåede
affattelse af § 35 affattes stk. 2 således:
»Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal oprette et udvalg inden for den kommunale
forvaltning med repræsentation for den virksomhed, der kan
få tilskud efter kapitel 3, hvortil den kan henlægge
sine opgaver i henhold til denne lov.«
[Oprettelse af udvalg]
Af et mindretal (S,
SF, RV og EL):
15) Nr.
31 affattes således:
»31. § 45 a, stk. 1, nr. 2, affattes
således:
»2)
Daghøjskolens formål er at tilbyde undervisning med
folkeoplysende samt uddannelses- og beskæftigelsesfremmende
sigte for voksne.«
[Tydeliggørelse af, at
daghøjskolens formål er at tilbyde undervisning med
folkeoplysende samt uddannelses- og beskæftigelsesfremmende
sigte for voksne]
Af et mindretal (S,
SF, RV og EL):
16)
Efter nr. 31 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
45 a, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt
nummer:
»3) Som led i
den uddannelses- og beskæftigelsesfremmende virksomhed, jf.
nr. 2, tilbyder daghøjskolen hjælp med afklaring og
dokumentation af realkompetencer samt yder vejledning om
mulighederne for anerkendelse af realkompetencer.«
[Daghøjskolernes rolle i
forhold til realkompetence præciseres]
Af et mindretal (S,
SF, RV og EL):
17)
Efter nr. 31 indsættes som nyt nummer:
»02. I §
45 a, stk. 1, nr. 3 og 4, der
bliver nr. 4 og 5, ændres »eller« til:
»samt uddannelses- og«.«
[Tydeliggørelse af, at
daghøjskolens formål er at tilbyde undervisning med
folkeoplysende samt uddannelses- og beskæftigelsesfremmende
sigte for voksne]
Bemærkninger
Til nr. 1-4 og 9-12
Lovforslaget indsætter en bestemmelse i
folkeoplysningslovens § 6, hvorefter kommunalbestyrelsen
årligt fastsætter og fordeler en beløbsramme til
udviklingsarbejde med et folkeoplysende sigte. Denne
beløbsramme/pulje vil kunne fordeles til såvel
ikkeorganiserede grupper som etablerede foreninger til udvikling af
nye initiativer, projekter, organisationsformer m.v. I
lovforslagets bemærkninger henvises til, at
kommunalbestyrelserne med en sådan pulje tillige får
mulighed for at tilgodese tværgående samarbejder mellem
foreningsliv, netværk og erhvervsliv. Puljen vil derfor -
ifølge lovforslagets bemærkninger - styrke
folkeoplysningens muligheder for at løfte nye
samfundsopgaver og indgå i nye samarbejder.
Puljen skal imidlertid, jf. lovforslagets bemærkninger,
fastsættes inden for den af kommunalbestyrelsen allerede
fastsatte beløbsramme til folkeoplysning.
Flere høringsparter - bl.a. Dansk Folkeoplysnings
Samråd, Dansk Oplysnings Forbund og AOF Danmark - har udtrykt
stor bekymring for dette forslag, fordi udviklingspuljen skal
finansieres inden for den eksisterende ramme, hvilket
medfører en fare for, at tilskuddene til den folkeoplysende
virksomhed udhules.
Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre
og Enhedslisten forslår, at forslaget om udviklingspuljer
udgår af lovforslaget, da en så væsentlig
udvidelse af loven inden for den eksisterende beløbsramme
vil komme til at ske på bekostning af den nuværende
folkeoplysende virksomhed i kommunerne.
Til nr. 5 og 8
Ændringsforslagene er en præcisering af de
foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 1, nr. 9 og
14.
Det er fortsat formålet med de foreslåede
muligheder for at oprette lukkede hold, at dette alene skal findes
sted i situationer, hvor der kan være et særligt behov
for at tiltrække nye grupper til foreningslivet. Dette
formål præciseres ved at fastsætte en
grænse for deltagelse på sådanne lukkede
hold.
Der vil således kunne oprettes lukkede hold for f.eks.
udsatte grupper, men formålet hermed skal alene være at
tiltrække dem til det almindelige foreningsliv. Hensigten er,
at udbydere af folkeoplysende voksenundervisning og frivillige
foreninger gives mulighed for at møde de nævnte
grupper dér, hvor de er, men med det formål at bringe
dem et andet sted hen, hvor de er mere parate til at virke i det
almindelige foreningsliv. Der skal alene oprettes lukkede hold,
hvis man dermed forsøger at rykke deltagerne nærmere
formålene for den folkeoplysende virksomhed om bl.a.
demokratiforståelse og aktivt medborgerskab, herunder f.eks.
kendskab til danske samfundsforhold og det danske sprog, som er
foreslået præciseret i lovforslaget.
Ændringsforslagene medfører, at deltagelse i den
folkeoplysende voksenundervisning eller det frivillige foreningsliv
kun kan finde sted for den enkelte deltager én gang med
tilskud fra kommunalbestyrelsen. Samme deltager vil således
alene kunne deltage i et lukket hold én gang, og skulle der
være hold, som virker gennem længere tid,
fastsættes en absolut grænse på 1 år. Samme
deltager vil endvidere ikke kunne deltage på flere lukkede
hold samtidig.
Det er kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse
om, hvorvidt undervisningen af eller aktiviteten for den enkelte
deltager skal godkendes som tilskudsberettigende.
Til nr. 6 og 7
Ændringsforslagene er udtryk for en teknisk
præcisering. Der er fortsat tale om en videreførelse
af de gældende regler, jf. bemærkningerne til det
fremsatte lovforslags § 1, nr. 10.
Til nr. 13 og 14
Ved ændringsforslagene gøres det obligatorisk for
kommunerne at oprette det udvalg, der er nævnt i den
foreslåede § 35, stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal som
minimum inddrage udvalget i alle sammenhænge af generel
betydning for den folkeoplysende virksomhed, herunder forud for
vedtagelsen af den kommunale folkeoplysningspolitik, det kommunale
budget for og regler for tilskud til den folkeoplysende virksomhed
i kommunen.
Herudover kan kommunalbestyrelsen henlægge sine opgaver
i henhold til folkeoplysningsloven til udvalget. Der henvises
herved til lovforslagets bemærkninger, for så vidt
angår udvalgets opgaver og organisering m.v.
Der sættes efter forslaget ikke den begrænsning
for repræsentationen, at der skal være tale om
repræsentanter for virksomhed, der rent faktisk har
fået tilskud. Repræsentation vil således kunne
berettiges alene af det forhold, at der er tale om
repræsentation for virksomhed, der er omfattet af
folkeoplysningslovens kapitel 3.
Ændringsforslagene medfører ikke yderligere
økonomiske konsekvenser i forhold til det anførte i
det fremsatte lovforslag.
Til nr. 15 og 17
Ændringsforslagene tydeliggør
formålsformuleringen i § 45 a. Ordlyden ændres
til, at daghøjskolens formål er at tilbyde
undervisning med folkeoplysende samt uddannelses- og
beskæftigelsesfremmende sigte for voksne.
Til nr. 16
Ændringsforslaget præciserer mulighederne for
inddragelse af realkompetencer i regelgrundlaget for
dagshøjskolerne. Der indsættes en ny bestemmelse,
hvoraf fremgår, at daghøjskolen tilbyder hjælp
med afklaring og dokumentation af realkompetencer samt yder
vejledning om mulighederne for anerkendelse af
realkompetencer.
Per Bisgaard (V) Britta Schall
Holberg (V) Ulla Tørnæs (V) Peter Juel Jensen (V)
Troels Christensen (V) Marlene Harpsøe (DF) nfmd. Hans Kristian Skibby (DF)
Charlotte Dyremose (KF) fmd.
Villum Christensen (LA) Christine Antorini (S) Carsten Hansen (S)
Kim Mortensen (S) Hüseyin Arac (S) Pernille Vigsø Bagge
(SF) Nanna Westerby (SF) Marianne Jelved (RV) Johanne
Schmidt-Nielsen (EL)
Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit,
Siumut, Tjóðveldi og Sambandsflokkurin havde ikke
medlemmer i udvalget.
| Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
| Socialdemokratiet (S) | 45 |
| Dansk Folkeparti (DF) | 24 |
| Socialistisk Folkeparti (SF) | 23 |
| Det Konservative Folkeparti (KF) | 17 |
| Radikale Venstre (RV) | 9 |
| Enhedslisten (EL) | 4 |
| Liberal Alliance (LA) | 3 |
| Kristendemokraterne (KD) | 1 |
| Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
| Siumut (SIU) | 1 |
| Tjóðveldi (T) | 1 |
| Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
| Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 2 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 207
Bilagsnr. | Titel |
1 | Høringssvar og høringsnotat,
fra undervisningsministeren |
2 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af forslaget |
3 | Supplerende høringssvar og
høringsnotat, fra undervisningsministeren |
4 | Endelig tidsplan for udvalgets behandling
af forslaget |
5 | Kopi af UDU alm. del - svar på spm.
211 (udviklingen i finanslovsbevillinger til folkeoplysning) |
6 | Kopi af UDU alm. del - svar på spm.
210 (udviklingen i kommunale tilskud til folkeoplysningen) |
7 | Henvendelse af 12/5-11 fra Dansk
Firmaidrætsforbund |
8 | Henvendelse af 12/5-11 fra Dansk
Folkeoplysnings Samråd |
9 | Henvendelse af 17/5-11 fra Fritid &
Samfund |
10 | 1. udkast til betænkning |
11 | Henvendelse af 25/5-11 fra
Daghøjskoleforeningen |
12 | Ændringsforslag fra
undervisningsministeren |
13 | Ændringsforslag fra
undervisningsministeren |
14 | 2. udkast til betænkning |
15 | Henvendelse af 26/5-11 fra Dansk
Folkeoplysnings Samråd |
16 | Henvendelse af 26/5-11 fra Kulturelle
Samråd i Danmark |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende
L 207
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm. om videncenter for den folkeoplysende
voksenundervisning og det frivillig børne- og
ungdomsarbejde, til undervisningsministeren, og ministerens svar
herpå |
2 | Spm. om et dialogforum, der skal styrke
samarbejdet mellem folkeoplysningsområdets aktører og
offentlige aktører, til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå |
3 | Spm. om, hvad ministeren vil foretage sig
for at sikre, at aftenskolerne får økonomisk mulighed
for at tilbyde alsidig folkeoplysende voksenundervisning i
kommunerne af tilstrækkelig kvalitet og til en pris, som
giver alle samfundsgrupper reel mulighed for at deltage, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
4 | Spm. om, hvor langt kommunernes faktiske
tilskud til folkeoplysningen skal ned, før ministeren
erkender, at det ødelægger mulighederne for at
gennemføre en bred folkeoplysende voksenundervisning, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
5 | Spm. , om det er tilfredsstillende, at ti
af landets kommuner ikke afsætter mere end mellem 7 og 16 kr.
pr. borger til folkeoplysende voksenundervisning, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
6 | Spm. om, udvidelse af muligheden for
anvendelse af fleksible tilrettelæggelsesformer, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
7 | Spm. om, hvad stigningen i bevilling til
folkeoplysningen fra 2008-2010 skyldes, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
8 | Spm. om teknisk bistand til
ændringsforslag om at tydeliggøre
formålsformuleringen i § 45 a, således at ordlyden
ændres til, at daghøjskolens formål er at
tilbyde undervisning med folkeoplysende samt uddannelses- og
beskæftigelsesfremmende sigte for voksne, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
9 | Spm. om teknisk bistand til
ændringsforslag om ny bestemmelse, hvoraf fremgår, at
daghøjskolen tilbyder hjælp med afklaring og
dokumentation af realkompetencer samt yder vejledning om
mulighederne for anerkendelse af realkompetencer, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
10 | Spm. om teknisk bistand til
ændringsforslag om, at demokratisk medborgerskab skrives ind
i en samlet formålsparagraf for hele loven, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
11 | Spm. om tydeliggørelse af, at
daghøjskoler i kommunen bør tænkes med ind i
folkeoplysningspolitikken, og at dagshøjskoler i kommunen
skal sikres brugerindflydelse/høringsret ift.
folkeoplysningspolitikken, til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå |
12 | Spm. om forberedende voksenundervisning
(FVU) og ordblindeundervisningen, til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå |
13 | Spm. om en kommunal udviklingspulje, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
14 | Spm. om aftenskolernes økonomiske
situation, til undervisningsministeren, og ministerens svar
herpå |
15 | Spm. om handicappedes deltagelse i
folkeoplysende aktiviteter, til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå |
16 | Spm. om en varig løsning på
problemet med manglende midler til handicappedes deltagelse i
folkeoplysende aktiviteter, til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå |
17 | Spm. om analysearbejdet vedrørende
anvisning til alle typer lokaler og anlæg, der er offentligt
finansieret, til undervisningsministeren, og ministerens svar
herpå |
18 | Spm. , om ministeren deler Dansk
Folkepartis bekymring for, at muligheden for at oprette lukkede
hold for en særlig udvalgt gruppe kan blive misbrugt, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
19 | Spm. , om ministeren vil medvirke til, at
det i loven eller lovens forarbejder bliver præciseret, at
muligheden for at oprette lukkede hold for en særlig udvalgt
gruppe ikke må være medvirkende til at acceptere
fremmede kulturers miskreditering af kvinders ligestilling, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
20 | Spm. om kommentar til henvendelsen af
12/4-11 fra Dansk Firmaidrætsforbund, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
21 | Spm. om kommentar til henvendelsen af
12/5-11 fra Dansk Folkeoplysnings Samråd, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
22 | Spm. om rammerne for de kommunale
partnerskaber, så foreningsfriheden fastholdes, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
23 | Spm. om, hvordan man vil sikre
foreningsfriheden, så det fortsat bliver muligt at udvikle
tilbud under folkeoplysning, som borgerne vil bruge, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
24 | Spm. om ministerens kommentar til de meget
store forskelle på prioriteringen af folkeoplysningen fra
kommune til kommune, til undervisningsministeren, og ministerens
svar herpå |
25 | Spm. om ministerens kommentar til de meget
store forskelle, der er på deltagerbetaling, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
26 | Spm. om kommentar til høringssvaret
fra Danske Handicaporganisationer, til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå |
27 | Spm. om, hvordan videncenteret skal
finansieres, når de 3 år med medfinansieringen
udløber, til undervisningsministeren, og ministerens svar
herpå |
28 | Spm. , om kommunerne skal fastsætte
og fordele en pulje til udviklingsarbejde, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
29 | Spm. om, hvordan ministeren vil
følge udmøntningen af forslaget om udviklingspuljer,
til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
30 | Spm. om, hvordan ministeren vil samle op
på erfaringerne med forslaget om partnerskaber mellem
kommunalbestyrelser og folkeoplysende foreninger, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
31 | Spm. om kommentar til henvendelsen af
17/5-11 fra Fritid & Samfund, til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå |
32 | Spm. om folkeoplysningens rolle i forhold
til fremme af demokratiforståelse og aktivt medborgerskab i
det fremsatte lovforslag, til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå |
33 | Spm. om tilskud til handicappedes
deltagelse i folkeoplysende virksomhed, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
34 | Spm. om ændringsforslag om
obligatoriske folkeoplysningsudvalg, til undervisningsministeren,
og ministerens svar herpå |
35 | Spm. om kommentar til henvendelsen af
26/5-11 fra Dansk Folkeoplysnings Samråd, til
undervisningsministeren |
36 | Spm. om kommentar til henvendelsen af
26/5-11 fra Kulturelle Samråd i Danmark, til
undervisningsministeren |
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til
undervisningsministeren og dennes svar herpå m.m.
Undervisningsministerens svar på spørgsmål
6 er optrykt efter ønske fra udvalget.
Undervisningsministerens svar på spørgsmål
7, 12, 14, 15, 17 og 26 er optrykt efter ønske af S, SF, RV
og EL.
Undervisningsministerens supplerende svar på
spørgsmål 18 og svar på spørgsmål
19 er optrykt efter ønske fra DF.
Undervisningsministerens svar på UDU alm. del -
spørgsmål 210 (om kommunale tilskud til
folkeoplysningen) og spørgsmål 211 (om
finanslovsbevillinger til folkeoplysningen) er optrykt efter
ønske af S, SF, RV og EL.
Dansk Folkeoplysnings Samråds notat om aftenskolernes
økonomiske situation (bilag til Dansk Folkeoplysnings
Samråds høringssvar) er optrykt efter ønske af
S, SF, RV og EL.
Spørgsmål 6:
Vil ministeren udvide muligheden fra de nu 40 pct., der
må anvendes til fleksible tilrettelæggelsesformer, til
100 pct. - altså 90 pct. plus 10 pct. debatskabende
virksomhed.
Svar:
Efter den gældende bestemmelse i folkeoplysningslovens
§ 8, stk. 3, kan den enkelte forening af den
beløbsramme, der er afsat til tilskud til den folkeoplysende
voksenundervisning, fratrukket 10 pct. til debatskabende
aktiviteter, afsætte op til 40 pct. til aktiviteter
tilrettelagt som fleksible tilrettelæggelsesformer, der kan
afregnes på andre udgiftstyper end lærer- og
lederløn. Fleksible tilrettelæggelsesformer kan blandt
andet være åbne studiecirkler, åbne
studieværksteder, workshops, fjernundervisning.
Bestemmelsens procentsatser har ikke været
drøftet i Folkeoplysningsudvalget, hvorfor det heller ikke
har været en del af arbejdet med det fremsatte
lovforslag.
Den gældende bestemmelse om fleksible
tilrettelæggelsesformer blev indført ved en
lovændring i 2006, jf. lov nr. 1593 af 20. december 2006.
Forud for vedtagelsen af loven var gået et arbejde i en
arbejdsgruppe bestående af KL og oplysningsforbundene, som
nåede til enighed om at aftenskolerne fra den 1. januar 2007
skulle kunne anvende netop op til 40 pct. af tilskuddet til
aktiviteter tilrettelagt som fleksible
tilrettelæggelsesformer.
Der ligger altså et grundigt arbejde forud for de
gældende regler, hvorfor jeg finder behov for en
nærmere drøftelse af reglerne blandt parterne på
området, hvilket passende kan finde sted i det kommende
Dialogforum. Jeg vil således forholde mig åben over for
forslaget med henblik på en evt. senere ændring af
folkeoplysningsloven.
Svar (supplerende):
Som anført i det oversendte svar på
spørgsmål 6 vil jeg forholde mig åbent over for
et forslag om at ændre procentsatsen for fleksible
tilrettelæggelsesformer.
Jeg kan i forlængelse heraf supplerende oplyse, at jeg
derfor vil sørge for, at området bliver
undersøgt nærmere, således at der kan
træffes beslutning om behovet for en lovændring
på et oplyst grundlag.
Til baggrund kan jeg oplyse, at der som nævnt i
besvarelsen af spørgsmål 6 forud for
lovændringen blev gennemført et arbejde i en
arbejdsgruppe med tidligere medlem af Folketinget Else Theill
Sørensen (K) som formand, en repræsentant for hver af
Oplysningsforbundenes Fællesråds medlemsorganisationer
(AOF, DOF, FOF, LOF og NETOP), en repræsentant for Dansk
Folkeoplysnings Samråd og to repræsentanter for
Kommunernes Landsforening (KL). Arbejdsgruppen anbefalede bl.a., at
folkeoplysningsloven blev ændret, så aftenskolerne fra
den 1. januar 2007 kunne anvende op til 40 pct. af tilskuddet til
aktiviteter tilrettelagt som fleksible
tilrettelæggelsesformer.
Folkeoplysningsudvalget har i forbindelse med sit
udvalgsarbejde taget spørgsmålet om de fleksible
tilrettelæggelsesformer op til drøftelse. Her var
fokus imidlertid emnebegrænsningen for de fleksible
tilrettelæggelsesformer, som jeg har stillet forslag om
ændring af, jf. § 1, nr. 10. Man har således i
udvalget udtrykkeligt drøftet barrierer for anvendelsen af
de fleksible tilrettelæggelsesformer. Udvalget har ikke peget
på problemer i forhold til grænsen på 40 pct. Det
fremgår af Undervisningsministeriets referat af det
møde i udvalget, hvor de fleksible
tilrettelæggelsesformer blev drøftet, at grænsen
på 40 pct. ifølge DFS og KL blev sat for at sikre
udgiftsneutralitet af det dengang fremsatte lovforslag, og fordi
der var stor usikkerhed omkring, hvilken betydning det ville
få at indføre denne nye tilskudsform.
Derfor er jeg bekymret ved at fremsætte et forslag om
ændring af grænsen på 40 pct. uden først
at have undersøgt området nærmere og uden
inddragelse af parterne. Men principielt ser jeg fra min stol ikke
noget til hinder for en gennemførelse af et forslag
herom.
På den baggrund vil jeg iværksætte en
undersøgelse af spørgsmålet. Jeg vil opfordre
det kommende Dialogforum til at drøfte emnet, ligesom jeg
vil få undersøgt og analyseret de
spørgsmål, som forslaget rejser, f.eks. om omfanget af
anvendelsen af de fleksible tilrettelæggelsesformer og de
administrative og økonomiske udfordringer i kommunerne
forbundet med disse tilrettelæggelsesformer.
Dialogforummet skal afrapportere til undervisningsministeren i
foråret 2012.
Spørgsmål 7:
Hvad skyldes stigningen i bevilling til folkeoplysningen fra
2008-2010, og hvad skyldes det dramatiske fald i bevillingen fra
2010-2011, jf. UDU, alm. del, svar på spm. 211?
Svar:
De afsatte statslige bevillinger inden for
folkeoplysningsområdet er overvejende aktivitetsstyrede.
Baggrunden for bevillingsforøgelsen fra 2008 til 2010 under
finanslovens § 20.71 Folkeoplysning er øgede
tilskudsudbetalinger til folkehøjskolerne, hvilket dels er
en følge af øget aktivitet, dels en forøget
gennemsnitlig tilskudsudbetaling.
Faldet i bevillingen fra 2010-2011 skyldes, at der som en del
af Genopretningsaftalen blev gennemført en reduktion af
tilskuddet til folkehøjskolernes korte kurser samt
driftstilskuddene til husholdnings- og håndarbejdsskoler, der
samlet set medfører en besparelse på 45,5 mio. kr. i
2011. Hertil kommer generelle effektiviseringskrav på 0,6
pct.
Tilskudsreduktionen på folkehøjskolerne og
husholdnings- og håndarbejdsskolerne skal ses i lyset af, at
kurserne på disse skoleformer ikke er formelt
kompetencegivende, og derfor ikke bidrager direkte til opfyldelsen
af 95- og 50 pct. målsætningerne eller
målsætningen om at få unge hurtigere igennem
uddannelserne.
Spørgsmål 12:
Vil ministeren give en udførlig kommentar til
bemærkningerne i høringssvarene fra hhv.
Daghøjskoleforeningen, Dansk Folkeoplysnings Samråd og
Dansk Oplysnings Forbund om FVU og ordblindeundervisningen og
herunder oplyse, hvorfor ministeren vurderer, at der er behov for
et analysearbejde på dette område, og hvorfor
Folkeoplysningsrapportens forslag 25 ikke gennemføres med
lovforslaget, på trods at den tidligere
undervisningsministers tilkendegivelse om, at dette forslag skulle
gennemføres?
Svar:
Daghøjskoleforeningen, Dansk Folkeoplysnings
Samråd og Dansk Oplysnings Forbund tilkendegiver i deres
høringssvar, at de ønsker en anden administration
indenfor udbuddet af forberedende voksenundervisning og
ordblindeundervisning for voksne, så driftsoverenskomster og
dermed retten til at undervise ikke længere skal
administreres af VUC, som tilfældet er i
øjeblikket.
Den tidligere undervisningsminister har tilkendegivet, at
regeringen kan tilslutte sig en lang række af forslagene i
Folkeoplysningsudvalgets rapport. Kun enkelte forslag er afvist i
sin helhed.
Som det fremgår af lovforslaget er
Undervisningsministeriet i gang med at undersøge, om og i
givet fald hvordan der skal foretages ændringer på
driftsoverenskomstområdet. Alle involverede parter får
i den forbindelse mulighed for at tilkendegive deres
synspunkter.
Spørgsmål 14:
Vil ministeren give en udførlig kommentar til Dansk
Folkeoplysnings Samråds notat af 5/4-11 om aftenskolernes
økonomiske situation samt oplyse, hvilke planer og
overvejelser ministeren har for at forbedre aftenskolernes
økonomiske situation?
Svar:
I forhold til de kommunale tilskud til folkeoplysende
voksenundervisning er det korrekt, at disse har været
faldende hen over en årrække. Lovændringen fra
2002, hvor bl.a. kommunalbestyrelsens tilskud til folkeoplysende
voksenundervisning blev nedsat fra maksimum 2/3 af den enkelte
forenings udgifter til aflønning m.v. til 1/3 af foreningers
samlede udgifter til løn m.v., har uden tvivl haft en
betydning for det faldende udgiftsniveau, men faldet kan have flere
forklaringer.
Man kan bl.a. forestille sig, at de folkeoplysende
organisationer har været bedre til at udnytte deres
ressourcer. Det kan ske på mange måder, f. eks. ved at
det enkelte oplysningsforbund koncentrerer sin virksomhed om sine
kernefag eller ved at reducere administrationsudgifterne ved at
benytte internettet i stedet for de husstandsomdelte
kursuskataloger. Endvidere er det muligt, at der de senere år
har været en faldende efterspørgsel efter
folkeoplysende voksenundervisning på grund af det
øgede udbud af uddannelsesaktiviteter, eller fordi flere i
dag søger deres informationer på andre
måder.
I forhold til udgiftsspredningen mellem kommunerne er jeg af
den overbevisning, at den enkelte kommune i sin
ressourceprioritering tager højde for borgernes
ønsker til tilbud og aktiviteter - også på
området for folkeoplysende voksenundervisning. Dertil kommer,
at jeg grundlæggende er tilhænger af det kommunale
selvstyre, hvor den enkelte kommune inden for den almindelige
kommunale prioritering af de samlede ressourcer har mulighed for at
tage højde for lokale hensyn og vilkår, herunder
også i forbindelse med kommunens tilskud til folkeoplysende
voksenundervisning.
I forhold til voksenuddannelsescentrenes virksomhed mener jeg,
at folkeoplysningen, VUC og andre uddannelsesinstitutioners tilbud
supplerer hinanden i det samlede danske uddannelsesbillede.
Uddannelserne og den folkeoplysende voksenundervisning har
forskellige målgrupper og forskelligt indhold. Uddannelserne
på VUC er kendetegnet ved ministerielt fastlagte
læreplaner og uddannelsestid. Der er krav om løbende
evaluering af undervisningen og om progression hos kursisterne.
Endvidere er kurserne i udgangspunktet formelt
kompetencegivende.
Den folkeoplysende voksenundervisning er for alle, der
ønsker mere viden om et emne. Det kan være inden for
den normale fagrække på uddannelserne, eller noget helt
andet. Lærerne og kursisterne kan selv bestemme indholdet,
for der er ingen fastlagte læreplaner, uddannelsestid eller
afsluttende evalueringer. Jeg har ingen ønsker om at
ændre på denne fordeling.
I forbindelse med finanslovsaftalen for 2011 er der sket en
generel øget målretning af voksen- og
efteruddannelsestilbuddet på bl.a. VUC, idet deltagerbetaling
er forhøjet. Der er desuden indført fuld
deltagerbetaling for personer, der har en videregående
uddannelse. Begge tiltag betyder en tilnærmelsesvis
harmonisering af priserne mellem på den ene side almen
voksenuddannelse og hf-enkeltfag og på den anden side den
folkeoplysende voksenundervisning. Jeg forventer, at det vil
medføre, at flere fremover vil vælge den
folkeoplysende voksenundervisning.
Spørgsmål 15:
Vil ministeren kommentere høringssvaret fra Dansk
Oplysnings Forbund fsva. bemærkningerne om, at der ofte er
knyttet ekstra udgifter til handicappedes deltagelse i
folkeoplysende aktiviteter, og kan ministeren bekræfte, at
bevillingerne er som beskrevet i høringssvaret?
Svar:
Det fremgår af høringssvaret fra Dansk
Oplysningsforbund (DOF), at der ofte er knyttet ekstraudgifter til
handicappedes deltagelse i folkeoplysende aktiviteter. Derfor er
det for DOF afgørende, at der findes en varig løsning
på den problemstilling, at de midler, der er afsat til at yde
tilskud til handicappedes deltagelse i folkeoplysende aktiviteter
efter folkeoplysningslovens § 44, stk. 2, ikke fremover vil
kunne dække behovet. DOF har konstateret, at flere og flere
kommuner giver afslag, når der ansøges om bidrag til
handicapbetingede udgifter, med henvisning til, at
undervisningsministeren afholder disse udgifter.
Jeg er enig i, at der er knyttet ekstraudgifter til
handicappedes deltagelse i folkeoplysende aktiviteter. Derfor er
der også særlige regler herfor.
Efter folkeoplysningslovens § 11, stk. 2 og 3, og §
19, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen yde supplerende tilskud til
aktiviteter eller undervisning for deltagere med handicap eller
forhøjet tilskud til personer med særlige behov
Derudover yder undervisningsministeren efter
folkeoplysningslovens § 44, stk. 2, tilskud til handicappedes
deltagelse i folkeoplysende virksomhed. Dette tilskud er dog
begrænset til det beløb, der er afsat på
finansloven hertil. I 2011 udgør puljen 7,5 mio. kr., men
falder herefter til 3,8 mio. kr. i 2013 efter udløbet af den
særlige satspuljebevilling, der henvises til i
spørgsmålet.
På den baggrund afholder Undervisningsministeriet
én gang årligt en ansøgningsrunde, hvor lokale
foreninger (eller en kommunalbestyrelse eller en
landsdækkende organisation på lokalforeningernes vegne)
kan søges om tilskud til befordring, hjælpemidler og
tolkning for hørehæmmede. Det på finansloven
afsatte beløb fordeles forholdsmæssigt mellem
ansøgerne. Der kan således ikke garanteres fuld
dækning, ligesom der ikke er tilskud til evt. uforudsete
udgifter, der måtte opstå efter
ansøgningsrunden.
Er der ikke ydet tilskud efter folkeoplysningsloven til
dækning af merudgifter forbundet med deltagelse i
folkeoplysende aktiviteter for en person med handicap, kan den
pågældende ansøge kommunalbestyrelsen om tilskud
til dækning heraf.
I forlængelse af ovenstående har Socialministeriet
oplyst, at der endvidere efter servicelovens § 100 kan ydes
dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige
livsførelse til voksne mennesker med varigt nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne. Det fremgår videre, at
udmålingen af tilskuddet sker på grundlag af de
sandsynliggjorte merudgifter for den enkelte, f. eks. merudgifter
til individuel befordring og fritidsaktiviteter. Det er en
betingelse, at merudgiften er en konsekvens af den nedsatte
funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller
andre bestemmelser i serviceloven.
Svar (supplerende):
I forlængelse af mit svar på
spørgsmål 15 om behandlingen af (L 207) forslag om
ændring af folkeoplysningsloven vil jeg gerne tilføje,
at regeringen er indstillet på at foreslå
satspuljeforligskredsen, at bevillingen til handicappedes
deltagelse i folkeoplysende virksomhed forlænges fra 2013 og
frem.
Spørgsmål 17:
Hvornår forventes det iværksatte analysearbejde
vedrørende anvisning til alle typer lokaler og anlæg,
der er offentligt finansieret (rapportens forslag 35) afsluttet,
jf. høringssvaret fra Dansk Oplysnings Forbund?
Svar:
Undervisningsministeriets undersøgelser og overvejelser
om ændring af reglerne om anvisning af lokaler til den
folkeoplysende virksomhed forventes afsluttet inden årets
udgang.
Spørgsmål 18:
Deler ministeren Dansk Folkepartis bekymring for, at mulighed
for at oprette lukkede hold for en særlig udvalgt gruppe ikke
må være medvirkende til at acceptere fremmede kulturers
miskreditering af kvinders ligestilling?
Svar (supplerende):
I forlængelse af mit svar på
spørgsmål 18 om behandlingen af (L207) forslag om
ændring af folkeoplysningsloven vil jeg gerne
præcisere, at det aldrig har været meningen, at der
skulle oprettes lukkede hold, som kunne anvendes i strid med
formålet med den folkeoplysende virksomhed, som f.eks.
holdundervisning af undertryggende eller kønsdiskriminerende
karakter.
Jeg vil tage initiativ til løbende at følge og
drøfte udviklingen i antallet af lukkede hold med
kommunerne.
Spørgsmål 19:
Vil ministeren medvirke til, at det i loven eller lovens
forarbejder bliver præciseret, at muligheden for at oprette
lukkede hold for en særlig udvalgt gruppe ikke må
være medvirkende til at acceptere fremmede kulturers
miskreditering af kvinders ligestilling?
Svar:
Ja. Jeg har derfor oversendt et ændringsforslag til
Folketingets Uddannelsesudvalg, som jeg gerne vil fremsætte
til 2. behandlingen af lovforslag nr. L 207.
Spørgsmål 26:
Vil ministeren uddybende punkt for punkt kommentere
høringssvaret fra Danske Handicaporganisationer?
Svar:
1. Det fremgår af høringssvaret fra Danske
Handicaporganisationer (DH), at der er for få midler til at
sikre handicappedes muligheder for deltagelse i folkeoplysende
aktiviteter. Derfor er det afgørende, at der findes en varig
løsning på den problemstilling, at de midler, der er
afsat til at yde tilskud til handicappedes deltagelse i
folkeoplysende aktiviteter efter folkeoplysningslovens § 44,
stk. 2, ikke fremover vil kunne dække behovet.
Denne del af høringssvaret er kommenteret i besvarelsen
af spørgsmål 15, hvortil der henvises.
2. DH foreslår i sit høringssvar, at
forpligtelsen til at iværksætte debatskabende
aktiviteter inden for den folkeoplysende voksenundervisning
ændres for så vidt angår foreninger, der
fortrinsvist underviser mennesker med handicap, og at provenuet
herfra overføres til fordeling efter folkeoplysningslovens
§ 44, stk. 2.
Efter folkeoplysningslovens § 8, stk. 2, skal den enkelte
forening afsætte 10 pct. af den beløbsramme, der er
afsat til lærer- og lederlønninger til debatskabende
aktiviteter. Da voksenundervisning for personer med handicap ofte
er mere løntungt end anden undervisning, vil det
medføre, at sådanne foreninger skal afsætte et
uforholdsmæssigt stort beløb til debatskabende
aktiviteter.
Forslaget fra DH falder uden for lovforslagets rammer, men som
det fremgår af høringsnotatet af 27. april 2011, vil
den type af forslag og bemærkninger i høringssvarene
indgå i Undervisningsministeriets videre arbejde med
området.
Jeg vil forholde mig åbent til muligheden for
ændringer i forpligtelsen til at iværksætte
debatskabende aktiviteter inden for den folkeoplysende
voksenundervisning med henblik på at skabe rum for kommunerne
til at kunne yde de tilskud til handicappedes deltagelse i
foreningslivet, som folkeoplysningsloven allerede i dag giver
mulighed for.
Uanset hvordan man vælger at håndtere
spørgsmålet, mener jeg, at det kræver en grundig
drøftelse med repræsentanter for foreningslivet og KL.
Det vil f.eks. kunne foregå i Folkeoplysningens
Dialogforum.
3. DH anfører endvidere i sit høringssvar, at
kommunerne i højere grad skal forpligtes til at yde
støtte til den folkeoplysende voksenundervisning for
mennesker med handicap.
Jeg kan ikke tilslutte mig forslaget. Som jeg har redegjort
for i besvarelsen af spørgsmål 15, er der
således flere muligheder for kommunen for at yde tilskud til
handicappedes deltagelse i foreningslivet - både efter
folkeoplysningsloven og efter serviceloven. Hvordan det bedst
organiseres, skal efter min opfattelse afgøres i
kommunerne.
4. Endelig foreslår DH, at det skrives ind i
lovgivningen, at handicaprådene skal høres i
forbindelse med udarbejdelsen af den kommunale
folkeoplysningspolitik.
Som det fremgår af høringsnotatet af 27. april
2011, stilles der med lovforslaget forslag om brugerinddragelse,
hvilket først og fremmest sker via foreninger og aftenskoler
m.v. eller disses repræsentanter.
Spørgsmålet om inddragelse af de rådgivende
udvalg, som er nedsat af kommunalbestyrelsen, skal dog ikke
reguleres i folkeoplysningsloven. Hvorvidt f.eks. det kommunale
handicapråd skal inddrages, er reguleret i
retssikkerhedsloven og i bekendtgørelsen om retssikkerhed og
administration på det sociale område. Dette er
præciseret i bemærkningerne til bestemmelsen i det
fremsatte lovforslag.
UDU alm. del - spørgsmål 210:
Vil ministeren tilsende udvalget tabellen i svaret på
spm. 177 om kommunale tilskud til folkeoplysningen udbygget med
2010 og 2011 på baggrund af regnskabstal/budgettal?
Svar:
Nedenstående tabel er regnskabstallene for de kommunale
tilskud til den folkeoplysende voksenundervisning fra besvarelsen
af spørgsmål nr. 177 den 17. januar 2011 suppleret med
budgettal for 2010 og 2011, jf. regnskabsfunktion 3.38.72.
Folkeoplysende voksenundervisning:
(mio. kr. 2011 p/l) | R 2001 | R 2002 | R 2003 | R 2004 | R 2005 | R 2006 | R 2007 | R 2008 | R 2009 | B 2010 | B 2011 |
3.38.72. | 638,2 | 625,4 | 430,7 | 405,6 | 395,1 | 377,6 | 370,8 | 359,0 | 350,2 | 355,2 | 339,0 |
Regnskabstal for 2010 forventes at foreligge i maj 2011.
UDU alm. del - spørgsmål 211:
Vil ministeren tilsende udvalget tabellen i svaret på
spm. 178 om finanslovsbevillinger til folkeoplysningen udbygget med
2010 og 2011 på baggrund af regnskabstal/budgettal?
Svar:
Nedenstående tabel er de samlede bevillinger til
folkeoplysning under Finanslovens § 20.71. Folkeoplysning
fra besvarelsen af spørgsmål nr. 178 den 17. januar
2011 suppleret med de afsatte bevillinger på finanslov og
tillægsbevillingslov for 2010 og finansloven for 2011:
(mio. kr. 2011 p/l) | 2001 | 2002 | 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 |
FL § 20.71. | 796,1 | 772,2 | 726,9 | 725,8 | 723,9 | 723,9 | 714,2 | 716,1 | 747,6 | 792,0 | 728,4 |
Regnskabstal for 2010 foreligger i løbet af februar
2011.
Notat om aftenskolernes økonomiske situation
Dansk Folkeoplysnings Samråds sekretariat
Senest ajourført 5. april 2011
Indhold:
- Kommunerne bliver
ved med at spare på aftenskolerne
- Kommunerne
forskelsbehandler borgerne
- Udkants Danmark
rammes særlig hårdt
-
Voksenuddannelsescentrene (VUC) driver aftenskolevirksomhed
- VUC underbyder
aftenskolerne ved hjælp af statsstøtte
-
Løsningsforslag
Notat om aftenskolernes økonomiske
situation
I forbindelse med arbejdet i regeringens folkeoplysningsudvalg
har Dansk Folkeoplysnings Samråd indsamlet en række
oplysninger om aftenskolernes økonomiske situation.
Oplysningerne tilgik udvalget i forskellige rapporter og
arbejdspapirer.
I dette notat har vi samlet disse informationer og opdateret
dem med nyest tilgængelige tal.
Kommunerne bliver ved med at spare på
aftenskolerne
Fra 2002 til 2011 har aftenskolerne mistet 46,4 % af den
støtte, de modtager fra kommunerne. I 2002 blev der i alle
landets kommuner brugt 625,9 millioner kr., og i 2011 vil det
være 335,6 mio. kr.
Den første store bid skyldes Folketingets ændring
af tilskudsreglerne, som fik drastiske konsekvenser i 2003.
Men efterfølgende har kommunerne år for år
fjernet nye bidder af tilskuddet. Fra 2003 til 2011 faldt det
samlede kommunale tilskud til folkeoplysende voksenundervisning med
22,1 %.
Regnskab 2002: 625,9 mio. kr.
Regnskab 2003: 431,0
Regnskab 2004: 405,6
Regnskab 2005: 395,1
Regnskab 2006: 377,6
Regnskab 2007: 370,8
Regnskab 2008: 359,1
Regnskab 2009: 350,2
Regnskab 2011: 335,6 (beregnet) (note 1)
(Opgørelse over kommunale udgifter på konto 372,
folkeoplysende voksenundervisning, fra Kommunernes Landsforening.
2011-faste priser)
Når kommunerne skærer i tilskuddet til
aftenskolerne får det en eller flere konsekvenser:
-
Deltagerbetalingen bliver højere og/eller
- Udbuddet bliver
mindre og/eller
- Kvaliteten bliver
dårligere
Kommunerne forskelsbehandler borgerne
Der er meget stor forskel i kommunernes udgifter til
folkeoplysende voksenundervisning. En beregning på basis af
budgettallene for 2011 viser:
- Den kommune, som
afsætter flest kroner til formålet, bruger 20 gange
så mange kroner pr. indbygger (140 kr.) som den kommune, der
bruger mindst (7 kr.) pr. indbygger. Landsgennemsnittet er 61
kr.
Men der er ikke bare tale om to ekstreme kommuner i hver sin
ende af spekteret. Undersøgelsen viser også:
- De ti kommuner,
som afsætter flest penge til formålet, bruger i
gennemsnit 117 kr. pr. indbygger, mens de ti kommuner, som
afsætter mindst, i gennemsnit bruger 16 kr. pr. indbygger,
det vil sige knap 15 procent.
Forskellene i kommunale tilskud betyder enten, at borgerne i
én kommune må betale langt mere for det samme
aftenskolekursus end borgerne i nabokommunen, og/eller at udbuddet
af aftenskolekurser er lavere i den ene kommune end i den
anden.
Udkants Danmark rammes særlig hårdt
I de mindre befolkede kommuner, det såkaldte Udkants
Danmark, er aftenskolerne ofte et af de eneste tilbud om
læring og et aktivt fritidsliv, som borgerne har til
rådighed.
I januar-februar 2011 gennemførte DFS en
undersøgelse, der viste, at i 97 ud af landets 98 kommuner
tilbyder aftenskoler, der er tilknyttet et af landets fem store
oplysningsforbund (AOF, FOF, LOF, DOF, NETOP), aktiviteter. Desuden
viste undersøgelsen, at i 91 af kommunerne har mindst tre af
disse fem oplysningsforbund en eller flere aktive
aftenskoler.
Men netop i disse områder rammes aftenskolerne ekstra
hårdt af den kommunale vilkårlighed. Den kommunale
støtte pr. indbygger ligger kun på halvdelen af
landsgennemsnittet (30,54 kr./60,99 kr.).
Denne forskel vokser år for år. Mens aftenskolerne
i gennemsnit mistede 5,5 procent fra 2007 til 2009, faldt de
kommunale tilskud i Udkants-Danmark med 13,3 procent
(regnskabstal).
| | Udvikling i kommunal støtte fra
2007 til 2009 (regnskabstal)* | Kommunal støtte pr. indbygger (budget 2011) |
Gennemsnit hele landet | - 5,5 % | 60,99 kr. |
Gennemsnit udkants-Danmark (note 2) | - 13,3 % | 30,54 kr. |
Der findes ikke regnskabstal efter 2009. Men budgettallene
tyder på, at gabet fortsætter med at vokse. Fra 2009
til 2011 mistede aftenskolerne i gennemsnit 7,6 procent, mens
støtten til aftenskolerne i Udkants Danmark faldt med 15,8
procent.
| | Udvikling i kommunal støtte fra
2009 til 2011 (budgettal) |
Gennemsnit hele landet | - 7,6 % |
Gennemsnit udkants-Danmark (note 3) | - 15,8 % |
Voksenuddannelsescentrene (VUC) driver
aftenskolevirksomhed
VUC blev skabt som et tilbud til voksne, der ønsker at
forbedre deres kompetencer, så de med et nyt eksamensbevis
kan fortsætte i uddannelsessystemet eller få et bedre
udgangspunkt på arbejdsmarkedet. Aftenskolerne skal
være et tilbud til den fritids- og interessebaserede
læring, hvor eksamen ikke er relevant.
Men virkeligheden er en anden. Over halvdelen af VUC's
kursister på Almen Voksenuddannelse og HF-enkeltfag er ikke
interesserede i eksamen, viser nye tal.
Tallene dokumenterer, at en meget stor del af VUC's aktivitet
ikke giver deltagerne formelle kompetencer. VUC har koloniseret
aftenskolernes kerneområde.
Af Undervisningsministeriets statistik for voksen- og
efteruddannelserne i skoleåret 2008-09 (de senest
offentliggjorte tal) fremgår det:
- 79 % af alle
VUC's fuldførende AVU-kursister går ikke til
eksamen
- 25 % af alle
VUC's fuldførende HF-enkeltfagskursister går ikke til
eksamen
- Samlet bliver
det, at 58 % af alle VUC's fuldførende HF-enkeltfags- og
AVU-kursister ikke går til eksamen
(Kursister, som springer fra før tiden, og kursister,
som dumper til eksamen, er ikke medregnet)
Bl.a. med det formål at ændre denne
skævvridning af VUC's aktiviteter indførte Folketinget
i december 2010 fuld deltagerbetaling for personer med
videregående uddannelse og en forhøjet
deltagerbetaling for efterlønnere og pensionister. Men
ændringen adresser ikke det reelle problem, fordi:
-
Højtuddannede kan også have behov for eksamen på
nye felter
-
Højtuddannede udgør kun 12,6% af de, der
fuldfører uden eksamen
- 60+ borgerne
udgør kun 26 % af de VUC-kursister, der fuldfører
uden at gå til eksamen, og blandt 60+ borgerne er et (ukendt)
antal ikke efterlønnere eller pensionister.
VUC underbyder aftenskolerne ved hjælp af
statsstøtte
Når VUC over en årrække har kunnet bryde den
oprindelige arbejdsdeling og overtage en stor del af aftenskolernes
traditionelle virksomhed, skyldes det, at VUC modtager langt
højere offentligt tilskud pr. kursist:
- Aftenskolerne
modtager et kommunalt tilskud på maximum en tredjedel af
udgiften. Som det fremgår ovenfor har dette tilskud over en
årrække været drastisk faldende
- VUC modtager et
statsligt taxameter på 75.600 kr. pr. årselev
(2008-tal)
I praksis betyder det, at VUC kan tilbyde den samme type
kursus til kursister, som ikke ønsker at tage eksamen, langt
billigere end aftenskolerne. Et eksempel:
I VUC-regi udbydes (2009) i
Århus faget Engelsk C for kr. 400 for ca. 75 lektioner af 60
minutter. Det giver en timepris pr. deltager på mellem kr. 4
og 5.
Et engelskkursus i aftenskoleregi i
Århus vil koste kr. 840 for 24 lektioner af 45 minutter, og
her til skal lægges kr. 150 i materialer, hvilket er gratis
hos VUC. Timeprisen i aftenskoleregi bliver ca. kr. 55 pr.
deltager.
Deltagernes udgift i aftenskoler er således 10 til 12
gange højere end i VUC.
Efter den seneste lovændring (december 2010) vil denne
prisforskel stadig være gældende for to tredjedele af
de VUC-kursister, der fuldfører uden at gå til
eksamen. Påvirket vil kun være:
- Personer med
videregående uddannelse (12,6 %)
-
Efterlønnere/pensionister (mindre end 26 %), og for disse
vil VUC's deltagerbetaling stadig være lavere end
aftenskolernes for det samme kursus, selv om forskellen
mindskes.
På grund af disse prisforskelle kan VUC i stort omfang
tiltrække kursister, som hører hjemme i aftenskolerne
- hvilket strider mod den arbejdsdeling, der var intentionen.
Når aftenskolerne tvinges til at afgive en stor del af
deres basisaktiviteter, undergraves deres basis-økonomi. I
kombination med den faldende kommunale støtte bringer det
aftenskolernes overlevelse i fare, og det gør det umuligt at
afsætte ressourcer til den type nye, innovative initiativer,
som regeringens folkeoplysningsudvalg lægger op til.
Note 1: For at kunne angive procentudviklingen helt frem til
2011, hvor vi ikke har regnskabstal for de to sidste år, har
vi beregnet faldet fra budget 2009 til 2011 (4,2 %). Derefter har
vi trukket 4,2 % fra regnskabstallet for 2009. Dermed er vi
nået frem til et sandsynligt tal for, hvor meget kommunerne
tilsammen kommer til at bruge i år.
Note 2: Udkants-Danmark er her de 29 kommuner, regeringen
definerede som udkantskommuner i forbindelse med en revision af
planloven i efteråret 2010.
Note 3: Udkants-Danmark er her de 29 kommuner, regeringen
definerede som udkantskommuner i forbindelse med en revision af
planloven i efteråret 2010.