Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer har i brev af 3. november 2013 stilletfølgende spørgsmål nr. 18 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stilletefter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Jane Heitmann (V).

Spørgsmål nr. 18 (alm. del):

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 23/10-13 fra Nicolai Agger Haarbyvedrørende landzonetilladelse, jf. ULØ alm. del – bilag 23.

Svar

Kommunalbestyrelsernes afgørelse om landzonetilladelse kan ifølge planlovenpåklages. Det betyder,at ansøgere kan klage over afslag på landzonetilladelse,mens tilladelser kan påklages af f.eks. naboer eller grønne organisationer.Klager over landzonetilladelser har opsættende virkning. Reglen forebygger bl.a.,at ansøgere foretager dyre investeringer, der senere tabes, hvis landzonetilladelsenændres til et afslag.Jeg kan ikke gå ind i den konkrete sag, der verserer i Natur- og Miljøklagenævnet,men nævnet har generelt oplyst, at sagsbehandlingstiden kan variere bl.a. somfølge af en given sags kompleksitet, behovet for indhentelse af supplerendeoplysninger mv.Klagegebyrets størrelse er udtryk for en afvejning af på den ene side at tilskyndepotentielle klagere til at overveje, omdet fornødne saglige grundlag for at klage ertil stede,og på den anden side, at gebyret ikke skal afholde nogen fraat klage aføkonomiske grunde.