ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
15. august 2014
Besvarelse af spørgsmål 194 alm. del stillet af Udvalget for Landdi-
strikter og Øer den 30. juli 2014 efter ønske fra Flemming Damgaard
Larsen (V).
Spørgsmål:
Mange småøer, øer og yderområder i Danmark har en særdeles ringe mo-
bil- og bredbåndsdækning, hvorimod det ikke er tilfældet i f.eks. de fjer-
neste bjerglandsbyer i Italien. Derfor bedes ministeren oplyse, om han er
indstillet på at indhente informationer om, hvordan man i Italien har sik-
ret mobil- og bredbånddækning til selv de fjerneste landsdele herunder
oplyse, hvorvidt Danmark kan drage fordele af de italienske erfaringer?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Erhvervsstyrelsen, som oplyser følgende:
”Som opfølgning på strategien ”Den Digitale Dagsorden for Europa”
offentliggør Kommissionen årlige rapporter om udviklingen på de natio-
nale telemarkeder i EU. Det fremgår af den seneste af disse rapporter fra
juli 2014, at 20,8 pct. af befolkningen i Italien i december 2013 havde
adgang til højhastighedsbredbånd over en fast forbindelse. I Danmark var
det tilsvarende tal 82,6 pct. Derudover havde 97 pct. af befolkningen i
Italien adgang til basalt mobilt bredbånd, mens 39,3 pct. havde adgang til
en hurtig 4G-forbindelse. I Danmark var de tilsvarende tal 99,1 pct. og
73,7 pct.”
Som det fremgår, er mobil- og bredbåndsdækningen generelt ikke dårli-
gere i Danmark end i Italien. Jeg har dog bedt Erhvervsstyrelsen tage
kontakt til myndighederne i Italien med henblik på en eventuel uddyb-
ning af svaret. Såfremt det resulterer i nye oplysninger, vil jeg vende til-
bage til udvalget med et supplerende svar.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
35 29 10 01
10 09 24 85
www.evm.dk