Udvalget for Landdistrikter og Øer 2013-14
ULØ Alm.del
Offentligt
1422752_0001.png
Otterup, Turup, den 3. oktober 2014
Erhvervs- og Vækstministeriet
Slotsholmsgade 10 – 12
1216 København K.
Landsforeningen Landsbyerne i Danmark har den 16. september 2014 modtaget vedlagte henvendelse
fra Erhvervs- og Vækstministeriet om lånemuligheder på landet.
Det er Landsbyerne i Danmarks opfattelse, at landsbysamfund, hvor der ikke kan sælges huse og kø-
bes boliger, sygner hen. Sælgere, f. eks. ældre landsbybeboere, vil være stavnsbunden, og købere, f.
eks. børnefamilier, kan ikke flytte til landsbysamfundet.
Det er Landsbyerne i Danmarks opfattelse, at vore landsbyer og landdistrikter er i en sådan alvorlig si-
tuation. Det er Landsbyerne i Danmarks opfattelse, at baggrunden er bankers, sparekassers og kredit-
foreningers tilbageholdenhed med at give lån til huse og erhverv på landet.
Det er almindeligt kendt, at boliger i landsbyer og landdistrikter, der har en værdi på en halv million kro-
ner eller mindre, ikke kan få kreditforeningslån. Det er ligeledes kendt, at ejendomme, der skønnes van-
skelige at omsætte inden for et halvt år, ikke kan få lån.
Som det fremgår af den aktuelle debat, er det ikke alene boliger på landet, der har store låneproblemer.
Det gælder også erhverv på landet, f. eks nærbutikker, cafeterier, iværksættere, håndværk, småindustri
m. v. Der er også brug for lånemuligheder til renovering, forbedringer, kloakering, jordvarme, fibernet
osv.
”Landsbyerne i Danmark” foreslår derfor, at regering og Folketing gør det muligt med statsgaranterede
lån. Et forslag kunne være: Kreditforeningslån på 60%, 20 % statsgaranteret lån og endelig 20% fra
banker, sparekasser, private midler m. v.
Erhvervs- og Vækstministeriet beder om dokumentation vedrørende konkrete sager, hvor der er givet
afslag på lån.
Landsbyerne i Danmark har talt med ejendomsmæglere og er selv blevet kontaktet af familier, der har
fået afslag på lån.
Vi må overordnet svare, at der er stor tilbageholdenhed, når det drejer sig om at træde frem for offent-
ligheden med afslag på lån, når man netop er blevet vraget som låntager. Der er således tale om et
meget stort mørketal, hvilket også skyldes, at de, der på forhånd mundtligt afvises, jo ikke registreres
nogen steder.
Vi håber meget på, at der må komme en positiv opfattelse af gode lånemuligheder på landet. Kun gode
lånemuligheder kan skabe mere liv i vore landsbyer og landdistrikter.
Venlig hilsen
Folmer Riis
medlem af
forretningsudvalget
Langstedgyden 52
Turup, 5610 Assens
Carsten Abild
formand
Strandvejen 50
5450 Otterup
Landsforeningen Landsbyerne i Danmark . Strandvejen 50 . 5450 Otterup . tlf. 64 82 32 06