Dato:
24. september 2014
Udvalget for Landdistrikter og Øer
Ministeren for by, bolig og landdistrikters besvarelse af spørgsmål nr. 208 ULØ, alm.
del.
Spørgsmål nr. 208:
Regional- og Landdistriktspolitisk redegørelse 2014 (regeringens redegørelse til Folketinget)
indeholder et afsnit 6 om statslige arbejdspladser:
a. Hvordan defineres statslig arbejdsplads i redegørelsens forstand?
b. Kan ministeren ved en række eksempler anskueliggøre variationen i statslige arbejdspladser,
herunder f.eks. ved angivelse af ansættelsesmyndighed/arbejdsgiver og branche, samt opdele det
samlede antal statslige arbejdspladser i nogle relevante kategorier?
c. Hvor mange statslige arbejdspladser i redegørelsens forstand hører direkte under
centraladministrationen, dvs. ministerier, direktorater og styrelser?
d. Vil ministeren fremsende en tabel tilsvarende redegørelsens afsnit 6 fsva. 2013, som kun omfatter
statslige arbejdspladser som nævnt under underspørgsmål c) fordelt på regioner i hhv. antal og
procent samt antal indbyggere pr. årsværk?
Svar:
Til besvarelse af spørgsmålene har jeg anmodet Moderniseringsstyrelsen om bidrag
Til delspørgsmål a oplyser Moderniseringsstyrelsen, at statslige arbejdspladser i Regional- og
Landdistriktspolitisk Redegørelse er arbejdspladser i institutioner, der er omfattet af Finansministeriets
forhandlingskompetence. Det vil sige staten, folkekirken, en række selvejende institutioner, DSB mv.
Tællingsenheden er årsværk, hvor beskæftigelsen er omregnet til antal fuldtidsansatte.
Moderniseringsstyrelsen har oversendt følgende tabeller som svar på delspørgsmål b: Tabel 1 viser
samtlige statsansatte fordelt på ministerier/områder og regioner. Tabel 2 viser eksempler på
variationen i statslige arbejdspladser.
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk