Dato: 22. juli 2014
Udvalget for Landdistrikter og Øer
Ministeren for by, bolig og landdistrikters besvarelse af spørgsmål nr. 188 ULØ, alm.
del. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 188:
Vil ministeren redegøre nærmere for fordelingen af midlerne i en LAG, som eksempelvis består af 3
kommuner, hvoraf 1 har negativ befolkningsudvikling, og dermed får tilført ekstra midler, men de 2 øv-
rige kommuner har befolkningstilgang, og dermed kun får ”basis-midler”?
a. Lægger man alle midler sammen i én pulje, eller er de 35 pct. ”ekstra-midler” øremærket til den dår-
ligst stillet kommune?
b. Er det noget den enkelte LAG selv afgør, så et flertal f.eks. kan afgøre, at alle midlerne går i en fæl-
les kasse, og hvordan vil dette i givet fald harmonere med hensigten om ekstra midler til trængte
kommuner?
c. Hvordan vil ministeren sikre, at vanskeligt stillede områder sikres rimelig andel af midlerne med
baggrund i at være vanskeligt stillet område?
Svar:
Jeg kan oplyse, at midlerne til de lokale aktionsgrupper bliver fordelt efter et 65/35 princip, hvor 65 %
af midlerne bliver ligeligt fordelt mellem alle de udpegede kommuner (basisbevilling), og de resterende
35 % fordeles til de kommuner, der har oplevet en negativ befolkningsudvikling (bevilling for negativ
befolkningsudvikling). Aktionsgruppen for små og mellemstore øer vil blive begunstiget grundet de
særlige udfordringer, øerne står overfor.
I forhold til det i spørgsmålet nævnte eksempel betyder det, at den pågældende aktionsgruppe, som
omfatter tre kommuner, vil få tildelt tre lige store basisbevillinger og derudover én bevilling for negativ
befolkningsudvikling.
Ad. spørgsmål a): Når Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter godkender aktionsgruppen som støt-
teberettiget for perioden 2014-2020, vil aktionsgruppen samtidig blive tildelt en samlet budgetramme
for 2015, inden for hvilken aktionsgruppen kan afholde driftsudgifter og indstille projekter til tilskud.
Ad. spørgsmål b): I henhold til landdistriktsforordningen er det bestyrelsens ansvar at prioritere og ind-
stille projektansøgninger til tilskud med det formål at opfylde målene i den godkendte lokale udvik-
lingsstrategi. I den lokale udviklingsstrategi kan bestyrelsen beslutte at forfølge udviklingsmål inden for
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk