ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
19. november 2014
Endelig besvarelse af spørgsmål 216 alm. del stillet af Udvalget for
Landdistrikter og Øer den 28. august 2014 efter ønske fra Esben
Lunde Larsen (V).
Spørgsmål:
Vil ministeren i fortsættelse af samrådet 26/8-14 om lånemuligheder i
yderområder indhente udtalelser fra Landdistrikternes Fællesråd, Ejen-
domsmæglerne Landsorganisation og Landsforeningen af Landsbyerne i
Danmark om foreningernes kendskab til problemer med at opnå lån på
grund af postnummer og tilsende disse udtalelser til udvalget ledsaget af
ministerens bemærkninger?
Svar:
Jeg besvarede udvalgets spørgsmål foreløbigt den 12. september 2014
med henvisning til, at mit ministerium ville rette henvendelse til Landdi-
strikternes Fællesråd, Ejendomsmæglerne Landsorganisation og Lands-
foreningen af Landsbyerne i Danmark på baggrund af udvalgets spørgs-
mål. Erhvervs- og Vækstministeriet har efterfølgende modtaget vedlagte
udtalelser fra de pågældende organisationer.
Landsforeningen af Landsbyerne i Danmark anfører i sin udtalelse, at
manglende udlån i yderområdernes skyldes bankers, sparekassers og kre-
ditforeningers tilbageholdenhed med at give lån til huse og erhverv på
landet. Landsforeningen af Landsbyerne i Danmark har imidlertid ikke
fremsendt eksempler eller tilhørende dokumentation for låntagere, som
har fået afslag alene på grund af beliggenhed med henvisning til, at der er
stor tilbageholdenhed blandt låneansøgerne, når det drejer sig om at træde
frem for offentligheden med afslag på lån.
Landsforeningen af Landsbyerne i Danmark foreslår i sin udtalelse, at der
indføres mulighed for at yde statsgaranterede lån i yderområderne.
Jeg mener ikke, at det er hensigtsmæssigt at give statsgaranterede lån til
finansiering af privates køb af fast ejendom. Statslige garantier vil forvri-
de konkurrenceforholdene på det private marked og vil afkoble den
grundlæggende sammenhæng mellem risiko og afkast. På markedet for
lån mod pant i fast ejendom bør det som udgangspunkt være kreditinsti-
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.evm.dk