Udvalget for Landdistrikter og Øer 2013-14
ULØ Alm.del
Offentligt
1394948_0001.png
Folketinget
Udvalget for Landdistrikter og Øer
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
29. august 2014
Formueretskontoret
Helene Hvid Christensen
2014-0032-1403
1270933
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 195 (Alm. del) som Folketin-
gets Udvalg for Landdistrikter og Øer har stillet til justitsministeren den
12. august 2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Erling Bonnesen
(V).
Karen Hækkerup
/
Thomas Klyver
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1394948_0002.png
Spørgsmål nr. 195 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Landdistrik-
ter og Øer:
”Ministeren bedes redegøre for reglerne for udlændinges køb
af andre ejendomme end sommerhuse i Danmark, herunder
evt. dispensationsmuligheder, samt udviklingen i antallet af
handler på området”
Svar:
1.
Reglerne om erhvervelse af fast ejendom i Danmark for personer, der
ikke har fast bopæl her i landet, findes i lov om erhvervelse af fast ejen-
dom (erhvervelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 265 af 21. marts 2014.
Erhvervelsesloven trådte i kraft 1. januar 1960.
Endvidere er der i medfør af erhvervelsesloven og lov nr. 447 af 11. okto-
ber 1972 om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber med
senere ændringer udstedt bekendtgørelse nr. 764 af 18. september 1995 om
erhvervelse af fast ejendom for så vidt angår visse EF-statsborgere og EF-
selskaber samt visse personer og selskaber fra lande, der har tiltrådt aftalen
om Det Europæiske Økonomiske Samarbejde (erhvervelsesbekendtgørel-
sen).
Det fremgår af forarbejderne til erhvervelsesloven (lovforslag nr. L 21 af
21. oktober 1959, Folketingssamling 1959-60, lovforslagets almindelige
bemærkninger), at formålet med erhvervelseslovgivningen – i lyset af den
udenlandske efterspørgsel på fast ejendom i Danmark sammenholdt med
det begrænsede areal til rådighed – er at give personer, der bosat i Dan-
mark, fortrinsret til at erhverve fast ejendom her i landet.
Det følger af erhvervelseslovens § 1, stk. 1, at personer, der ikke har bopæl
i Danmark, og som heller ikke tidligere har haft bopæl her i landet i et tids-
rum af i alt 5 år, kun kan erhverve adkomst på fast ejendom her i landet
med Justitsministeriets tilladelse.
Bestemmelsen omfatter både helårsboliger og fritidsboliger mv., herunder
sommerhuse.
2.
I tilfælde, hvor ejendommen skal tjene som fornøden helårsbolig for er-
hververen, er der bl.a. gjort undtagelser fra erhvervelseslovens § 1, stk. 1,
for statsborgere fra EU- og EØS-lande, således at de pågældende under
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1394948_0003.png
visse betingelser kan erhverve en sådan helårsbolig uden Justitsministeriets
tilladelse, jf. erhvervelsesbekendtgørelsens § 3, jf. §§ 1 og 2. Det gælder
f.eks., hvis erhververen er beskæftiget som lønmodtager her i landet.
I sådanne tilfælde skal den pågældende blot afgive en erklæring til Ting-
lysningsretten. Det skal af erklæringen bl.a. fremgå, at ejendommen ikke
er en fritidsbolig eller en fritidsgrund eller benyttes som sådan, jf. erhver-
velsesbekendtgørelsens § 4, stk. 2. Erklæringen afgives over for tinglys-
ningsdommeren under strafansvar.
Ved vurderingen af om ejendommen skal tjene som helårsbolig – og der-
med være omfattet af undtagelsesbestemmelserne i erhvervelsesbekendt-
gørelsen – eller må anses for en fritidsbolig mv., er det den reelle anven-
delse af ejendommen, der er afgørende. Ejendommens klassificering som
fritidsbolig, sommerhus eller helårsbolig efter anden lovgivning er der-
imod ikke af betydning for denne vurdering.
I tilfælde, hvor ejendommen skal tjene som fornøden helårsbolig for per-
soner, der ikke er statsborgere i EU- og EØS-lande, er der ikke gjort tilsva-
rende undtagelser fra erhvervelseslovens § 1, stk. 1.
I sådanne tilfælde skal den pågældende således søge om Justitsministeriets
tilladelse til køb af fast ejendom i Danmark, medmindre vedkommende
opfylder bopælskriterierne i erhvervelseslovens § 1, stk. 1 (fast bopæl her i
landet eller tidligere bopæl her i landet i et tidsrum af i alt 5 år).
Efter Justitsministeriets praksis meddeler ministeriet i almindelighed tilla-
delse i sådanne tilfælde, hvis ansøgeren har lovligt ophold i Danmark og
erklærer over for ministeriet, at ejendommen skal anvendes som ansøge-
rens helårsbolig.
3.
I tilfælde, hvor en ejendom – herunder en ejendom med helårsboligsta-
tus efter planloven – skal tjene som fritidsbolig mv. (såkaldt sekundærbo-
lig), skal såvel statsborgere fra EU- og EØS-lande som statsborgere fra
lande uden for EU/EØS søge om Justitsministeriets tilladelse til køb af en
sådan ejendom i Danmark, medmindre den pågældende opfylder bopæls-
kriterierne i erhvervelseslovens § 1, stk. 1 (fast bopæl her i landet eller tid-
ligere bopæl her i landet i et tidsrum af i alt 5 år).
Det er foreneligt med EU-retten at have en sådan regel, idet Danmark i
medfør af den såkaldte sommerhusprotokol (protokol nr. 32 om ejendoms-
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
erhvervelse af sommerhuse i Danmark) – uanset bestemmelserne i EU-
traktaterne – kan opretholde den gældende lovgivning om erhvervelse af
ejendomme, der ikke er helårsboliger.
Tilladelse til erhvervelse af fritidsbolig mv. (sekundærbolig) i Danmark
gives efter Justitsministeriets praksis kun, hvis ansøgeren har en ganske
særlig stærk tilknytning til Danmark.
Det afgøres efter en samlet vurdering, om tilladelse kan gives.
Som eksempler på de tilknytningsmomenter, der indgår ved den samlede
bedømmelse af, om tilladelse til erhvervelse af en fritidsejendom kan gi-
ves, kan bl.a. nævnes: Tidligere ophold i Danmark, særlig familiemæssig,
erhvervsmæssig, kulturel og økonomisk tilknytning til Danmark og speciel
tilknytning til den ejendom, der ønskes erhvervet.
4.
Justitsministeriet er ikke i besiddelse af oplysninger om udviklingen i
det samlede antal tilfælde, hvor udlændinge køber henholdsvis sommerhu-
se eller andre ejendomme i Danmark.
Det skyldes bl.a., at Justitsministeriet alene skal inddrages i de sager, hvor
Justitsministeriets tilladelse til ejendomserhvervelsen er fornøden. I tilfæl-
de, hvor udlændingen opfylder bopælskriterierne i erhvervelseslovens § 1,
jf. pkt. 1 ovenfor, vil Justitsministeriet således ikke skulle ansøges om til-
ladelse. Tilsvarende vil udlændinge ikke skulle ansøge om tilladelse, hvis
erhververen af en helårsbolig er statsborger i et EU- eller EØS-land og om-
fattet af erhvervelsesbekendtgørelsens regler, jf. pkt 2.
Om udviklingen i de ejendomshandler, hvor Justitsministeriets tilladelse er
fornøden, kan Justitsministeriet oplyse følgende:
For så vidt angår erhvervelse af fast ejendom, der skal tjene som fritidsbo-
lig mv. (sekundærbolig), herunder ejendomme med status som helårsbolig,
kan der henvises til vedlagte opgørelser for perioden 2002-2013 over, hvor
mange personer der har fået tilladelse henholdsvis afslag på at erhverve en
sådan ejendom i Danmark. Det bemærkes, at opgørelserne ikke er udtryk
for nøjagtig statistik, men alene udarbejdet til intern brug i forbindelse med
Justitsministeriets praksis.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
For så vidt angår sager om erhvervelse af fast ejendom, der skal tjene som
helårsbolig, kan det oplyses, at Justitsministeriet – ej heller til internt brug
– udarbejder opgørelser over antallet af ansøgninger om tilladelse hertil.
5