PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2013-14
ULØ Alm.del
Offentligt

INSPIRATIONSPUNKTER

[KUN DET TALTE ORD GÆLDER]

26. august 2014

Samråd i ULØ den 26. august 2014 vedr. lån i yderområder



Tak for invitationen til at komme herover i udvalget.

Jeg vil indledningsvist besvare spørgsmål R vedrørende

Krakas analyse af udlån i de danske yderområder, som også

ministeren for by, bolig og landdistrikter netop har besvaret.

Efterfølgende vil jeg besvare spørgsmål T vedr. internetpor-

talen ”UdenomBanken”, som formidler lån til boliger.

Besvarelse af ULØ alm. del samrådsspørgsmål R stillet efter

ønske fra Erling Bonnesen (V), Thomas Danielsen (V) og Es-

ben Lunde Larsen (V).

Spørgsmål:

Ministeren bedes gøre rede for, om det er i orden, at

virksomheder i det såkaldte Udkantsdanmark har sværere ved at

få lån end andre, jf. artiklen på EPN.dk 3/6-14 ”Udkantsdan-

mark får nej i banken” om ny analyse fra tænketanken Kraka,

samt redegøre for, hvilke initiativer ministeren vil tage for at øge

långivningen i de tyndtbefolkede områder.

Svar:



Indledningsvist vil jeg erklære mig helt enig med ministeren

for by, bolig og landdistrikter i, at det er vigtigt at sikre et

velfungerende lånemarked for de danske virksomheder. Det

sikrer virksomhedernes adgang til kapital og giver mulighed

for, at de kan investere og udvide deres produktion til gavn

for væksten i Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/8



Det gælder både for små lokale virksomheder og de større

virksomheder med internationalt fokus, og uanset om de

ligger i byområder eller landdistrikter.



Udvalget har stillet et spørgsmål om forskelle i bankernes

kreditpolitik i ”Udkantsdanmark” kontra byområderne i ly-

set af en analyse, som blev offentliggjort af tænketanken

Kraka i juni 2014.



Før sommerferien drøftede vi også af flere omgange denne

problemstilling her i udvalget. Det giver mig anledning til at

gentage, at jeg forventer, at realkredit- og pengeinstitutter

laver en reel vurdering i hver enkelt lånesag. Det går ikke,

hvis potentielle låntagere afvises alene på grund af belig-

genhed. Det er ødelæggende for lokalsamfundet – og for

væksten i hele Danmark.



Jeg har forstået på penge- og realkreditinstitutsektoren, at

der lånes ud over hele Danmark, og at der ikke diskrimine-

res efter postnummer. Jeg går ud fra, at det fortsat er kor-

rekt. Og jeg vil tage det op med realkreditbranchen, såfremt

jeg modtager informationer om det modsatte, som jeg alle-

rede har tilkendegivet offentligt. Det er ikke i orden, hvis en

køber får afslag på et realkreditlån, alene fordi huset ligger

på landet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/8



Når det er sagt, anerkender jeg, at det er sværere at låne ud

til ejendomme i områder, hvor der er større usikkerhed om

pantets værdi.



Hvis en del af forudsætningen for at bevilge et lån er pant i

fx en fabriksbygning, vil det have betydning for kreditgiv-

ningen, hvor sikker man kan være på værdien af pantet. El-

lers står långiver jo i en uholdbar situation, hvis virksomhe-

den går ned, og bygningen skal sælges.



Derfor er der behov for, at beskæftigelsen i yderområderne

øges, og at erhvervsudviklingen forbedres. Det vil skabe

større sikkerhed om værdien af erhvervsejendommene, og

gøre det lettere for penge- og realkreditinstitutter at låne

penge ud i yderområderne.



Løsningen er ikke at lempe på reglerne for realkreditinstitut-

ternes kreditgivning. Vi har behov for at fremtidssikre den

danske realkreditmodel – ikke at indføre nye risici, som kan

gøre det sværere og dyrere for virksomheder og borgere at

låne, som følge af at investorernes tillid til sikkerheden i de

danske realkreditobligationer bliver mindre



For at afhjælpe de strukturelle udfordringer om vækst og

beskæftigelse, herunder også i yderområderne, har regerin-

gen taget en række initiativer. Det vil jeg vende tilbage til.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/8

Kraka om kreditgivning før og under krisen



Men lad mig først tage fat i analysen fra tænketanken Kra-

ka, som der specifikt spørges til.



Krakas analyse af udviklingen i kreditpolitikken før og un-

der krisen indeholder mange interessante resultater. Analy-

sen bygger oven på analyser fra Danmarks Nationalbank og

Finansrådet.



Alle tre analyser viser, at pengeinstitutterne under finanskri-

sen lagde mere vægt på økonomiske nøgletal, når de skulle

godkende låneansøgninger, end tilfældet var op til krisen –

det gælder i hele landet og både for store og små virksom-

heder.



Det er ikke nødvendigvis dårligt, at pengeinstitutterne er

blevet lidt mere påpasselige end i årene op til krisen. Men

det giver selvfølgelig et behov for konsolidering i de danske

virksomheder. Og ser man på erhvervsorganisationernes

undersøgelser af kreditsituationen, viser de, at navnlig små

og mellemstore virksomheder oplever udfordringer med at

få kredit.



Her er det vigtigt at være opmærksom på, at regeringen har

gjort rigtig meget for at forbedre særligt SMV’ernes adgang

til finansiering, ikke mindst i regi af Vækstfonden og Ek-

sport Kredit Fonden. Det har hjulpet mange virksomheder –

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/8

også i yderområderne. Med Vækstpakke 2014 tages der

yderligere skridt for at forbedre SMV’ernes adgang til kre-

dit.

Kraka om kreditgivningen i yderområderne



Kraka finder i sin analyse tegn på, at små virksomheder i de

danske yderområder har vanskeligere ved at få godkendt de-

res lån end virksomheder beliggende i andre områder.



Men her skal man huske på, at virksomheder beliggende i

yderområder kan have sværere ved at stille med fornuftig

sikkerhed for deres lån – et forhold som Krakas analyse ikke

tager højde for.



Samtidig viser andre dele af Krakas analyse, at det er lettere

at få godkendt lån i Region Syddanmark og Region Midtjyl-

land end i Region Hovedstaden, hvilket peger i den modsat-

te retning.



Endelig er det værd at bemærke, at datagrundlaget for Kra-

kas analyse er meget spinkelt – et forhold, de også selv gør

opmærksom på.



Dertil kan lægges, at Finansrådets analyse viser, at der ikke

er geografiske forskelle i kreditpolitikken.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6/8



Alt i alt mener jeg derfor, at man skal være varsom med at

konkludere, at virksomheder i yderområderne har sværere

ved at få kredit alene på grund af deres beliggenhed. En så-

dan konklusion kræver mere robuste resultater.



Men lad mig samtidig også slå fast, at kommer der klare be-

viser på, at der er virksomheder – store eller små – der får

afslag alene på grund af deres placering, så vil jeg tage det

op med realkreditbranchen

Afslutning



Det er ikke et nyt fænomen, at folk i højere og højere grad

ønsker at bo i og omkring de større byområder.



Den tendens kan vi ikke ændre med et snuptag – og jeg me-

ner heller ikke, at vi skal blande os i, hvor folk vil bosætte

sig. Vi bør derimod kigge mod initiativer, som understøtter

en fortsat efterspørgsel efter ejendomme i yderområderne.



Overordnet set er jeg af den opfattelse, at strukturelle pro-

blemstillinger i yderområderne skal håndteres ved politiske

tiltag, der forbedrer erhvervsudviklingen og øger beskæfti-

gelsen.



De seneste år er konkurrenceevnen styrket. Regeringen har

sænket skatten på arbejde og sænker produktionsrelaterede

afgifter og selskabsskattesatsen gradvist til niveauet i Sveri-

ge.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7/8



Men der er ingen nemme løsninger for udviklingen i yder-

områderne. Jeg lytter derfor gerne til konstruktive forslag ud

over de initiativer, som regeringen allerede har taget.



Der er imidlertid også nogle forslag, som ikke er vejen frem.

At lempe på reglerne for sikkerheden i realkreditinstitutterne

er at spille hasard med stabiliteten i realkreditsystemet. Det

ønsker jeg ikke, da det kan gøre det både dyrere og sværere

for borgerne og virksomhederne at få lån.



Det er heller ikke klogt at indføre statslån til særlige geogra-

fiske områder. Det vil sætte markedet ud af spil og være

dyrt for staten.



Derimod har regeringen blandt andre sammen med Venstre

senest her i sommer taget yderligere skridt for at forbedre

erhvervslivets forhold og styrke væksten i Danmark i form

af aftalen om vækstpakke 2014.



Denne vækstpakke indeholder en række elementer, der fort-

sætter regeringens arbejde med at sikre små og mellemstore

virksomheder bedre adgang til finansiering, herunder en for-

længelse af vækstlåneordningen, etableringen af en ny acce-

lerationspulje til virksomheder med særligt vækstpotentiale

samt etableringen af Dansk Vækstkapital II.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8/8



Desuden lempes udbyttebeskatningen på unoterede aktier,

hvilket giver øget incitament til at investere i små og mel-

lemstore virksomheder.



Vækstpakken bidrager derfor til bedre vilkår for de mange

mindre virksomheder i yderområderne. Samtidig skal

vækstpakken bidrage til at løfte den samlede private beskæf-

tigelse med 150.000 personer frem mod 2020.



Regeringen indgik i foråret også en aftale med et bredt fler-

tal i Folketinget om en vækstplan for fødevarer, der bl.a.

sigter på at styrke udviklingen i landbruget og fødevareer-

hvervet. Desuden fremlagde regeringen i foråret en strategi

for Danmark som produktionsland. Et stærkere landbrug og

stærkere produktionsvirksomheder vil fremme erhvervsud-

viklingen i yderområderne.



Regeringen vil i efteråret have fokus på vilkårene for pro-

duktionsvirksomhederne og på at få initiativerne i fødevare-

vækstplanen rullet helt ud. Væksten er på vej op i især de

store byområder, men vi vil understøtte, at den breder sig ud

til yderområderne.